Fisker i egen sø
Podcast af Stephanie Fisker & Kasper Fisker
Alle episoder
108 episoderVi dykker ned i Kasper og Kasper Kirkegaards ørkenløb og undersøger, hvilke styrker og svagheder de ser i hinanden, og hvad der gør dem stærke sammen. Vi taler om, hvordan de tror, de vil tackle det, hvis den ene ender med at blive en stopklods for den anden. Hvornår vælger de at løbe hver for sig, og kan deres venskab overleve den slags dilemmaer, når de står under ekstremt pres midt i Namibias ørken? Vi tager også en snak om forliste venskaber og vennesorg, som kan være en ensom følelse af stå med.
Vi har besøg af Kasper Kirkegaard, fordi han og Kasper snart tager til Namibias ørken for at deltage i ultraløbet “Beyond the Ultimate”, hvor de skal løbe 250 km på fem dage! Vi taler om deres forventninger til både løbet og deres venskab under så ekstreme forhold. Samtidig snakker vi om, hvad der egentlig er fundamentet for gode venskaber, og hvad der skal til for, at de holder i længden. Stephanie var jo også på venindetur i weekenden med sine to gamle gymnasieveninder – og hvad er det lige, der gør, at nogle venskaber holder gennem årene, mens andre glider ud i sandet. Har du et vennedilemma eller en vennesituation, der fylder meget for dig? Så send det gerne til fiskeriegensoe@gmail.com – måske er det netop din historie, vi tager med i et kommende afsnit! Hvis du ikke kan se afstemningen i din Podimo-app, så husk at opdatere den først.
Stephanie skal på venindetur i weekenden og glæder sig som den 16-årige, hun engang var, der så frem til at drikke tequila og danse natten lang med de samme veninder. Det er 20 år siden – tequilaen er skrottet, men venskabet består. Kasper har også lige været til reunion med sine gamle fodboldkammerater, som han ikke har set i årevis. Her oplevede han, hvordan gamle minder og venskaber hurtigt kan vækkes til live igen. Vi taler om venskaber gennem livets mange faser – om hvordan de kan forandre sig, få nye former, glide ud og følge med – og om de glæder, sorger og udfordringer, der følger med. Link til billetter til Fisker i egen sø” LIVE klaphattetema: https://www.ticketmaster.dk/event/1573519822
Mor-Helle og PodKarsten har været sammen i 40 år, og vi spørger dem, om de stadig holder hinandens kærlighedskort opdateret – om de kender hinandens drømme og bekymringer – og hvad hemmeligheden bag et langt og godt parforhold er.
I sidste afsnit dykkede vi ned i de dårlige adfærdsmønstre, der kan skade parforholdet. Denne gang vender vi blikket mod de positive. Vi taler om vores “kærlighedskort” – hvor godt kender vi egentlig hinandens drømme, bekymringer og behov?
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.