Videnskab fra vilde hjerner
[FRA ARKIVET: GENHØR VORES MEST LYTTEDE AFSNIT] Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring. Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt. Denne episode blev sendt første gang 9. september 2022. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Eske Willerslev Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 var støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.
82 episoder
Kommentarer
0Vær den første til at kommentere
Tilmeld dig nu og bliv en del af Videnskab fra vilde hjerner-fællesskabet!