Fuld af fordomme
Du kender helt sikkert Oliver Bjerrehuus, og du har formodentlig også en mening om ham, hvem han er og hvad han står for. Men i det her afsnit, lukker han op for nogle fortællinger, der har gjort, at 𝘫𝘦𝘨 i hvert fald fik et andet (og mere positivt) syn på ham. Det er et afsnit, hvor Oliver fortæller om at have krudt i røven - men også om at bruge det til sin fordel - særligt som ung, da Oliver som bare 17 årig rejste ud i verden som model. Til trods for at han i denne unge alder rejste alene afsted på sit model-eventyr, var det hans livs rejse; at opleve en verden, han følte, han passede bedre ind i. Dengang man rejste ud og mødte verden - uden mobiltelefoner og sociale medier 📱 Og netop sociale medier og hvordan det bare går alt for stærkt i dag, taler vi også om. Og så spørger jeg ind til, hvordan det er, når private sager deles i pressen og offentligheden. Hvordan det føles, når man bliver hængt ud. Olivers svar er ret interessante, og giver mig en langt større forståelse for, hvad der foregår indeni ham 🫶🏼 Jeg håber, at afsnittet giver dig nogle gode refleksioner og tanker og at du (måske) er lidt mindre fordomsfuld nu 🤭💜 GOD LYTNING 🎧🫶🏼 Afsnittet er klippet af Jakob Ranum.
100 episoder
Kommentarer
0Vær den første til at kommentere
Tilmeld dig nu og bliv en del af Fuld af fordomme-fællesskabet!