261 SRI LANKA - Gensyn

SOLOPGANG OVER STRANDEN Velkommen til en episode, der er en sammen blanding af to tidligere udsendte episoder fra Sri Lanka. Jeg besøgte den dråbeformede ø i 2019 lige inden pandemien lukkede landet ned. Og nu hvor det hele langsomt er ved at lukke op igen, synes jeg, at det var på tide, at dele nogle af mine største oplevelser derfra med dig igen. Hvor vi starter, er mens vi bor på et hotel på østkysten, der hedder Pigeon Island Beach Resort. Det ligger bogstaveligt talt på stranden lige nord for Trincomalee. Den næste morgen stod jeg op klokken 05, for at gå ned til stranden lave en timelapse af solopgangen. Til min irritation gik elleve unge mænd ind i mit skud. Så fandt så ud af, at de trak i et reb ude fra havet. De var i gang med at hive et fiskenet op fra havet. Og jeg gik derover og hjalp dem med at hive i rebet i et stykke tid. Nogen har sidenhen fortalt mig, at når turister gør det, deler de et par af fiskene med de mennesker, der har hjulpet dem. Jeg blev der dog ikke helt til slut, så jeg fik aldrig min fisk. Jeg skulle op og pakke og gøre mig klar til den næste dag med udforskning af Sri Lanka. Jeg vil meget gerne tilbage og tilbringe mindst en uge her på Pigeon Island Beach Resort. Især da jeg så, at de har et dykkercenter – og det er bare for længe siden jeg har været ude at dykke. Men tidsplanen gav mig ikke tid til det, så det giver mig blot en undskyldning til at vende tilbage til Sri Lanka. FAKTA OM, HVOR VI ER * Det højeste punkt i Sri Lanka er Mount Pedro, der når 2.524 meter over havets overflade. * Med over 400 vandfald har Sri Lanka måske det største antal vandfald i noget land i verden i sammenligning med dets størrelse. Bambarakanda Falls er det højeste vandfald i landet med en højde på 263 meter. * Der er 22 nationalparker og 8 UNESCOs World Heritage Sites i Sri Lanka. JEG STYREDE EN OKSEKÆRRE I NÆRHEDEN AF HABARANA Vi kørte 100 km sydvest fra Trincomalee til Habarana. Det er her, vi skal overnatte i aften, og også hvor vi skal ud i naturen. Da vi kommer tæt på Habarana, drejer vi fra asfaltvejen ned på en grusvej, og kommer lidt efter til en lille lysning i skoven. Er skal dybt ind i skoven på små oksekærrer. Fire personer i hver vogn med to dovne hvide tyre, der trækker os. Jeg var foran sammen med ham, der styrede vognen og kontrollerede tyrene. Han havde kommando-råb for venstre, højre, stop og gå hurtigere. Tyrene virkede ret dovne, men han sad lige bag dem, og hvis han svingede benet lidt, ville han give dem et blidt spark i kuglerne. Og det ville få dem til at gå hurtigt. Halvvejs gav han mig kontrol over vognen og hoppede af. Så der var. Jeg kontrollerede en oksekærre på en grusvej i en skov i Sri Lanka. Det var en første jeg havde gjort det. Og nej, jeg sparkede ingen kugler. UDKIG OVER RISMARKERNE Vi havde stadig lidt af en gåtur, inden vi nåede vores destination. På vejen dertil så vi en træhytte tæt på et rismark. Denne hytte bruges til at holde vagt om natten og skræmme dyr væk med fyrværker og trommer. Vi krydsede floden i to kanoer, der var bundet sammen – en slags kano-katamaran, som de også bruger til fiskeri. Floden var ikke så bred, fordi det er "dry season" lige nu. I "wet season" vil vandstanden stige et par meter og gøre floden meget bredere. Derefter gik vi lidt mere langs rismarkerne ned til floden, hvor en "katamaran-kano" sejlede os over på den anden side. Og så efter lidt mere gåtur, kom vi til et lille hus med stråtag. Herinde var en smilende srilankansk kvinde ved at hugge en kokosnød over med en stor kniv. AUTENTISK LANDSBY FROKOST Jeg smager lidt af kokosmælken, og derefter begynder hun at male den indvendige del af kokosnødden. Hun bruger et stykke metal for enden af en pind, som hun sidder på. Kokosmelet lander på et bananblad. Det ser let ud, og samtidig kan vi se, at hun gjort det her en million gange før. Vi går udenfor, hvor der er en stor sten. Her lægger hun lidt chili og salt og begynder at male med en anden sten på størrelse med et brød. Hun tilsætter den udtørrede kokosnød, løg og citron og maler lidt mere. Denne kokosnødepasta blev samlet tilbage på bananbladet og ville udgøre en lille del af det måltid, der venter os. Ris og kylling i karry simrede over åben ild uden for hytten. Og der var så meget lækker mad på denne autentiske srilankanske buffet, at vi spiste med hænderne. På vej tilbage til bussen sejlede vi lidt mere i katamaran-kanoer, efter floden videre til en sø. At besøge denne lille landsby i skoven og have den autentiske srilankanske frokost tilberedt som den er blevet i århundreder i en lille hytte med stråtag og at spise med hænderne var virkelig en oplevelse. ELEFANT SAFARI Eftermiddagen viste sig, at være en endnu større oplevelse: Vi skulle på en elefantsafari. I de næste par timer kørte vi rundt i et stort område, hvor tæt på hundrede elefanter strejfede frit. Som de bør gøre. Vi er i Minneriya National Park, bedst kendt for de mange elefanter i nærheden af Minneriya reservoiret. Det ligger i øens