PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

Her i foråret publicerede Frederiksborg en audioguide om Danmark som caribisk kolonimagt. Når du bevæger dig rundt på museet, vil du se kolonitidens spor på forskellige måder. Prinser, prinsesser, hertuger og hertuginder er blevet malet med sorte og slavegjorte mennesker som del af iscenesættelsen, der skal udstråle luksus og magt. Andre – slaveejere, storkøbmænd og skibsredere – er malet uden spor af, hvor deres rigdom kommer fra. Her er slaveriet usynligt. Et af de første og største slaveoprør i Caribien fandt sted på den danskejede ø Sankt Jan, og det er det, vi fortæller om i denne sommer-podcast. Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag. De tilhørte Akwamu-folket i det nuværende Ghana og var som krigsfanger blevet solgt til danske slaveopkøbere ganske kort forinden. De var veltrænede krigere og greb til våben mod det umenneskelige slavesystem. Guerillakrigen på Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord. Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen Slaveoprøret på Sankt Jan (i serien 100 danmarkshistorier) om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne vidt forskellige etniske identiteter. Det var først i Caribien, at stolte Akwamu-krigere blev til “sorte” eller “afrikanere”.

Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren. I den stemningsfulde mønt- og vinkælder kan du se udstillingen GUDER GENSKABT.  Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser. Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i frit fortolket og forskelligartet stil. Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget, så vi kan komme nærmere til, hvordan de så ud på Christian 4.s tid. I 2028 bliver de 19 helt nye sandstensskulpturer sat op på slottets facade. Indtil da viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen.  Denne sommer-episode er et genhør med udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.

Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren. I denne episode skal vi igen møde Rasmus Myrup, den unge kunstner, som har opstillet 16 skulpturer rundt omkring på museet. Figurer af guder, jætter, monstre og mystiske væsener. Dem kan du se hele sommeren indtil 31. august. Svantevit, Lindormen, Misteltenen, Gefion, jætterne Fenja og Menja og nornen Skuld. Væsener og figurer fra den nordiske mytologi, fra folketro og folkesagn, fra vores historie. Skulpturer, som taler ind i Frederiksborgs samling. Ind i vores værker om dansk historie og identitet, i Saxos Danmarkshistorie og de gamle sagn fra de tidligste tider. Pludselig sidder Gefion på gulvet i et hjørne, pludselig ligger Lindormen og slanger sig – og her står Misteltenen og Mosekonen. Rasmus Myrup bringer sagnfigurerne ud af tidens tåger, og de står nu som gæster rundt om i samlingen – ofte skabt ud af naturmaterialer fundet der, hvor sagnet eller myten udspringer fra.

Frederiksborg for mig, er et Eeden Naar min Louise det Med sin Elskværdighed smykker. Frederiksborg for mig har stedse været Det kjæreste Sted paa Jorden Sådan skrev Frederik 7. i et lille digt mellem 1848 og 1850 til sin elskede Louise Rasmussen. Inden de blev gift og hun blev lensgrevinde, men efter at de sammen havde valgt Frederiksborg som deres tilflugtssted. Frederiksborg blev for dem et sted, hvor de kunne skabe sig et hjem på deres egne præmisser. På afstand af den misbilligelse, de blev mødt af ved hoffet, hos politikerne og i København generelt. Her kunne de også skabe sig en ny omgangskreds. På en hidtil uset måde interagerede de med lokalmiljøet i Hillerød og dannede venskaber med byens borgerskab, som de inviterede indenfor på slottet til fester og fejringer. Ude i skoven øst for slottet skabte de en halvø om til en kunstig ø, “Fantasiens Ø”, komplet med egen oldtidshøj (der samtidig fungerede som toilet). Og i selve slotsparken havde de dels Badstueslottet fra Frederik 2.s tid, som de nyindrettede – og dels fik de lavet en ø, “Louises Ø”, med lille bådebro og en eksotisk norsk bjælkehytte. Her kunne de være i fred. Historikeren Marie Møller Christensen er museumsinspektør på Frederiksborg og bidragyder til den nye, store bog “Danner af Danmark”. I denne episode viser hun rundt i Louises og Frederiks private verden.

Danmark har to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen – og Frederiksborg Slotskirke er De Kongelige Danske Ridderordeners Kapel. De første riddere var rigtige riddere og havde rigtige skjolde. Ridderne og borgene opstod i Normandiet i 900-tallet, og de første ridderskjolde har været nogenlunde i stil med normannernes skjolde på Bayeuxtapetet. Det var i 1130’erne, at brugen af våbenskjolde blev reguleret, og de enkelte ridderes kampskjolde blev bemalet med mønstre i klare, kontrasterende farver. Danmark er ét af kun fire lande i verden, som endnu har et fungerende ridderkapel, hvor riddernes skjolde bliver hængt op. De andre er Sverige, England og Skotland. Samlingen på Frederiksborg er så imponerende stor, at kirken langtfra har plads til alt. Mange af storkorsridderskjoldene hænger rundt omkring i hvert eneste tårn på slottet – Kongetårnet, Dronningetårnet og Prinsessetårnet. Ronny Skov Andersen er kongelig våbenmaler, konsulent i Ordenskapitlet og ridderkapelforvalter – og gæst i denne uges episode af PORTRÆT.