
Verdens Bedste Studieophold
Podcast af April Podcast Production
Det behøver ikke at være kedeligt at studere!Fede rejseoplevelser, venner over hele verden og 30 grader i november kan være en del af hverdagen på din udveksling eller dit Study Abroad-ophold i udlandet. Men hvordan kommer du afsted? Hvordan får du råd? Og hvilket land skal du tage til?I hver episode, får du de bedste råd til dit studieophold, når universitetsvejleder Jacqueline inviterer gæster, der deler deres fantastiske rejseoplevelser og bedste life hacks med dig.Find dit drømme-universitet: https://edu-danmark.dk/studiumFølg andre studerende på deres Verdens bedste studieophold: https://www.instagram.com/edudanmark/Study abroad-podcasten er produceret af April Podcast Production i samarbejde med EDU
Prøv gratis i 7 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Alle episoder
9 episoder
Louise får tilbudt en studieplads i Australien via sit danske universitet. Men hendes drøm er at studere i Californien. Derfor tager hun til EDU Days for at blive klogere på universiteterne i staten. Samme aften sender hun en ny ansøgning, og morgenen efter får hun svar - hun er kommet ind på San Diego State University i Californien! Men hvad skal man have styr på, før man tager afsted? Hvordan vælger man et sted at bo, der både er fedt og ikke for dyrt? Og hvilke oplevelser må man ikke gå glip af, når man studerer i San Diego? I episoden deler Louise sine bedste ‘must sees’ i San Diego og fortæller om sine egne ture til bl.a. LA, Warner Bros. og Las Vegas. Hun giver tips til at vælge et passende fagligt niveau på universitetet og hvordan hver dag byder på god stemning, musik og glade mennesker på San Diego State University. Vil du høre mere om at studere et semester på San Diego State University, så læs med her: https://edu-danmark.dk/universiteter/usa/san-diego-state-university Læs også mere om EDU Days her: https://edu-danmark.dk/edu-days Følg “Verdens Bedste Studieophold” og få de nyeste råd, så snart de lander i din podcast- app. Podcastserien er produceret af April Podcast Production i samarbejde med EDU.

Anne elsker byen Perth på Australiens vestkyst. Så der er ingen tvivl om, at det er netop i dén by, hun skal studere. Men ét semester er ikke nok. Anne vælger derfor at tage hele sin toårige kandidat under den australske sol. Men hvordan skaber man en god hverdag på den anden side af jorden? Hvordan holder man kontakten med sine venner og familie? Og hvorfor er det endnu federe at være på studieophold i to år i stedet for ét semester? I episoden deler Anne sine bedste råd til at få venner, imens du hænger ud ved poolen, og hvordan du forvandler et kedeligt kollegieværelse til et hyggeligt hjem. Hun fortæller om at holde fødselsdag ved hvide sandstrande i en af Australiens bedste vinregioner, og hvordan hun oplever at lære endnu mere på Edith Cowan University, end hun har gjort i Danmark. Vil du høre mere om at studere en hel kandidat eller et semester på Edith Cowan University, så læs med her: https://edu-danmark.dk/universiteter/australien/ecu [https://edu-danmark.dk/universiteter/australien/ecu] Følg “Verdens Bedste Studieophold” og få de nyeste råd, så snart de lander i din podcast-app. Podcastserien er produceret af April Podcast Production i samarbejde med EDU.

Leonard bliver student i sommeren 2023. Han fester og nyder livet som en fri fugl. Men så rammer virkeligheden og følelsen af ængstelighed. Hvad skal der nu ske i hans liv? Og hvad skal han studere i Danmark senere hen? Han søger ind på et sabbatårsophold på et college i Washington State i håbet om at finde svarene. Men hvad er et sabbatårsophold egentlig? Hvordan kan du bruge et sabbatårsophold til at blive klogere på, hvad du vil i fremtiden? Og hvad er fordelen ved at afprøve fag på universitetsniveau og samtidig få vilde rejseoplevelser? I episoden fortæller Leonard, hvordan han kommer på casino i Las Vegas, på en spontan hike-tur om natten, og hvordan fire forskellige collegefag giver ham afklaring på hans fremtidige studie. Vil du se, hvor i verden, du kan komme hen i dit sabbatår, og hvordan andre unge har oplevet deres sabbatår via EDU? Så tjek vores hjemmeside: https://edu-danmark.dk/inspiration/sabbataar-i-udlandet Følg “Verdens Bedste Studieophold” og få de nyeste råd, så snart de lander i din podcast-app. Podcastserien er produceret af April Podcast Production i samarbejde med EDU.

Søren skal på studieophold i Brisbane. Han lander i lufthavnen uden anden bolig planlagt end et par hostel-overnatninger. Han har trodset alle anbefalinger om at finde et sted at bo, før han tager afsted. Hvordan ender Søren med at finde et godt sted at bo med pool? Hvordan er det at have undervisning midt i en botanisk have? Og hvordan bliver OL i 2032 en del af Sørens ophold? I episoden deler Søren sine bedste råd til studie- og boligsøgningen. En søgning der tager ham til Queensland University of Technology (QUT) i Australien, hvor studielivet er tæt forbundet med erhvervslivet og projekter fra den virkelige verden. Vil du høre mere om livet på QUT, så læs med her: https://edu-danmark.dk/universiteter/australien/queensland-university-of-technology Følg “Verdens Bedste Studieophold” og få de nyeste råd, så snart de lander i din podcast-app. Podcastserien er produceret af April Podcast Production i samarbejde med EDU.

Sofies fede udvekslingsplads bliver snuppet af en anden lige for næsen af hende. Det sender hende på en følelsesmæssig rutsjebanetur. Men hun VIL afsted på studieophold, så nu går turen til Australien med kyndig hjælp fra EDU. Men hvilke australske universiteter kan du komme ind på uden en engelsktest? Hvordan er hverdagen på den anden side af jordkloden? Og hvordan får du råd til alle de fantastiske naturoplevelser? I episoden deler Sofie sine tips til at få råd til både weekendture, dykning og sushi. Hun fortæller dig om en fantastisk hverdag blandt havskildpadder, pytoner og flotte fisk. Og hvordan du får et stort fagligt udbytte og meget hurtigt føler dig hjemme på James Cook University, Cairns. Vil du høre mere om livet på James Cook, så læs med her: https://edu-danmark.dk/universiteter/australien/james-cook-university [https://edu-danmark.dk/universiteter/australien/james-cook-university] Følg “Verdens Bedste Studieophold” og få de nyeste råd, så snart de lander i din podcast-app. Podcastserien er produceret af April Podcast Production i samarbejde med EDU.
Prøv gratis i 7 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned