Verdenssituationen
Podcast af DR
I Verdenssituationen på P6 BEAT betragter vi vores klode fra et helikoptervindue, når vi spejder efter tendenser og nye retninger i samfundsudviklinge...
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Alle episoder
85 episoderDet kommunistiske styre i Kina har selv døbt dem: Frivillige uddannelsescentre. De er blevet opført over hele republikken og skal ifølge syret modvirke terrorisme. Det er primært det muslimske mindretal uighurerne, som beboer centrene, og de har mildest talt en anden udlægning af livet i lejrene, end det officielle Kinas. Flere vidnesbyrd afviser nogen for frivillighed og beskriver derimod vold og tortur i centrene. Hvem er uighurerne og hvad siger lejrene om Præsident Ji og det nuværende styre i Kina? Det skal Asien korrespondent hos Berlingske, Lene Winther gøre os klogere på. Hun har netop besøgt kazakhstan, der grænser op til Xinjiang-provinsen i Kina, hvor uighurerne hører hjemme. Her har hun talt med flere, som har boet i lejrene. Vært: Henrik Aagaard.
I staten Florida træder en ny lov i kraft d. 1. juli, som medierne har døbt: "Don't sat gay-loven". Kort fortalt giver loven mulighed for, at forældre kan retsforfølge skolelærere, som inddrager spørgsmål om kønsidentitet eller seksuel orientering i de yngste klassers undervisning. Så når et nyt skoleår begynder efter sommerferien, må lærerne ikke nævne lesbiske kvinder, bruge bøger, der omtaler homoseksuelle forældre, eller tale om, at man kan være født som mand, men føle sig som kvinde. Lovens fader er guvernøren i Florida: Ron Desantis. En fremadstormende politiker mange iagttagere af amerikansk politik ser som et oplagt bud på en præsidentkandidat ved næste valg. Hvem er han? Og hvad er det for en strømning, han repræsenterer? Kaare Sørensen er redaktør på mediet Zetland, og tidligere korrespondent i USA. Han skal gøre os klogere på, hvad den kontroversielle lov er et billede på, og på det paradoks, at amerikanerne som helhed i stigende grad er tolerante over for seksuelle minoriteters rettigheder og levevilkår, samtidig med at love som denne, og andre der ligner, bliver vedtaget i nogle stater. Vært: Henrik Aagaard.
Putins Rusland er gradvist blevet et mere og mere farligt sted at være, hvis du er kritisk over for styret. Derfor ser vi også, at journalister og intellektuelle forlader landet og slår sig ned uden for Rusland. Men er strømmen stærk nok til, at der kan dannes en egentlig eksil-opposition? Og hvad betyder det for systemkritikken inden for de russiske grænser? - og ultimativt for et regimeskifte? Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Internationale Selskab, er med for at gøre os klogere på systemkritikken af Putins regime, og hvilke metoder styret tager i brug for at eliminere modstand. Vært: Henrik Aagaard.
Vi er halvvejs igennem året. Derfor ser Henrik i dag tilbage og giver dig højdepunkter fra den første halvdel af 2022. Vært: Henrik Aagaard.
En af hvor tids største menneskelige tragedier udspillede sig i Rwanda i 1994. På 3 måneder blev 800.000 tutsier dræbt på bestialsk vis af deres landsmænd med hutu-baggrund. Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton har efter sin tid i Det Hvide Hus fremhævet den manglende amerikanske indgriben som sin største fortrydelse under sit præsidentskab. Vi kommer kun til at høre mere om Rwanda i takt med at planerne om et dansk asyl-center i landet realiseres eller falder sammen. Men hvilken rolle spiller folkedrabet i Rwanda små 30 år efter? Og kan man tale om en egentlig fælles national og kulturel identitet i et land, hvor befolkningen har været så grusomme ved hinanden? Det vil DR's korrespondent i Afrika, Søren Bendixen, svare på, når han tager os med til det lille afrikanske land, som han selv har besøgt flere gange. Vært: Henrik Aagaard.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timers / måned