Moderne Ideer

I denne COP-tid vender en række af landets skarpeste hoveder inden bæredygtighed fremtidsudsigterne for den grønne omstilling   Under det overordnede tema bæredygtighed interviewer Informations Lasse Lavrsen i denne udgave af Moderne Ideer LIVE nogle af landets klogeste hoveder på området om, hvad der går i en bæredygtig retning, og hvilke skridt, som stadig mangler at blive taget. I Informations kantine taler professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson, professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen og Informations Jørgen Steen Nielsen. Arrangementet udspringer af bogserien Moderne Ideer, som er støttet af Lundbeckfonden. Du kan finde serien Moderne Tider inde på butik.information.dk [https://butik.information.dk/collections/moderne-ideer].

Førende samfundsdebattører diskuterer i denne udgave af Moderne Ideer LIVE, hvor kampen om dannelse står, og hvor vi skal hen med dannelse i Danmark.   Dannelse kræver uddannelse, og hvordan står det egentlig til med den? At dannes og blive uddannet er grundstenene for vores væren i verden, men er også en platform for heftig debat, når reformer og politik de seneste år har medført ændringer i velkendte systemer. Informations Lasse Lavrsen taler i denne udgave af Informations Forsamlingshus med Agi Csonka, Anja C. Andersen og Stefan Hermann om, hvad der sker med dannelsen. Du kan finde vidensserien Moderne Idéer inde på butik.information.dk [https://butik.information.dk/collections/boger]. Moderne Idéer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Danmark er på mange måder et lige samfund. Men hvis man kigger på danskernes levetid, adgang til sundhedssystemet og sundhed i det hele taget, så er der nogle forskelle. Tag Aalborg som eksempel. Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan. Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda rydder op i nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.

Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til? Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling.   Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder.

Med udviklingen af kunstig intelligens har computere i dag overtaget en række af de funktioner, som mennesker tidligere tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og holder øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse.   Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens.   Professor i logik og kunstig intelligens ved DTU Thomas Bolander forklarer i denne podcast, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et samspil med mennesker.