GameChanger

Bo Svensson stoppede som spiller i Mainz 05 for godt ti år siden, og da bestod trænerstaben af en målmandstræner, en assistenttræner, en analytiker og en cheftræner. Da han kom til klubben som cheftræner syv år senere, var trænerteamet mere end fordoblet. Dét siger i sig selv noget om en voksende ledelsesmæssig opgave for en moderne cheftræner, og dertil kommer krav om indsigt i databehandling, sportspsykologi, kommunikation og håndtering af pres fra spillere, fans, agenter, medier og ledelse. Netop de ledelsesmæssige opgaver og stigende krav er omdrejningspunktet i den tyske rapport Trænerkompetencer i Topfodbold, som kommer frem til nøglekompetencer hos den nye generation af cheftrænere. [https://gamechanger.nu/artikler/den-nye-generation-af-traenere-en-udvidet-rolle-kraever-flere-og-andre-kompetencer/] Med eksempler fra sin egen tid som cheftræner i Mainz 05 og senest Union Berlin beskriver Bo Svensson de situationer og problemstillinger, han er blevet kastet ud i, når det gælder Aktivitets- og handlekompetence.  Lektor og Ph.d. i ledelse ved CBS, Frans Bevort, giver sit perspektiv på rapporten og konstaterer, at trænerjobbet bliver mere komplekst i en grad, så det minder om den kompleksitet, du ser hos erhvervsledere. Og så ser han modsætningsforhold blandt nogle af de kompetencer, som trænerne skal navigere i. Key-takeaways: * Kompleksiteten i cheftrænerjobbet minder om den, du ser hos erhvervsledere * Der bliver lagt vægt på kandidatens ledelsesevner, når klubberne ansætter trænere * Som cheftræner er det vigtigt at være tydelig om sine værdier og prioriteter – og være konsekvent i eksekveringen * Det stiller krav til cheftrænere på seniorniveau, at nutidens unge spillere kommer fra miljøer med megen tid med træneren og er uddannet med en stor viden * Robusthed og følelsesmæssig stabilitet handler om at kunne håndtere paradokser og modstand fra omgivelserne * ’At begejstre’ spillerne kan ikke opstå uden accept af dit projekt * For at gøre en gruppe stærk skal du give dem følelsen af, at I skaber noget specielt sammen. Du kan ikke ’fake’ en begejstring. Podcastvært og -producer: Peter Piil. Redaktør: Anne la Cour Thysen.

Læring og ledelse er nøgleord i trænerarbejdet i dansk fodbold, og det er af gørende for såvel bredde- som topklubber og akademier at gøre sig nogle tanker og tage nogle strategiske beslutninger om, hvilke overordnede normer og værdier der skal være grundlaget for de læringssyn, klub og trænere vil arbejde efter. Og der skal være plads til både det funktionelle, databaserede læringssyn, der bliver beskrevet som et snævert perspektiv, og det bredere, mere dannelsesorienterede læringssyn, hvor der er plads til fordybelse uden blik for målbarheden. Med i studiet er Andreas Rasch-Christensen, som både har et ben i fodbolden og pædagogikken. Som PhD og forskningschef ved VIA University College i Aarhus er han Danmarks førende ekspert, når det gælder læring, pædagogik og folkeskolen. Samtidig er han dybt passioneret og involveret i fodbolden med sin bestyrelsespost i Brabrand IF, hvor han er sportslig ansvarlig. Og endelig er han for DBU Jylland samfundsansvarlig for læring, dannelse og trivsel. Key-takeaways *Debat om læringssyn er vigtig for at udnytte alle potentialer i dansk fodbold *Pædagogikken skal ikke belære fodbolden *Det er legitimt at ville udvikle topspillere *Variation mellem det funktionelle og det dannelsesorienterede læringssyn er afgørende *Både det resultatorienterede og det holistiske perspektiv er vigtige for at udvikle topspillere *En overordnet strategi er vigtig, men der skal være grad af autonomi til trænerne. Vært og producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen

Rollen som anfører er langt mere end at bære et bind på armen. Anførerrollen er kompleks, og lederskabet har ofte stor betydning for holdets præstationer på banen og truppens sammenhold uden for banen. Derfor er det relevant at perspektivere anførerrollen til lederroller, som du kender fra organisationer, ligesom anførergruppen kan perspektiveres til ledergrupper. Det rejser imidlertid spørgsmål om anførerens lederskab på flere niveauer, som både handler om at lede opad til cheftræneren og sidevers til medspillere. Med i studiet er Rand Blak Barawy, som er psykolog og partner hos Implement Consulting Group, hvor han blandt andet rådgiver i teamudvikling og teamdynamikker. Han har også en fortid i elitefodbold og som mentaltræner. På den baggrund får du her indblik i og redskaber til at vælge den rette anfører og sammensætte en anførergruppe til dit hold. Key-takeaways: * Anførerrollen rummer opgaver både før, under og efter kamp * Anførere skal have relationelle kompetencer og forstå forskellige kontekster * ”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelser * Der er tydelige paralleller mellem organisationers ledere og fodboldens anførere * Du kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge anfører * En anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitet * Forskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.

