PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Systemskiftet 1901

I sommeren 1901 var kongen for første gang nødt til at udpege en regering med rod i Folketingets flertal. Det er det, vi kalder systemskiftet i 1901 – altså for 125 år siden. Den væsentligste pointe er, at demokratiet ikke er båret af jura og grundlovsparagraffer, men af det pres, man i befolkningen leverer for at få det til at blive respekteret. Det er ikke juristerne, ikke politikerne og ikke Grundloven, der opretholder demokratiet. Det er dig og mig.    I næste uges episode af PORTRÆT tager jeg historikeren Jens Wendel-Hansen med ind i den gamle Folketingssal, der hvor kampene og udviklingen hen mod demokrati fandt sted. Christiansborg var brændt i 1884, og dermed var Landstinget og Folketinget blevet hjemløse. I 34 år var de nødt til at mødes et helt andet sted i byen, i det gamle operahus fra 1702, som siden blev hovedbygning for Østre Landsret og nu bruges af Københavns Byret.  En af Københavns smukkeste bygninger, på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade i det indre København – og her har Jens Wendel-Hansen og jeg fået lov at optage podcast midt i den gamle Folketingssal.

PORTRÆT #152 Gobeliner, gaver, gensidighed

Det var borgere fra Århus, der sikrede, at Christiansborgs første store gobelinserie blev til noget. Og det var i høj grad Danmark, der reddede den franske gobelinfabrik og dens historiske placering midt i Paris – med den enorme bestilling på Bjørn Nørgaards gobeliner i 90’erne. To eksempler på, at gobeliner aldrig bare er gobeliner – ligesom dette års store udstilling på Frederiksborg også viser. Gobeliner rummer bl.a. gavegivning og diplomati, kunsthistorie og kvindehistorie, national identitet, repræsentation og monarkihistorie. Inden vores gobelinudstilling slutter ser vi en sidste gang på gobeliner – og det bliver især gobelinerne på Christiansborg. Også med et blik på Marcel Mauss’ berømte essay fra 1924 om gavegivning som ritual, som social lim og sammenhængskraft. Gaven etablerer et bånd mellem to mennesker, mellem to familier eller to grupper. Vi har en moralsk forpligtelse til at give gaver – til at modtage gaver – og til at give noget igen. Så når Ludvig 14. giver kostbare gobeliner til danske diplomater i 1682, og når borgerne i Århus giver gobeliner som gave til kongehuset i 1920’erne, så kan man være helt sikker på, at de også får noget igen. Medvirkende i denne episode: Tina Langholm Larsen, historiker, ph.d., museumsinspektør ved Den Kongelige Samling. Gobelinudstillingen “I tråd med tiden” kan ses på Frederiksborg indtil 6. september.

PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Gobeliner, gaver, diplomati og "noget for noget"

Den næste måned viser vi stadig vores store Gobelinudstilling her på Frederiksborg. Historien om riddersalens gobeliner, de kvinder der skabte dem, og inspirationen fra William Morris, Arts & Crafts, skønvirke og art nouveau. Vi har også udgivet en bog om gobelinerne både på dansk og på engelsk – og i næste uges podcast ser vi for sidste gang – i denne omgang – på gobeliner. Disse enormt store og enormt dyre kunstværker, der er blevet brugt som gaver, som diplomati, som kunst med et politisk formål og som udtryk for forholdet mellem kongemagt og folk. I kølvandet på Frederiksborgs gobelinprojekt 1901-1928 blev der skabt smukke serier af gobeliner både på Københavns Rådhus og på Christiansborg – og som en sen efterdønning kom så de to store serier skabt på selve den franske gobelinfabrik i Paris. Bjørn Nørgaards 17 gobeliner på Christiansborg, der var færdige i året 2000 - og de 16 nye til Koldinghus, som vil være færdige i 2029. Tina Langholm Larsen er historiker og museumsinspektør og var med til at lave gobelinbogen Tråde af tid her på Frederiksborg. Nu er hun på Den Kongelige Samling, hvor hun bl.a. forsker videre i gobeliner som kilder til både diplomati, national identitet, repræsentation og monarkihistorie.

PORTRÆT #151 IKONISK SOMMER 5 - Danmark 2009 (2009)

Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i samlingen på Frederiksborg. En satire over forbrugersamfundet og dødssynderne – dovenskab, grådighed, frådseri. Og en hilsen til kunsthistorien – hvor både Delacroix på Louvre og Otto Baches De sammensvorne her på Frederiksborg indgår i maleriet og har formet det. Peter Carlsens maleri indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag. Her i sommer har vi sendt fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og nu altså det nyeste af dem alle sammen: Peter Carlsens Danmark 2009. Peter Carlsen har altid haft let ved at tegne og male. Det er jo bare at se, siger han. Men samtidig er det vigtigt for Carlsen, at maleriet jo ikke er virkelighed. Det er en illusion. Han er interesseret i den fortolkning og subjektive aflæsning, vi lægger ind i det, vi ser.

PORTRÆT #150 IKONISK SOMMER 4 - Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1848)

Den Grundlovgivende Rigsforsamling er et af Frederiksborgs største og mest ikoniske malerier. Det skildrer det første møde, i efteråret 1848, af de mænd, der skulle skrive Danmarks nye forfatning. Og det indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag. Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "Danmark 2009". Siden PORTRÆT startede i marts 2023, har vi talt om Grundloven og den svære vej til demokrati nogle gange. Om hvordan der gik 70 år, før kvinder første gang kunne stemme til Rigsdagen. Om hvordan Grundtvig insisterede på at komme ind i rigsforsamlingen, selv om han egentlig ikke mente, vi behøvede en Grundlov. Om Constantin Hansens maleri, om slanket enevælde og den første grundlov som en slags værn mod demokrati.  Denne sommerepisode bringer uddrag fra fire tidligere episoder med historikerne Dorthe Chakravarty og Jens Lei Wendel Hansen, forfatteren Heidi Laura og Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen.