Næste Side

De får millioner af mennesker til at gå i ekstase verden over. De bliver sammenlignet med katedraler. De bliver kaldt for Drømmenes Teater. Stadioner er steder, hvor følelserne får frit løb. Har man stået på et fodboldstadion og mærket eksplosionen, når hjemmeholdet scorer i sidste minut, og har man lyttet til lyden af tusindvis af stemmer, der synger den samme slagsang, er det svært ikke at lade sig rive med. En mand, der i dén grad kan lade sig rive med, er Andreas Kraul. Som journalist og kommentator har han i mange år dækket nogle af verdens allerstørste fodboldbegivenheder. Han har været til VM, til EM og til Champions League. Han har faktisk set det meste, når det gælder fodbold. Det betyder også, at han har besøgt et utal af fodboldstadioner i hele verden. Og det har han nu fået lyst til at skrive om. I en ny bog fortæller Andreas Kraul om "100 ikoniske fodboldstadioner". Det spænder vidt – lige fra et øde beliggende stormomsust stadion på Færøerne til Anfield i Liverpool. i dette afsnit af podcasten 'Næste side' skal vi på en rejse rundt i verden, når Andreas Kraul tager os i hånden og fører os rundt til nogle særlige stadioner, som man bør lægge vejen forbi, hvis man er er til fodbold og til gode fortællinger. Vært og tilrettelæggelse: Tommy Heisz Gæst: Andreas Kraul Klip: Andreas Lindinger Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

En klub for eventyrere. Det lyder måske som noget fra en anden tid. Fra dengang, hvor der stadig var hvide pletter på landkortet, og hvor man ikke bare kunne finde svar på Google, hvis der var noget, man var i tvivl om. Men hvis man tror, at opdagelsesrejsens tid er ovre, tager man fejl. Det viser en ny bog, som er spækket med gode fortællinger fra Kvindelige Eventyreres Klub. Klubben blev grundlagt i 1954 af en gruppe pionerer – 29 kvinder, som ville ud i verden. De var globetrottere, vovehalse, outsidere. Ved at gå sammen i en klub sikrede de sig den opbakning, som de langt fra altid fik af deres omgivelser i en tid, der var ekstremt mandsdomineret. Der er gået næsten 70 år, siden klubben holdt sit første møde. Men den findes faktisk stadig. I dag er der 65 medlemmer. Kvinder, som alle aktivt opsøger eventyret. Huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, fotografer, biologer, journalister og læger – for nu bare at nævne nogle af titlerne. De har alle det til fælles, at de vil udfordre deres egne grænser, og at de har lyst til at møde det ukendte og anderledes. I dette afsnit af Næste side har vært Tommy Heisz besøg af to af disse eventyrere. Sammen med Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-Christensen taler de om den bog, der tager sin læser med på opdagelser og oplevelser i hele verden. Vært: Tommy Heisz Gæster: Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-Christensen Klip: Andreas Lindinger Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Hvad sker der mon ude i rummet? Det spørgsmål har optaget mennesket langt tilbage i historien – måske faktisk altid. I nyere tid har rumsonder og bemandede rumfærger været i stand til at rejse ud og undersøge sagen. Og ved hjælp af kæmpestore teleskoper har vi samtidig her fra jorden kunne finde svar på mange af vores spørgsmål. Men vi har stadig masser af ubesvarede spørgsmål. Det med udforskningen af rummet, det er nok noget, mange forbinder med stormagterne hernede på jorden. USA og Sovjetunionen … og i nyere tid også et land som Kina. Men hvad med lille Danmark? Har vi overhovedet en rolle at spille, når det gælder rummet? Svaret er et klart ja. Både når det gælder forskning og business, har Danmark fingrene med i et væld af projekter, som er med til at give os svar på nogle af de mange spørgsmål, vi har i dag – og som også peger langt ind i fremtiden. Danmarks rolle ude i det store verdensrum er netop emnet i en ny bog, skrevet af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen. De to er også kendt som værtsparret på podcasten Rumsnak. I bogen fortæller de bl.a. om, hvordan danskere har bidraget til en lang række vigtige rum-missioner. De to gæster studiet i dette afsnit af 'Næste side' for at fortælle om Danmarks andel i det store rumeventyr. Vært og tilrettelæggelse: Tommy Heisz Gæster: Anders Høeg Nissen og Tina Ibsen Klip: Andreas Lindinger Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Krig kan handle om mange forskellige ting. Magt, storpolitik og religiøse spændinger. Men krig handler også om mennesker. I krig skal der bruges soldater, og hver og en af dem er et menneske af kød og blod. Nogle soldater bliver tvunget i krig, andre melder sig frivilligt. Men de har det til fælles, at krigen kommer til at sætte et varigt aftryk på deres tilværelse. Alt det grufulde i de blodige slag, men også alt det smukke i det fællesskab, de har været en del af. Hvad gør det egentlig ved os mennesker at være i krig? Det har journalist og forfatter Emil Arenholt Mosekjær sat sig for at undersøge. Og han har et rigtig godt personligt afsæt for at undersøge netop det emne. Han er nemlig selv veteran som tidligere udsendt til Afghanistan. De oplevelser, han selv fik som udsendt soldat trækker han flittigt på i den bog, han nu har skrevet. Men han gør meget mere end det. Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at rejse rundt i hele verden og tale med veteraner fra forskellige krige. Det gør han i et forsøg på at forstå. Blandt andet søger han svar på, hvorfor der virker til at være et særligt bånd mellem tidligere udsendte – om de så har været i Normandiet i 1945, i Vietnam i 1960’erne eller 70’erne, i Afghanistan som forfatteren selv – eller i Ukraine for ganske nylig. Emil Mosekjær er netop gæst i dette afsnit af Næste side, der handler om hvad det er for et særligt bånd der knyttes soldater imellem. Vært: Tommy Heisz Gæst: Emil Mosekjær Klip: Andreas Lindinger Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Mange af os har et varmt og nostalgisk forhold til den musik, der formede os i vores ungdom. Men hvad med barndommen? Hvor tit vender vi egentlig tilbage til den musik, som måske var den første vi mødte? Musik er i dén grad en kulturel markør. Det er noget, der binder os sammen. I Danmark har forskellige bølger af børnemusik været så markante, at man ud fra en persons fødselsår næsten med sikkerhed kan sige noget om, hvad der har lagret sig af musik i netop den person. I dette afsnit af Næste Side skal det handle om netop børnemusikken, og om nogle af de pionerer, der har været med til forme soundtracket til vores barndom. Musikjournalist Espen Strunk har skrevet bogen 'Når man siger missetand' om netop børnemusikkens udvikling, og han er med i studiet for at hjælpe med at folde fortællingen ud. Vært: Tommy Heisz Gæst: Espen Strunk Klip: Andreas Lindinger Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild