True Story Exclusive
I november 1877 findes den 48-årige aftægtskone Dorthea Nielsdatter hængt i en tærskelo på en gård i Kildebrønde. Myndighederne afskriver hurtigt sagen som selvmord, men de efterladte står tilbage med en nagende tvivl. For hvorfor skal en livsglad kvinde, der netop har lagt planer for dagen, tage sit eget liv? Og hvordan forklarer man de mærkværdige mærker på hendes hage og hals? I denne episode dykker vi ned i en sag, der først finder sin egentlige begyndelse 18 år efter, at liget er lagt i jorden. Vi følger den samvittighedsfulde politiassistent Jens Kragh, der nægter at lade de sejlivede rygter på egnen ligge. Hans undersøgelser fører ham fra Vestegnens flade marker til det bakkede terræn i Hornsherred og hele vejen til Jylland i jagten på sandheden om Drabet på Vestegnen. Sagerne i True Story Exclusive er genfortællinger af virkelige skandinaviske kriminalsager, som de har været beskrevet i andre medier. Af hensyn til diskretion kan visse navne og detaljer være udeladt.
295 episoder
Kommentarer
2NU ER DU ADVARET 👿😆
Jeg er selv fra kildebrønde sogn. Født 110 år senere end Dorthea blev slået ihjel. Sjovt med noget histore, så langt tilbage. Men sikke en koldblodig morder & svindler.
NU ER DU ADVARET 👿😆
Jeg er selv fra kildebrønde sogn. Født 110 år senere end Dorthea blev slået ihjel. Sjovt med noget histore, så langt tilbage. Men sikke en koldblodig morder & svindler.