syd-centrale område og består af græsarealer, tornede krat og mange spændende træer. Den yngste elefant kæmper i lang tid med at komme ned at sidde… Indtil hans mor kommer og siger "Du ka' da ikke sidde her midt på vejen, ka' du så rejse dig" Udover elefanterne er hjorte, vildsvin, vandbøfler og sjakaler nogle af de vilde dyr, der findes her. PALLE PÅ SÆBEKASSEN: RID IKKE PÅ ELEFANTER Hvis du har fulgt mig et stykke tid, og især hørt min episode fra Chiang Mai i Thailand, vil du vide, hvordan jeg har det med elefantridning. Det bør vi aldrig gøre. Elefantryggen er ikke bygget til det, og efter min mening er det dyremishandling at gøre det. En fyr fra det firma, der arrangerede turen til landsbyen og elefantsafarien gav mig sit visitkort, da vi spiste frokost. Jeg bemærkede, at det stod "Elephant Riding" på kortet, og jeg spurgte en af vores guider, om dette var noget, de stadig gør. Han gik og spurgte ham og kom tilbage og sagde, at de havde gjort det, men var stoppet med det for mere end et år siden. De havde bare flere visitkort, de skulle have brugt. For mig var det en gyldig forklaring, og jeg forstod. Så vi tog på elefantsafari. Nu her mens jeg redigerer denne episode besøger jeg på firmaets hjemmeside og opdager, at de stadig har Elephant Riding på siden. Hvis de virkelig har stoppet med det (og selvfølgelig regner jeg med, at de gjorde det), så synes jeg det er underligt, at de ikke fjernede disse sider fra hjemmesiden. Da jeg ikke er sikker, vil jeg ikke nævne firmaets navn her – som jeg plejede at gøre, indtil jeg med sikkerhed ved, at de er stoppet med at ride på elefanter. Hvis du besøger Sri Lanka – og gør det, fordi dette er et fantastisk land; tag på elefantsafari, besøg landsbyen, men gør dit bedste for at sikre dig, at du ikke gør det med et firma, der tilbyder ridning på elefanter. Vær ansvarlig som rejsende. Det er måske en kulturel ting, og jeg respekterer den srilankanske kultur, og at de skal tjene penge på turisterne, men jeg kan simpelthen ikke støtte noget, der er dyremishandling. Jeg ville aldrig ride på elefanter, jeg ville ikke gå til tyrefægtning og jeg vil ikke svømme med delfiner (som jeg gjorde på Bahamas, før jeg vidste bedre). Alt dette er min egen ærlige mening. DEN ANTIKKE BY POLONNARUWA Den næste dag starter vi på et andet sted her på Sri Lanka med et navn, der er vanskeligt at sige, men værd at besøge. Den gamle by Polonnaruwa er et UNESCO World Heritage Site og det næstældste af Sri Lankas kongeriger. Chola-dynastiet etablerede Polonnaruwa som deres hovedstad i år 993. I dag er den antikke by Polonnaruwa stadig en af de bedst planlagte arkæologiske relikviebyer i landet med et vidnesbyrd om disciplinen og storheden for landets første herskere. Og som en fun fact, så blev dette sted brugt som baggrund for Duran Duran-musikvideoen Save a Prayer i 1982. Det er et smukt sted, der også indeholder nogle smukke statuer. OVERRASKELSE PÅ HOTEL SIGIRIYA Herefter skulle vi var vi på vej til frokost nær Sigiriya Rock, da noget overraskende dukkede op i udkanten af en skov. Frokosten var på Hotel Sigiriya – med en storslået udsigt over den ikoniske Sigiriya-klippe, som vi skulle klatre om eftermiddagen. Vi stopper i udkanten af en skov og der står uventet flere tuk-tuks og venter på os, dekoreret med balloner og guirlander. Efter en kort køretur kommer vi til et luksushotel og bliver mødt af lokale musikere og dansere, der i parade passerer pool-området og danser os ned i baghaven. Her kunne vi igen opleve, hvordan de tilbereder den traditionelle mad, som vi spiste til frokost. Det er i stil med en traditionel landsby, som vi besøgte dagen før. Jeg bad direktøren for hotellet, Suresh, om at forklare, hvor vi er. "Vi er i centrum af den kulturelle trekant, på Hotel Sigiriya, med et dejligt pool-område, hvor man kan se Sigiriya-klippen, mens du ligger i poolen". Han fortæller mig, at 90% af de turister, der besøger Sri Lanka, kommer til denne del af øen, selvom det ikke er nær stranden. De kommer her for vandreture, kigge på fugle og for at se Sigiriya-klippen. BESTIGER SIGIRIYA ROCK Om eftermiddagen vandrede vi op til toppen af Sigiriya Rock. Det har en gammel klippefæstning og er næsten 200 meter høj. Denne unikke Rock Fortress eller "slottet i himlen" er en massiv monolit af rødsten. Det fik navnet Sigiriya eller på dansk: "Løve Klippen", fordi indgangen til toppen ligner at man går mellem en løves poter. Det var lidt af en anstrengende tur at komme derop, men det hele værd. For mig var dette dagens højdepunkt. Jeg følte, at jeg stod på Sri Lankas tag, og vandrede rundt i ruinerne med en storslået udsigt, mens solen langsomt gik ned. DISCLAIMER:Turen til Sri Lanka er gjort mulig af Sri Lanka Tourism, men alt jeg siger i denne episode er min egen mening. LINKS: Sri Lanka Tourism [http://www.srilanka.travel/]. UNESCO om Polonnaruwa [https://whc.unesco.org/en/list/201/]. Hotel Sigiriya [http://www.hotels25.dk/Hotel/Hotel_Sigiriya.htm]. UNESCO om Sigiriya Rock [http://whc.unesco.org/en/list/202].