Udsyn

Beskidte boligdrømme

Alt for mange af os drømmer om store huse og lejligheder - stuer med stuk, smukt lysindfald, spisekøkken og adgang til det fri, hvor børnene kan løbe og lege. Og det bliver ikke ved drømmene - vi optimerer, bygger til og skaffer os mere plads. Men alle kvadratmeterne - alt nybyggeriet - koster dyrt på klimaregnskabet og kolliderer med de planetære grænser. Af hensyn til klimaet lægger regeringen derfor op til, at det skal være sværere at rive ned for at bygge nyt. Men samtidig står mange byer og skriger på nye boliger. Så hvad kan - og skal - vi overhovedet bygge til fremtiden? Det diskuterer vi med boligforsker ved Aalborg Universitet, Mette Mechlenborg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Proxyvalg

De smiler venligt ned til os fra plakaterne på landets lygtepæle - politikerne. Ved folketingsvalget genkender vi mange af dem, men når det gælder kommunalvalget, er det faktisk de færreste kandidater, vi ved, hvem er. I det hele taget er det, som om kommunalpolitik ikke helt kan bære sin egen vægt - underligt nok. For vi bor jo alle i en kommune, hvor de kommunalpolitiske prioriteringer påvirker alt, hvad der vedrører vores børn og unge, ældre, trafik, boligforhold og meget mere. Alt sammen vigtige og nære ting. I Udsyn i dag diskuterer vi sammen med lektor i statskundskab ved KU, Frederik Hjorth, hvad vores udbredte lokalpolitiske uvidenhed egentlig betyder for vores valg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Er kysten klar?

Kystsikring, oversvømmelser, stormflod. Uanset hvor lidt vi har lyst, kommer vi til at tale en hel del om den slags i de kommende år. For sikkert er det, at vandet kommer. Selv hvis hele verden stoppede med at udlede drivhusgasser i morgen, ville havet fortsat stige i mange år - endda århundreder - og forandre det verdenskort, vi har kendt, siden vi var børn. Her i flade Danmark er vi selvfølgelig særligt udsatte med vores lange, smukke kyststrækninger, der indtil for nylig var de mest attraktive steder at bo, men som nu risikerer at blive ubeboelige. Men hvor meget vand kan vi forvente, og hvor hurtigt vil det komme? Og hvad kan vi redde - og hvad må vi ofre? Det undersøger Udsyn i dag sammen med professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, Henrik Vejre. Vært: Kaspar Colling Nielsen

Forbandede ungdom

Nogle af dem kan knap nok komme ud af sengen, mens andre blot har trykket kortvarigt på pause, inden de tager næste skridt på vej ind i voksenlivet. Knap 45.000 unge mellem 15 og 25 år står i dag uden job og uddannelse - og ifølge et bredt politisk flertal på Christiansborg, er det alt for mange. Tilbage i 2017 vedtog man initiativer, der skulle halvere antallet af marginaliserede unge frem mod 2030, men den ambition har vist sig svær at realisere. Faktisk er antallet senest steget en smule. Nu forsøger man sig så med nye, målrettede tiltag og puljer under navnet "Ungeløftet." Spørgsmålet er, om det denne gang vil lykkes at få flere af de unge omdannet til aktive samfundsborgere? Det diskuterer vi med adjunkt og sociolog ved Aalborg Universitet, Helle Bendix Kleif. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Den største begivenhed i verdenshistorien

Trump kaldte det den største begivenhed i Mellemøsten i 2000 år, da han præsenterede sin fredsplan. Jesu fødsel var altså trods alt en større begivenhed - men kun indtil dagen efter, hvor Trump nu kaldte aftalen for den største begivenhed i verdenshistorien. Uanset hvad man måtte mene om Trump og hans sans for selviscenesættelse, må man dog give ham, at det faktisk er lykkedes ham at forhandle en fredsaftale, som nyder bred opbakning. Indtil videre har planen resulteret i udvekslinger af gidsler og fanger samt en skrøbelig våbenhvile - som dog allerede er blevet brudt et par gange. Spørgsmålet er nu, om Trumps insisteren på fred faktisk også kan udvikle sig til en egentlig, langvarig fred i virkelighedens verden. Det - og meget andet - diskuterer vi i Udsyn med seniorforsker i sikkerhedspolitik i Mellemøsten ved DIIS, Helle Malmvig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.