Lyt til Udsyn

Pave Frans døde for nyligt, og den katolske verden er i sorg. Faktisk var pavens sygdom og død den eneste internationale nyhed, som kunne trumfe de mange vilde historier fra USA. Selv i Danmark, der som bekendt er et protestantisk land, har pavens lidelser fyldt en hel del. I det hele taget synes trosspørgsmål og kristendom at spille en stadig større rolle. Mette Frederiksen, vores statsminister og formand for Socialdemokratiet, har netop udtalt, at hun altid har ment, at den danske folkekirke skal fylde mere i samfundet. En undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at 78 % af danskerne mener, at Danmark er et kristent land - en markant stigning. Også i England og USA viser store undersøgelser, at antallet af kristne stiger, efter at have været faldende i mange år. I Udsyn i dag spørger vi adjungeret professor i religionshistorie på SDU, Tim Jensen, hvad denne fornyede interesse for det kristne egentlig handler om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Afskaffelsen af slaveriet i 17- og 1800-tallet hører til et af de stolte øjeblikke i den moderne civilisations historie. Men med stoltheden følger - med en form for logisk nødvendighed - skammen over, at slavehandlen indtil da havde stået på i århundreder. Under alle omstændigheder vækker diskussionen heftige følelser og splitter os som befolkning. Nu har en kommission under den engelske regering netop udgivet en rapport, der viser, i hvilket omfang slaveri slet ikke hører fortiden til. Faktisk anslår både de og FN, at der lige nu er omkring 50 millioner slavegjorte mennesker i verden. Til sammenligning anslår FN, at fortidens transatlantiske slavehandel omhandlede 15 millioner mennesker over en periode på 400 år. Udsyn ser - sammen med Marlene Spanger, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet - på, hvordan det moderne slaveri, også herhjemme i Danmark, ser ud, og hvorfor diskussionerne af vores slavefortid bliver så voldsomme, samtidig med at vi stort set ikke taler om nutidens slaveri. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Først satte Trump en straftold på Mexico og Canada, USA's nærmeste allierede. Derefter besluttede han at starte en handelskrig med hele verden, fordi vi ifølge ham i årevis åbenbart har udnyttet USA på den mest afskyelige vis. Aktiemarkederne i USA og resten af verden blødte, indtil Trump annoncerede, at han ville sætte straftolden på hele verden på pause, så man kunne forhandle med landene. Handelskrigen var altså en forhandlingsstrategi, skulle man nu forstå. Nu ser det ud til, at USA koncentrerer handelskrigen mod Kina, og USA's finansminister, Scott Bessent, antydede for nylig, at USA muligvis endda er villige til at alliere sig med europæiske og andre lande i kampen mod hovedmodstanderen - Kina. I Udsyn i dag vil vi - sammen med lektor i økonomi, Søren Hove Ravn - forsøge at forstå, hvad det egentlig er, Trump vil. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Netflix-serien Adolescence er nok den mest omtalte tv-serie for tiden. Den handler om den tilsyneladende helt almindelige 13-årige dreng Jamie, som har dræbt en jævnaldrende pige. Spørgsmålet, serien rejser, er, hvorfor Jamie gjorde, som han gjorde, og hvert afsnit er en undersøgelse af, hvad der fik en helt almindelig dreng fra en helt almindelig familie til at dræbe et andet menneske. Serien handler om maskulinitet i krise - og om, hvordan denne krise kultiveres, formes og forstærkes på nettet. For hvor den analoge verden ikke har tid til drengenes frustrationer og identitetskrise, findes der fora på nettet, der har. Fora fyldt med ligesindede, der både tilbyder omsorg og radikale forklaringer. Udsyn vil - sammen med Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på RUC - forsøge at udfolde, hvad det er for en identitetskrise, mange drenge og unge mænd tilsyneladende befinder sig i. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Medierne diskuterer i disse dage, hvordan man kan opretholde navneforbud i sager, hvor offentlige personer anklages for alvorlige forbrydelser, som i Henrik Sass Larsen-sagen. Problemet er bare, at det i dag er fuldstændigt umuligt at holde folks identitet hemmelig, for få minutter efter at sagen har ramt medierne, har en eller anden hemmelig profil på Reddit offentliggjort navnet på den anklagede. I det hele taget synes de grundlæggende retsprincipper at være udfordret som aldrig før, særligt af sager på nettet, der underkender alle de retsprincipper, vores samfund er funderet på. I Udsyn i dag spørger vi Frederik Stjernfelt, professor i semiotik, idehistorie og videnskabsteori ved Aalborg Universitet København, hvorfor stadig flere ikke længere synes at ville respektere de grundlæggende retsprincipper, og hvad det egentlig er for et samfund, vi bevæger os i retning af. Vært: Kaspar Colling Nielsen.