GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.
Fodbold handler ikke om spillere, der hver især løser en opgave. Det handler om, hvordan spillerne gennem kompetencer, beslutninger og relationer sammen løser en opgave og opnår fælles mål. Det er her, begrebet teamflow bliver relevant. Ifølge forskeren Jef J.J. van den Hout er teamflow en delt flowoplevelse. ”Delt” betyder, at de enkelte teammedlemmer oplever flow samtidig og i fællesskab, mens de udfører deres personlige opgaver med henblik på teamets fælles formål. Teamflow er ikke summen af individuelle flowoplevelser. Der er teammæssige logikker på spil, som handler om kultur, relationer, fælles mål og måden, holdet arbejder sammen på. Det hører du om i denne podcast, hvor Mads Bab, ledelsesrådgiver og ekspert i krydsfeltet mellem performance og trivsel, og Signe Pries, U16- og U17-landstræner, er med i studiet. De diskuterer, hvad teamflow kan betyde i fodbold, og hvordan trænere kan arbejde med de rammer, der gør det muligt for et hold at performe på højt niveau over tid. På gamechanger.nu finder du et overblik over de fire adfærdstyper og syv kendetegn. Key-takeaways * Et team er en gruppe med gensidig afhængighed, hvor kompetencerne skal spille sammen. * Teamflow er ikke summen af individer, der er i flow. Der er teammæssige logikker, som giver flow i teamet. * Syv kendetegn og fire adfærdstyper beskriver teamflow og kan bruges som værktøj til aktivt at skabe rammer for teamflow. * Teamflow opstår gennem en dynamik, hvor teamets medlemmer er afhængige af hinanden i forhold til at løse opgaver og arbejde mod et fælles mål. * Fælles ambition, fagligt samspil, feedback, psykologisk tryghed og gensidig tillid er centrale elementer. * Teamflow skabes ikke kun i kampen, men særligt før, efter og mellem kampe. * Træneren skal se sig selv som facilitator af rammerne for, at teamflow kan opstå, men det er spillerne, der direkte skal skabe flow. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu [https://gamechanger.nu/]
269 episoder
Kommentarer
0Vær den første til at kommentere
Tilmeld dig nu og bliv en del af GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.-fællesskabet!