Vi trækker nazi-kortet!

Hvem befriede Sydafrika?

Helt frem til 1994 havde man i Sydafrika et apartheidstyre, hvor sorte og hvide sydafrikanere blev adskilt - og det var underforstået, at de hvide var bedre end de sorte. Det var et grusomt og undertrykkende regime, hvor den sorte befolkning desperat forsøgte at opnå fuldgyldige rettigheder som borgere. I dette afsnit af Kampen om historien taler vi om, hvorfor det var så vanskeligt at få Danmark til at boykotte et så åbenlyst problematisk styre. Gæster: Simon Kratholm Ankjærgaard, historiker, og Gorm Anker Gunnarsen, historiker Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Hvorfor var den t-shirt så farlig?

Et hidsigt digt, en symbolsk trøje og en heftig debat. Digteren Frederik Lind Köppen fik i dén grad skabt omtale, da han bar en tjetnik-t-shirt i Deadline. Tjetnikkerne - en etnonationalistisk serbisk gruppe - stod for en række uhyrligheder under både 2. verdenskrig og Jugoslaviens sammenbrud. Men hvem er de egentlig, og hvordan har forståelsen af dem ændret sig over tid? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Medvirkende: Tea Sindbæk Andersen, lektor i østeuropastudier og Zlatko Jovanovic, ph.d. i jugoslavisk historie Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Vi trækker nazi-kortet!

En talemåde er, at den som trækker nazi-kortet, allerede har tabt diskussionen. Men bruger vi egentlig betegnelsen "nazi-kortet" rigtigt, og er det ikke en ret væsentlig del af historiebrugen, at vi bruger fortidens erfaringer til at undgå at gentage fortidens fejltagelser? I dette afsnit af Kampen om historien trækker vi nazi-kortet og diskuterer, hvordan kortet kan og bør bruges. Gæster: Mathias Hee Pedersen, idehistoriker og Kristine Marie Berg, retoriker Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Melodi Grand Prix som kampplads (2:2)

I 1978 vandt Israel for første gang Eurovision, da Alphabeta introducerede verden til ørehængeren A-Ba-Ni-Bi. Året efter gentog bandet Milk and Honey den israelske triumf, da de vandt turneringen med Hallelujah - og siden da har de vundet Eurovision to gange yderligere. Men Israels deltagelse er ikke uden kontroverser og uro. I dette afsnit af Kampen om historien fortsætter vi vores samtale om politiske kontroverser i Eurovisionens historie - heriblandt den aktuelle om Israels deltagelse. Med i studiet er Maja Simonsen, der er vært på podcasten Eurovision Unlocked, og antropolog og Eurovision-kender Lisanne Wilken. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Melodi Grand Prix som kampplads (1:2)

I reglerne for Eurovision - European Song Contest - står der helt tydeligt, at der ikke må indgå politisk indhold. Det har sådan set aldrig været meningen, at det politiske skulle være med i konkurrencen, men det har alligevel sneget sig ind. Nu er der ballade igen, da en række lande har fravalgt at deltage i showet i protest mod Israels opførsel over for sine naboer. Dette afsnit af Kampen om historien handler om de politiske og historiske kampe, som har præget showet siden begyndelsen, og vi rejser spørgsmålet om, hvorvidt noget nogensinde er apolitisk, eller om vi, når et budskab kaldes for apolitisk, bare mener, at magten i samfundet er enig med budskabet. Med i studiet er antropolog Lisanne Wilken og Melodi Grand Prix-legende Jørgen De Mylius. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.