Moderne Filantropi podcast

Renovering af ældre bygninger har haft ry for at være kedeligt og usexet. I den brede offentlighed, blandt politikere og i byggebranchen har der været langt mere prestige i nybyggeri. Med redskaber fra katalytisk og strategisk filantropi har Grundejernes Investeringsfond haft held med at vende den tankegang. I denne episode af podcasten Moderne Filantropi kan du høre et uddrag af interviewet med adm. direktør Lars Axelsen om arbejdet i GI, der uddeler 30-40 mio. kr. om året.

Fonden Ensomme Gamles Værn har skarpt fokus på at afhjælpe ensomhed og marginalisering blandt ældre mennesker. Det sker ved at støtte og iværksætte forskning, formidling og sociale indsatser til gavn for de ældre mennesker, der har mindst – både socialt og økonomisk. Fondens direktør og forskningsleder Christine E. Swane gør desuden en stor indsats for at støtte op om unge studerendes interesse i dette felt. Hør interviewet med Christine E. Swane i dette afsnit af Moderne Filantropi.

I denne episode af podcasten Moderne Filantropi fortæller Egmont Fondens direktør for Fondens Støtte- og bevillingsadministration Henriette Christiansen om fondens strategi. Interviewet blev optaget i 2017.

Novo Nordisk Fondens ekspertkomitéer sikrer videnskabelig kvalitet Podcastvært Trine Gammelgaard er taget til Novo Nordisk Fonden for at tale med Head of Research and Innovation Grants, Niels-Henrik von Holstein-Rathlou og Head of Com­mu­ni­ca­tion and Stakeholder Relations, Steffen Lüders. De fortæller om den enorme ud­vik­ling, som fonden har gennemgået over de seneste ti år. Og om hvordan bestyrelsen benytter uafhængige eksperter til at organisere vurderingen af ansøgninger ud fra et arms­længdeprincip i bestræbelserne på at sikre videnskabelig kvalitet. Med tre forskellige, overordnede uddelingsben og et eksplosivt voksende uddelingsniveau er Novo Nordisk Fonden en kompleks fond med en betydelig samfundsmæssig indflydelse. Fon­den støtter både lægevidenskabelig forskning, hospitalsforskning inden for diabetes samt humanitære og sociale formål. I denne udgave af Moderne Filantropi søger Trine Gammelgaard svar på, hvordan fonden for­holder sig til den udvikling, og hvordan den rent praktisk håndterer an­søg­nings­pro­ces­ser­ne inden for de mange uddelingsområder. ”Hvis man kigger på Novo Nordisk Fondens udvikling bare alene de sidste ti år, så ser man en fond, der er vokset rigtig meget takket være de økonomiske resultater, der er skabt på grund af udviklingen i især Novo Nordisk. Det har gjort det muligt at uddele meget mere, end man havde forestillet sig for ti år siden. Og i takt med det er aktiviteterne steget i fonden og der­med også behovet for at kommunikere, om alt hvad vi gør. Vi føler, at vi har en pligt til at væ­re helt transparente om alt hvad vi gør,” siger Head of Communication and Stakeholder Re­la­tions, Steffen Lüders, der også fortæller, hvorfor fonden anser det for vigtigt at være i lø­ben­de dialog med bla. politikere og universiteter. Eksperter i uddelingskomitéer Med uddelinger på 4,2 mia. kr. i 2017 (5,8 i 2017, red.), hvoraf hovedparten går til vi­den­ska­be­li­ge formål, trækker Novo Nordisk Fonden på en lang række eksterne eksperter for både at sikre armslængde i behandlingen af ansøgninger og for at sikre den vi­den­ska­be­li­ge kvalitet, fortæller Head of Research and Innovation Grants, Niels-Henrik von Holstein-Rathlou. ”Langt de fleste af ansøgningerne kommer via de opslag, vi laver. Når vi har modtaget an­søg­ning­erne, bliver de sendt til vores ekspertkomitéer, der består af uafhængige forskere, som er eksperter inden for deres område. Eksperterne må ikke have relation til hverken fonden eller selskaberne i Novo-gruppen,” siger han. Fonden har i øjeblikket 18 ekspertkomitéer, som vurderer ansøgninger inden for de emner og virkemidler, som bestyrelsen har beskrevet. Fondens forskningsstøtte går alene til almennyttige forskningsmål og ikke til den forsk­nings­ind­sats, som foregår i Novo-gruppen. ”Reglerne er sådan, at det slet ikke er fonden tilladt at støtte forskning, der foregår forskning i regi af Novo Nordisk. Der er vandtætte skotter på den måde, at fondens forskningspenge ik­ke kan gå tilbage til selskaberne,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou. ”Novo Nordisk A/S har et forsknings- og udviklingsbudget på omkring 20 mia. kr. De penge er ikke nogle som fonden, hverken bestemmer over, eller har indflydelse på,” siger Steffen Lüders.