I takt med at straffesparkskonkurrencer spiller en mere og mere fremtrædende rolle i både internationale og nationale turneringer er det nødvendigt også at uddanne skytter og keepere i at stå i den afgørende situation. For at imødekomme dette behov igangsatte Dansk Boldspil-Union (DBU) i sommeren 2020 et pilotprojekt [https://gamechanger.nu/artikler/den-afgoerende-scoring-hvad-viser-dbus-nye-straffesparksprojekt/], som indebar indføringen af en ny regel i U17 Ligaen og U17 Divisionen for drenge Reglen bestod i, at alle uafgjorte kampe skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence. Vinderen af straffesparkskonkurrencen fik to point for kampen, mens taberen fik ét point. Måske kender du lignende afgørelse af uafgjorte kampe fra ishockey? Efter første sæson blev regelændringen udvidet til U15 Ligaen. Efter anden sæson blev den udvidet til at gælde alle landsdækkende ungdomsrækker for både drenge og piger i årgangene U15 til U19. DBU har fulgt de deltagende klubber, som igennem projektforløbet har registreret hvert enkelt straffespark. Fra projektstart i 2020 til projektafslutning i 2024 er det i alt blevet til 4.299 straffespark fordelt på 487 straffesparkskonkurrencer. Den viden, som er indsamlet, og den sportslige værdi, som projektet har vist, betyder, at uafgjorte kampe i de bedste ungdomsrækker for drenge og piger gælder yderligere to sæsoner. Men hvad har projektet betydet for klubbernes praksis, og hvordan har de grebet træningen an? Og lige så vigtigt: Hvordan har reglen påvirket udviklingen af spillerne? De spørgsmål kommer du med omkring i denne podcast, når Anders Juul, sports- og talentchef hos IF Lyseng, og Jack Jeppesen, assistenttræner hos HB Køges U19 Liga-piger, fortæller om deres erfaringer fra projektet. Key-takeways: *I stedet for at træne straffespark isoleret er det effektivt at inkorporere disciplinen i andre træningsøvelse *Spillere med målmands-uafhængig strategi har større sandsynlighed for at score *Samarbejde på tværs af staben (cheftræner, keepertræner, mentaltræner) giver spillerne de bedst mulige forudsætninger for at dygtiggøre sig i disciplinen *Eksempelvis er mentaltrænerens opgave at observere, hvordan spilleren, træneren og omgivelserne reagerer, hvis og når en spiller brænder *At en spiller (for nu) ikke har lyst til at skyde, kan træneren se som en mulighed for at arbejde med spilleren *Straffesparkskonkurrencer handler om at lære spillerne at træffe en beslutning – og stole på egne beslutninger *Straffesparksprojektet har medført, at nye spillere træder frem, viser sig frem og tør tage ansvar for sig selv og hinanden.

Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed. Imidlertid bygger megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning på drenge- og herrefodbold. I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen kan samme træningsprogram ikke bruges én til én på tværs af køn. Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet, som har titlen ”Injury Prevention Training in Girls and Womens Football [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39022878/]” (Bandak et al., 2024). Undersøgelsen tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau og kommer blandt andet frem til, at den generelle brug af programmer er god, men der er behov for øget fokus på implementeringen. Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning i din klub? Hvem er de ansvarlige for implementeringen? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi? Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Ann Bandak, er med i studiet. Til dagligt er hun postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital). Peter Kvorning Sand er også med i studiet. I dag er han blandt tilknyttet som konsulent hos DBU med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere, som er piger. Key-takeaways *Dansk pige- og kvindefodbold er generelt godt med, når det gælder skadesforebyggende træning *Imidlertid er der behov for mere viden om implementering af evidensbaserede programmer såsom FIFA 11 *Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentale og fysiske eftervirkninger *Variation er kodeordet – både i forhold til den individuelle spiller og placering af skadesforebyggende træning *Pigers og kvinders anatomi og biologi har betydning for skadesrisici – og forebyggelse *Forskningen viser et ”peak” i korsbåndsskader, når piger overgår fra et bredde- til elitesetup (typisk i 16 års-alderen) *Tid er en faktor, men skadesforebyggende træning er en vigtig investering *Samarbejd i klubben om en strategi, som sikrer prioritering af skadesforebyggelse.