
NFF Podcast
Podcast af Nordic Female Founders
Begrænset tilbud
2 måneder kun 1 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Rated 4.7 in the App Store
Læs mere NFF Podcast
Velkommen til NFF Podcast – en podcast med Anne Stampe og Simone Hoppe Vi tager dig med helt tæt på danske iværksættere samt indflydelsesrige personer. Du skal møde dem, der skaber fremtiden. Vores mission er at komme ind under huden på dem, der tør gå forrest – dem, der skaber, inspirerer og udfordrer normerne. Med fokus på diversitet dykker vi ned i de personlige rejser, succeser og udfordringer, der former vores gæster. Vi inviterer dig med bag kulisserne, hvor vi stiller de spørgsmål, du ikke finder i de klassiske interviews. Lyt med og bliv inspireret – vi lover ærlige samtaler, unikke indsigter og masser af motivation!
Alle episoder
25 episoder
Midt i København ligger Collaborations – et galleri, hvor kunsten ikke kun hænger på væggene, men gennemsyrer hverdagen. Her møder jeg Tania og Thomas Asbæk, to mennesker, der ikke blot arbejder med kunst – de lever den, rejser med den og lader sig konstant forandre af den. Samtalen kredser om, hvad kunst er, og hvorfor den bliver ved med at være relevant. Om det, der udfordrer os, provokerer os, åbner noget i os. Om hvordan kunst aldrig bør være forbeholdt de få, men i stedet et fælles sprog for nysgerrighed, forundring og forbundethed. Kunst behøver ikke være elitært eller svært at tilgå, men kræver blot nysgerrighed og egne erfaringer. Tania og Thomas inviterer os ind i en verden, der kan virke lukket – men som i deres hænder bliver menneskelig, åben og levende. Her er plads til fejl, til følelser og til at se noget, man ikke vidste, man længtes efter. Det her afsnit er til dig, der elsker samtaler med dybde, humor og ekstrem passion. Måske du også kan blive lidt klogere?

I denne episode af NFF Podcast møder du Irina Olsen – en moderne powerkvinde, der ikke er bange for at sige sin mening, gå egne veje og stå stærkt i sig selv. Hun blev først kendt gennem reality-tv, men har siden formået at skabe en karriere på egne præmisser og vinde danskernes respekt som forretningskvinde, influencer og stemme i samfundsdebatten. Irina deler sin rejse fra at blive dømt på forhånd til at tage kontrollen over sit narrativ. Hun fortæller ærligt om, hvordan hun fandt troen på sig selv, byggede en stærk personlig profil – og hvordan hun i dag arbejder på at realisere nye idéer og visioner. Det her er en samtale om autenticitet, styrke og passion. Irina er ikke bare en kvinde med ben i næsen – hun er også et levende bevis på, at man godt kan være både sårbar og stærk, ærlig og ambitiøs. Lyt med og bliv inspireret af en kvinde, der tør være 100 % sig selv – og som aldrig stopper med at drømme.

Velkommen til anden del af vores særlige podcast-serie fra Nordic Female Founders’ investeringsfestival, hvor vi dykker ned i nye muligheder for dig, der ønsker at tage kontrol over din økonomi og investere med både hjerte og fornuft. I dette afsnit stiller vi skarpt på tre områder, der ofte overses – men som rummer stort potentiale: – Ejendomsinvestering, og hvordan du kan komme i gang – også uden millioner på kontoen – Investering i diamanter, som både rummer skønhed og langsigtet værdi – Pensionsrådgivning, med konkrete råd til, hvordan du sikrer dig selv bedst muligt på den lange bane Et inspirerende og informativt afsnit til dig, der ønsker at forstå flere sider af investering – og tage næste skridt mod økonomisk frihed.

I dette særlige afsnit tager vi dig med til Nordic Female Founders’ investeringsfestival – en dag fyldt med inspiration, viden og konkrete værktøjer til dig, der gerne vil i gang med at investere, men måske mangler det sidste skub. Festivalen samlede en række eksperter, der præsenterede forskellige tilgange til investering – fra det klassiske og sikre til det mere passionerede og risikovillige. Du kan bl.a. høre: – Anne Stampe om, hvordan man kommer i gang som business angel og investerer i start-ups – Formuepleje om mulighederne i aktive investeringer – Spar Index om fordelene ved passiv investering – Tania Asbæk om investering i kunst, og hvordan værdi og æstetik kan gå hånd i hånd Et inspirerende afsnit til dig, der er nysgerrig på investering – uanset erfaring og udgangspunkt.

I denne uge besøger vi de passionerede kusiner Mille og Line Lykke – kvinderne bag det populære danske smykkebrand Mille og Lykke. Efter endt barsel valgte de at forfølge drømmen om frihed og fleksibilitet som iværksættere, og i dag designer og udvikler de selv deres smykker – med alt fra kreative idéer til drift og strategi i egne hænder. Mille og Line deltog i Løvens Hule og fik en investering fra os i Nordic Female Founders. De er i fuld gang med en spændende vækstrejse, hvor omstruktureringer, læring og modige valg præger hverdagen. Det her er et ægte iværksætterafsnit, hvor du bliver taget med helt ind i maskinrummet – og mærker, hvordan det er at bygge noget op fra bunden, learning by doing. Samtalen emmer af humor, varme og gensidig respekt, og Mille og Line viser, hvordan det kan være både stærkt og sårbart at bygge virksomhed sammen med én, man er i familie med. Lyt med og bliv inspireret af en fortælling om mod, kreativitet og kærlighed – til både hinanden og til det projekt, de deler.

Rated 4.7 in the App Store
Begrænset tilbud
2 måneder kun 1 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned