Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne

Mellemspil (Dyretrilogien pt. 2)

26 min · 29. apr. 2026
episode Mellemspil (Dyretrilogien pt. 2) cover

Description

Denne episode er et lille mellemspil mellem to liveoptagelser, som begge handler om magiske dyr. Episoden følger efter vores liveoptagelse om hybridskabninger fra Fantasyfestivalen i Esbjerg, og den ser frem mod endnu en liveoptagelse, når vi til Magiske Dage i Odense har (magiske) kæledyr på programmet. I denne episode tager vi så småt hul på bog tre, Harry Potter og Fangen fra Azkaban, hvori vi netop møder en lang række dyr i faget Magiske Dyrs Pasning og Pleje. I episodens første del besøger vi således den allerførste time i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, hvor Hagrid glædestrålende præsenterer klassen for hippogriffen. Vi lever os ind i den sitrende stemning, der præger timen, når vi tager på en lille drømmerejse, hvori vi prøver at sætte os i henholdsvis Lavender Browns og Hagrids sted - for hvordan oplever de to mon egentlig denne første time? I episodens anden del byder vi på en særudgave af vores quiz Binns' hjørne, hvor der i dagens anledning - selvfølgelig - er dyretema. Lyt med, når vi lukker op for anden del af en lille episodetrilogi om dyr i den magiske verden!

Comments

0

Be the first to comment

Sign up now and become a member of the Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne community!

Get Started

1 month for 9 kr.

Then 99 kr. / month · Cancel anytime.

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts

All episodes

46 episodes

episode LUMOS: Hospitalsfløjen (Hemmelighedernes Kammer #10) artwork

LUMOS: Hospitalsfløjen (Hemmelighedernes Kammer #10)

I kapitel 10 tilbringer Harry endnu engang en nat i en hospitalsseng, fordi han efter Glitterik Smørhårs mislykkede besværgelse på Quidditchbanen skal gengro alle knoglerne isin arm. Dette projekt får den altid dygtige madam Pomfrey ansvar for, og derfor er dagens Lumos-afsnit dedikeret til hende og hendes hospitalsfløj. I afsnittet taler vi lidt om, hvilken rolle sygdom spiller i den magiske verden for på den måde at forstå, hvilke rammer Hogwarts sygeplejerske opererer under: Kan magikere f.eks. blive ramt af muggler-sygdomme, kan en muggler blive syg af magiske sygdomme - og hvad med fusere? Herefter koncentrerer vi os om madam Pomfrey og hendes hospitalsfløj, og vi stiller skarpt på hendes person, hendes rolle på skolen og hendes syn på eleverne. I Hedwigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Sigrid, som igangsætter en diskussion om et af de store husalfespørgsmål: Hvad afgør, hvornår en husalf er fri - og i forlængelse heraf: Er der problemer forbundet med at lade sin husalf stå for tøjvask og opvask?

5. juli 20261 h 9 min
episode Den løbske smasher (Hemmelighedernes Kammer #10) artwork

Den løbske smasher (Hemmelighedernes Kammer #10)

Der er for alvor skruet op for hemmelighedskræmmeriet på Hogwarts, men hvem skjuler egentlig hvad og hvorfor? Glitterik Smørhår forsøger desperat at holde sine manglendetryllestavsevner hemmelige, men han ender alligevel med at få udført en ret så uheldig besværgelse på quidditchbanen. Trioen må snyde op til flere autoriteter, så de i al hemmelighed kan få adgang til opskriften på den komplicerede polyjuiceeliksir, Dobby kommer på besøg på Hogwarts for at afsløre et par af sine hemmeligheder, og så er der nyt i den mystiske sag om selveste Hemmelighedernes Kammer! Mange synes altså at gemme på en hemmelighed eller to, og derfor læser vi netop kapitlet under dette tema. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvorfor har Glitterik Smørhår mon en påfuglefjerpen?- Har den strikse bibliotekar, Madam Pince, sine egne hemmeligheder?- Hvilken symbolik ligger gemt i ingredienserne til polyjuiceeliksiren? Lyt med, når vi afdækker både store og småhemmeligheder!

5. juli 20261 h 40 min
episode LUMOS: Magiens historie (Hemmelighedernes Kammer #9) artwork

LUMOS: Magiens historie (Hemmelighedernes Kammer #9)

I kapitel 9 kommer vi inden for i klasselokalet hos professor Binns, hvor vi er med i en uforglemmelig time af magiens historie. Lumos i dag er derfor dedikeret til det (lidt) oversetefag og dets lærer.I dagens episode dykker vi for det første ned i faget Magiens Historie, for hvad er det egentlig der definerer faget? Vi serbl.a. på grundbogen til magiens historie, på det tendentiøse?) emnevalg i undervisningen samt selve undervisningsformen. Herefter diskuterer vi, hvad der kendetegner professor Binns og hans tilgang til sit fag og sidst, men ikke mindst, så udstyrer vi professor Binns med en pædagogisk værktøjskasse, som han frit kan anvende i sin undervisning fremadrettet. I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Anna, der undrer sig over det lave antal magikerbørn, som vi hører om ibogserien. Burde der ikke være (mange) flere, når nu både magikere og mugglere kan producere magikerbørn? Lyt med, og bedøm selv!

5. juli 20261 h 3 min
episode Skriften på væggen (Hemmelighedernes Kammer #9) artwork

Skriften på væggen (Hemmelighedernes Kammer #9)

Madam Norris er forstenet, og Hemmelighedernes kammer er åbnet. Rygterne svirrer, for hvem står mon bag forsteningen og den uhyggelige skrift på væggen? Filch er hurtig til at rettemistanken mod Harry, mens trioen kigger mod Slytherin og Malfoy. Forvirringen og utrygheden er stor blandt både autoriteter og elever, og snakken på gangene og i krogene får frit spil. Mens legenden om Hemmelighedernes Kammer langsomt oprulles, bliver mistroen på Hogwarts kun større og større. Vi har derfor valgt at læse kapitlet gennem netop dette tema for at kaste lys over den manglende tiltro og tillid, der gennemsyrer kapitlet. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvorfor frikender Dumbledore ikke Harry over for resten af skolen?- Hvorfor er trioen så hurtig til at rette mistanken mod Malfoy?- Hvilken betydning gemmer der sig bag Hulkende Huldas navn? Lyt med, og bliv klogere på, hvem der nærer mistro til hvem!

5. juli 20261 h 24 min
episode LUMOS: Spøgelser (Hemmelighedernes Kammer #8) artwork

LUMOS: Spøgelser (Hemmelighedernes Kammer #8)

I kapitel 8 inviteres vi med til Næsten Hovedløse Nicks 500 års dødsdagsfest, og her møder vi flere hundrede af Nicks perlehvide venner og bekendte. Derfor skal dagens Lumos-episode selvfølgelig handle om spøgelser! Indledningsvist fordyber vi os i spøgelsernes rolle gennem historien: Hvordan har man forestillet sig, de så ud og opførtesig, hvad har de symboliseret, og hvad har deres funktion været i fortællingerne om dem?Denne snak leder os frem til spøgelsernes rolle i den magiske verden, og vi går i dybden med nogle af de interessante spøgelses-skæbner, vi møder i bøgerne. Især koncentrerer vi os om kollegiespøgelserne, deres historier og deres betydning for skolen og eleverne. Vores spøgelsessnak bringer os også omkring Harry Potter-seriens mere filosofiskesider i diskussioner om forholdet mellem sjæl og krop og dødens betydelige rolle i serien. I Hedvigs hjørne runder vi en kommentar fra Katrine, der på overbevisende vis udbygger vores refleksioner over, hvordanHarrys og Voldemorts roller i fortællingen kan ses spejlet i det skakspil, som trioen møder og overvinder i kapitel 16 i seriens første bog.

2. juli 20261 h 8 min