Ansøgninger er den primære drivkraft i Det Obelske Familiefonds filantropiske arbejde inden for kunst, forskning og det sociale område. Desuden har Nordjylland en særlig plads i fondens strategiske fokus, som skyldes, at familien bag står i en form for positiv til gæld til egnen. Og så er fonden ikke bange for at støtte drift i en periode. Det for­tæl­ler fondsdirektør Michael Bjørn Nellemann i dette afsnit af podcasten Moderne Filantropi. ”Helt overordnet set ønsker fonden at gøre en forskel på den måde, at vi gerne vil øge sum­men af det gode,” siger direktør i Det Obelske Familiefond, Michael Bjørn Nellemann i dette afsnit af podcasten Moderne Filantropi. I samtale med podcastvært Trine Gammelgaard fortæller han blandt andet om fondens ind­sats­om­råder og de filantropiske redskaber, som fonden benytter. Med almennyttige uddelinger for mere end 200 mio. kr. om året er Det Obelske Familiefond en af de større fonde, der lægger stor vægt på ansøgningsdrevet filantropi. ”Jeg tror ikke, vi er en af de mere opsøgende fonde, men vi er meget lydhør overfor folk, der gerne vil blive klogere, inden de ansøger. Og vi tager gerne en indledende snak, ikke for at skubbe projektet i en given retning, men for at blive klogere på det og få noget mere at vide. Men jeg vil skynde mig at sige, at man også bare kan sætte sig ved tastaturet og skrive en ansøgning. Det kan der også godt komme en bevilling ud af. For nogle gange er der behov for at udbygge fortællingen om et projekt. Men andre gange er projekterne per definition bare gode og passer godt ind i vores strategi, og så skal man jo bare ansøge,” siger direktør i Det Obelske Familiefond, Michael Bjørn Nellemann. Fonden har tre strategiske, faglige indsatsområder, nemlig kunst, forskning og sociale for­mål. Derudover er Nordjylland en vigtig del af fondens uddelingsområde, hvilket skyldes at fonden oprindeligt var baseret på ejerskabet af tobaksvirksomheden C.W. Obel i Aalborg. ”Jeg tror, at fondens stifter og familiens efterkommere føler sig i en form for positiv gæld til Nordjylland. Derfor giver det mening, at vi uddeler penge, så egnen Nordjylland udvikles, så­dan at det er attraktivt at blive boende, og det er attraktivt at flytte dertil. Inden for alle tre indsatsområder støtter vi mange projekter i Nordjylland. Jeg vil ikke sige, at det er lettere at få et projekt igennem til Nordjylland, men vores hjerte banker særligt for Nordjylland af hi­sto­ris­ke årsager,” siger Michael Bjørn Nellemann. At Det Obelske Familiefonds fokus dog i høj grad også er landsdækkendes, afspejles blandet andet i, at fonden i dag både har kontor i Aalborg og i København. Risikovillighed og plads til intuition Fondsdirektøren fortæller endvidere om fondens indsats på kunst- og kulturområdet, og han forklarer, hvordan han ser på fondenes samarbejde med stat og kommuner i en tid, hvor de offentlige besparelser sætter kulturlivet under pres. Han fortæller desuden om fordelen ved at uddele penge til almennyttige formål ud fra et tan­ke­sæt, som er noget mere risikovilligt og langsigtet end det ofte er tilfældet, når det offentlige investerer. ”Vi kan være en lille smule mere intuitive, end man kan med offentlige midler. Vi kan tro på et givet projekt og bevilge hjælp til det, selvom det kan have lange udsigter, inden det bliver selvbærende eller drevet for offentlige midler,” siger Michael Bjørn Nellemann. Derudover peger han på, at det ofte er en myte, at fonde ikke ønsker at investere i eller støtte drift. I hvert fald er Det Obelske Familiefond ikke bange for drift. ”Som udgangspunkt vil vi ikke ind og støtte drift i tid og evighed. Vi vil gerne tage en in­ve­ste­rings­rol­le på os i en given periode. Vi er ikke som sådan bange for drift, men vi vil gerne se, at noget udvikler sig, og at det kan blive – om end ikke helt – så næsten selvbærende over tid. Men hvis der skal driftsmidler til i den indledende fase, så gør det ikke os noget,” siger Michael Bjørn Nellemann.