
I spejlet med...
Podcast af Radio Rudolph
Radio Rudolph præsenterer I spejlet med …, hvor Andrea Elisabeth Rudolph inviterer en gæst ind foran et stort spejl, i tæt samtale. Dér vil de to sammen gå på opdagelse i deres egne og hinandens ansigter, som gemmer på historier om deres udseende og de oplevelser, der har formet Andrea og gæstens liv.I spejlet med… er optaget på video i fuld længde. Så nok vil dine ører nyde godt af samtalen, men dine øjne vil også blive fuldt ud stimuleret, når du finder optagelsen på Spotify og YouTube.
Prøv gratis i 7 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Alle episoder
10 episoder
I dette afsnit sidder Andrea Elisabeth Rudolph i spejlet med jurist, forfatter, debattør og havemennesket Malene Lei Raben. Hun har været chef i mediebranchen, drevet af et ustoppeligt arbejdsgen og et behov for at mene noget højt. I årevis dømte Malene sig selv hårdt – og blev også dømt af andre. Især da hun i 2017 skrev debatindlægget “Kontorlivet fik mine bedste år. Nu går jeg på ferie – for evigt.” i Politiken og blev mødt med anklager om privilegieblindhed. Siden har hun lagt vreden fra sig og fundet selvkærligheden frem. I dag lever hun et andet liv som forfatter, jurist og havemenneske. Haven giver hende ro og selvforglemmelse – især efter alvorlig sygdom med både hud- og brystkræft, der i en periode fjernede hendes evne til at drømme om fremtiden. Hun skriver nu på sin tredje roman – en kærlighedshistorie – og har igen sagt ja til et kontorjob for ikke at være alene med sine tanker. Malene begynder samtalen med at beskrive sig selv som et skur – og slutter den med tårer i øjnene og en erkendelse: At hun er god nok. At hun er blid. Og at hun er sød ved andre.

I det her afsnit sidder Andrea Elisabeth Rudolph I spejlet med Johanne Schmidt-Nielsen, der allerede som 23-årig blev valgt ind i Folketinget for Enhedslisten. Her fandt hun hurtigt ud af, at hun ofte blev bedømt på alder og særligt udseende frem for én, der blev lyttet til. Blandt andet kårede SE og HØR hende til ’Borgens Bedste Babe’. Det store fokus på hendes krop og udseende resulterede i, at hun begyndte at klæde sig i en anonym uniform: hvid skjorte og sorte bukser, for at fjerne fokus fra det ydre og blive taget alvorligt for sine holdninger. Nu har den siddet på hende så mange år, at når hun tager andet tøj på, føler hun, at det får hende til at ligne en, der skal til fastelavn. For Johanne er det helt okay at blive ældre, rynkerne får hende nemlig og heldigvis til at ligne en voksen, hvilket hun hylder. Nu sidder hun i et andet vigtigt job, nemlig som generalsekretær i Red Barnet, og en af deres mærkesager er blandt andet børn på sociale medier og internettet og det kan Johanne snakke med om, da hun har været udsat for deepfakes, hvor billeder af hende er blevet manipuleret ind i pornobilleder. At blive eksponeret så tidlig som Johanne gjorde og med den popularitet der fulgte med, oplevede Johanne en form for paranoia, som først nu stille og rolig er ved at slippet taget i hende, og det kender Andrea også i den grad til. Samtalen handler også om skønhedsrutiner og mangel på samme, om træning og mangel på samme og om ikke at sove nok, fordi man har små børn.

Amanda ELSKER makeup, men bruger det sjældent og kun meget neutralt. Fx er mascara et alt for stort arbejde, så det har hun aldrig på. Til gengæld bruger hun tid på sine bryn, som man skal se som to søstre og ikke som tvillinger. Skuespilleren er vant til at spille mange roller, men har kæmpet lidt med at finde ud af, hvem hun selv er. Det er mere på plads nu, hvor hun er 38 år – og måske fordi hun har praktiseret at tale pænt til sig selv i spejlet og også hviske Jeg elsker dig til sit eget spejlbillede, selvom der ligger et tabu i at gøre det, føler hun.

Andrea Elisabeth Rudolph sidder foran spejlet med journalist og aktivist Signe Wenneberg. En uvant situation for Signe, for hun bruger ikke mange minutter foran spejlet – det gjorde hun heller ikke i sine teenageår. Andre ting end udseendet har altid været vigtigere. Hun kæmper en daglig kamp for klimaet og miljøet, for oplysning om den mad vi spiser – og for genbrug og bevaring af gamle bygninger. Og hun vil blæse det et stykke, at nogle synes, hun er irriterende. Hun har overlevet trusler og chikane (og en stalker) – og en trafikulykke som 17-årig og kræft. Signe har evnen til at se sit liv som en tv-serie og sørger altid for at have ting i sin kalender, som hun glæder sig til. Men det er ikke kaffe, hun ser frem til. Signe har aldrig drukket så meget som slugt en dråbe kaffe i sit liv.

Andrea Elisabeth Rudolph sætter sig ved siden af rockstjernen Jesper Binzer foran det store spejl. De kigger sammen på det ansigt, der i år fylder 60, og Jesper er glad for at være netop dér i livet. Han er nemlig i rivende udvikling – og fuld af tanker. Hvordan bliver man gammel som rockstjerne i et band fyldt af knudemænd, der med årene får skavanker? Kan de store scener, også om 10 år, være deres arbejdsplads? Heldigvis føler Jesper sig stadig som rockstjerne, særligt med sit legendariske hår. Han vil aldrig klippe det, heller ikke selvom en måne er ved at indfinde sig. Han fortæller om et frisørovergreb i Randers, og om at han faktisk har fået lavet et kosmetisk indgreb. Hør også Jesper fortælle Andrea om nyforelskelse, topmave, hår i ørerne, flad røv, men også at det først er for nylig, at han kan gå op foran et mindre publikum uden nerver og føle sig tryg. For indtil nu har han altid følt, at han skulle gøre sig fortjent til at blive elsket, hvilket har ligget tungt på hans skuldre og sin performance.
Prøv gratis i 7 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned