272 BOLIVIA: Det farlige liv i La Paz

Listen to all episodes on Podimo. Start your free trial now.

14 days free trial with access to all Podimo content, after that 4.99 kr./month Cancel any time. The offer only applies to new users, who has never had a trial before.

272 BOLIVIA: Det farlige liv i La Paz

¡HOLA BOLIVIA! I denne episode skal vi til La Paz i Bolivia. Først skal vi lidt rundt i byen, eller over byen, i hvad der bliver kaldt: “Det mest spektakulære transportsystem i verden”. Så skal vi til det der bliver kaldt: “Den farligste vej i verden”. Og så slutter vi på den mest fantastiske måde, ved at flyve på en 1,5 km lang svævebane, mere end 400 meter over en dal. UDFORSKER AF BOLIVIA Så er jeg ankommet til La Paz, hovedstaden i Bolivia. Klokken er 22, men desværre er alt lukket. Heldigvis fandt jeg en gadehandler hvor jeg købte vand og snacks. Jeg var udmattet og så frem til at sove. Jeg ankom til en af de mindste og dårligste lejligheder, jeg nogensinde har været i. Jeg skulle dog kun tilbringe tre nætter her i den 8. højest beliggende by i verden – 3.600 m over havet. En ting jeg specielt lagde mærke til, var at luften var tynd. På grund af højden var det også koldt og man fik hurtigt åndenød. Hvis du lytter til denne Podcast og er lidt af en nørd, vil du måske indvende: “Et øjeblik Hr. Bo... La Paz er ikke hovedstaden i Bolivia. Det er Sucre” Altså, - ja og nej. Lad os lige få nogle facts på plads. INTERESSANTE FAKTA OM LA PAZ La Paz er de facto hovedstaden i Bolivia Det er i La Paz, regeringen og den lovgivende og udøvende forsamling har sit sæde. I den konstitutionelle hovedstad Sucre [http://en.wikipedia.org/wiki/Sucre] findes den retslige instans. En bemærkelsesværdig placering La Paz ligger i den vest/centrale del af Bolivia 68 km sydøst for Titicaca søen. Den 3 største by i Bolivia, målt på indbyggertal Med en estimeret befolkning på 816,044 indbyggere er La Paz den 3 mest befolkede by i Bolivia. Med byens opland på 2.3 millioner mennesker er det, det mest folkerige by-område i Bolivia. Illimani Bjerget er et fantastisk bagtæppe til byen Det store 3-takkede bjerg Illimani knejser over byen. Dets tinder er altid dækket af sne og kan ses fra det meste af byen. Verdens højest beliggende hovedstad Med en højde på 3.600 m. over havet er La Paz, som sagt, verdens højest beliggende hovedstad. La Paz er en af de Nye Syv Vidunderes Byer I maj 2015, blev La Paz officielt anerkendt som en af de De nye 7 Vidunderes Byer [https://www.cntraveler.com/stories/2014-12-12/seven-cities-named-new-urban-wonders-of-the-world-doha-havana-beirut] Dette var et projekt der skulle fremhæve de 7 mest fantastiske byer i verden. Min svævebane La Paz er også hjemsted for verdens største kabelbane/svævebane [http://en.wikipedia.org/wiki/Gondola_lift] – og den er virkelig meget speciel. Den hedder “Mi Teleférico” på spansk, der kan oversættes til ”My Cable Car” eller “Min svævebane”. Det er byens officielle transportsystem og den første linje blev åbnet i 2014. Systemet består nu af 26 stationer fordelt på 10 linjer. En linje mere med dens udvidelser er allerede ved at blive bygget. Systemet er bygget af det østrigske firma Doppelmayr [http://en.wikipedia.org/wiki/Doppelmayr_Garaventa_Group] og baseret på Masterplanen vil systemet, når det er færdigbygget, nå en længde på 33.8 km med 11 linjer og 30 stationer. Mens andre byer med kabelbaner mest har det som en lille ekstra tilføjelse til et eksisterende transportsystem, er La Paz den første storby der bruger svævebaner som primær bymæssig transport. Før “Min Svævebane” var det både dyrt og meget langsommeligt at transportere sig rundt i byen i den kaotiske trafik, der gav masser af miljø- og lydmæssig forurening. Hver linje har en maksimum-kapacitet på 6.000 passagerer i timen. Hver kabine kan have 10 siddende passagerer, kabinerne kører hvert 12. sekund og det hele er åbent 17 timer i døgnet. Der transporteres ca. 1/4 million mennesker om dagen. Og det er vanvittigt billigt! En billet koster kun tre Bolivianske Boliviano eller ca. 3,25kr. De lokale kan endda få det endnu billigere ved at bruge “smart tickets” Systemet forbinder også La Paz til nabobyen El Alto, hvor jeg er på vej hen nu sammen med min ven Alex. De to byer er delt fra hinanden af en 400 m høj skråning og kunne tidligere kun nås ad støvede, snoede og svært tilgængelige veje. “Min Svævebane” er noget man SKAL se som besøgende. Ikke alene er det godt for de lokale og miljøet, men det er også blevet en kæmpe turistattraktion. Da vi kom til El Alto, fandt vi et marked, hvor vi kunne få noget stegt kylling. Siddende på små plastikstole og spise med fingrene DØDENS VEJ Kl. 07.30 den næste morgen, var jeg på vej til Death Road. Jeg kunne se rigtig mange mountainbikes blive lastet op på taget af en gammel bus, da vi ventede på de andre på det aftalte mødested. Yungas Road [https://en.wikipedia.org/wiki/Yungas_Road], også kendt som Death Road (på spansk: Ruta de la Muerte). Den fik sit navn, da den var kendt som verdens farligste vej indtil 1994. Dengang var der mere end 300 dødsfald årligt på denne vej. Nogle hævder dog at den fik sit navn efter de krigsfanger fra Paraguay, der døde under byggeriet af vejen i 1930'erne Nu tiltrækker Death Road omkring 25.000 turister om året og er en af hovedattraktioner i La Paz. Vi blev noget forpustet af at gå rundt ved det første stop, fordi luften var meget tynd. Men det var det hele værd: udsigten er fantastisk. Fra det øverste punkt fortsatte vi ned til 1.100 m, delvist i bussen og delvist til fods. Vi kom igennem mange forskellige typer klima, da det er regnskovsområde. Den første halvdel af turen var på asfaltvej og den anden halvdel var på grus. Modsat resten af landet, kører trafikken her i venstre side af vejen, for at chaufføren har frit udsyn til det yderste hjulpar, tæt på kanten af vejen. Vores bus var en lille Nissan bus og selvom den var gammel og slidt, følte jeg mig relativt sikker. I starten kunne vi ingenting se, da vi var inde i en sky. Det var ret interessant at bevæge sig igennem de forskellige mikroklimaer på vejen. Vejen er 64 km lang og med dens stejlhed, fantastiske omgivelser og dens berygtede historie er det et oplagt mål for en dagstur ned af bjerget på Mountainbike. Især hvis du søger et spektakulært eventyr på dit besøg til La Paz. Guiden Noel, sagde i sin sikkerheds briefing: “Vi kører 63 km nedad på cykel – 32 km på asfalt og 31 km på grusvej. For år tilbage døde mellem 200-300 mennesker her på vejen om året. Nu foretrækker de fleste der skal til den nordlige del af landet at tage den nye vej” Jeg har en ven, der tog turen ikke ret lang tid før mit besøg, og han havde et uheld på vejen. Han røg over styret og ud over kanten. Havde han ikke grebet fat i en gren på et træ, kunne det have endt meget værre. Han var lidt af en vovehals den dag og var kørt i forvejen, foran gruppen. Så han var nødt til at holde godt fast i grenen nogle minutter, indtil resten af gruppen nåede frem og fik en stige hejst ned til ham. Han brækkede kravebenet og blev indlagt på hospitalet, men overlevede. Med det in mente, valgte jeg at trække mig fra turen på mountainbike og besluttede at tage turen med bus i stedet. Den anden undskyldning, jeg brugte overfor mig selv, var, at jeg ikke vidste, om jeg ville være i god nok form form. Plus naturligvis det med den tynde luft. Men altså... Det er en tur på 64 km, men det er næsten nedad bakke hele vejen, kun med et par små strækninger opad og et par stykker lige ud. Så det er faktisk ikke en svær tur. Når jeg kigger tilbage, fortryder jeg, at jeg tog bussen. Jeg skulle have taget den på cykel. Faktisk er jeg ikke helt sikker på, hvad der var mest farlig. At være på en cykel med gode bremser eller at være i en gammel bus jeg ikke havde nogen kontrol over. Tanken om at køre på en cykel med et 700 meter frit fald på venstre side, lyder mere farligt end det reelt er. Hvis man tager det stille og roligt, hvis ikke presser sig selv (ikke kører som en tosse), og hvis udstyret er i orden, skal det nok gå. Vi var på turen med et firma, der hedder Gravity Bolivia [https://www.gravitybolivia.com/], og de virker meget professionelle. De har gode Mountain bike cykler med meget gode bremser. Og deres guide Noel giver rytterne en ordentlig sikkerheds gennemgang. Her er en video [https://youtu.be/xx6brMU48Wo] fra grundlæggeren af Gravity Bolivia, Alister Matthew om turen på Dødens vej. ZZIP THE FLYING FOX For enden af Death Road, ventede et andet adrenalinsus på os: Bolivias bedste Zipline oplevelse. Den består af tre sektioner, der tilsammen rækker 1.550 m. En tur med benene først og to gange i det man kalder “Superman-position”, hvilket er på maven og med hovedet først. Mens vi svævede afsted mere end 400 meter over den betagende Yungas dal, kom vi op på hastigheder omkring 85 km/t. Den del af turen står “Zzip the flying fox” for, og her er linket til deres Facebook side: ziplinebolivia [https://www.facebook.com/ziplinebolivia]. Bolivia har indtil videre været en fantastisk oplevelse. Der vil komme mere fra dette Sydamerikanske land i en fremtidig episode Mit navn er Palle Bo og jeg ska' videre. Vi ses. BREVE FRA FROM EL SALVADOR Et af mine seneste podcasts er blevet den mest downloadede episode nogensinde. Det var første episode i denne sæson og var fra El Salvador. Efter den fik jeg tre e-mails fra lyttere, fra det lille Central amerikanske land som du ikke må gå glip af. Den første er fra Juan Cortez: Hejsa, jeg er en ny lytter og og vældig glad for din podcast. Jeg er lidt misundelig på din globetrotting og dine historier. Tak for at lægge et godt ord ind for mit land, El Salvador. God og sikker rejse til dig. Jeg bliver ved med at lytte, Juan. Mange tak, Juan. Jeg er glad for at du både kunne lide episoden og for at have dig omboard som en ny lytter på Radio Vagabond. Der er meget du skal have indhentet, så start lytningen. En anden kort e-mail fra Maria Rodriguez: Jeg er glad for at du har besøgt El Salvador. Mit land er så smukt. Jeg håber at du får mulighed for at komme igen og besøge Surf City ved stranden. Maria Åh, det gjorde jeg faktisk. Jeg var i El Tunco lige præcis da verdensmesterskabet i Surfing gik af stablen. Jeg har mere at dele i en fremtidig episode. Og en tredje besked fra en lytter i El Salvador lyder således: Hola, mit navn er Tom Cornelius. Min kone og jeg har boet i El Salvador siden maj 2017. Vi kom hertil som missionærer og besluttede at blive. Din historie er god og rammer mange af El Salvadors unikke punkter. Men selv efter 5 år, har vi endnu ikke udforsket de mange naturlige skønne steder så tæt på os. Jeg håber du havde held til at besøge søen: Lago de Coatepeque, et af de smukkeste steder jeg nogensinde har set i mit 69-årige liv. Du har helt ret med hensyn til kaffen. Jeg elsker at besøge forskellige kaffe farme, eller fincas som de hedder. Jeg køber altid min kaffe fra dem. Der er så mange ting at se og lave. Altid billigt og altid en fryd for alle sanser, på samme måde som de mange termiske kilder. Jeg håber du fortsætter dine rejser og fortsætter med at nyde al den naturlige skønhed du finder. Dios te bendiga, Tom Hej Tom. Ja, jeg besøgte søen, Lago de Coatepeque. Og jeg giver dig fuldstændig ret – den er helt fantastisk. For dem der ikke ved det, er det en næsten cirkulær rund sø, der ligger i hvad der tidligere var et vulkankrater. Jeg tog en dagstur fra San Salvador til Santa Ana, og dette var hvor vi stoppede for frokost. Det er også en ting jeg vil dele i en fremtidig episode. Juan, Maria, and Tom. Tak til jer alle tre for at række ud til mig.

Listen to unlimited podcasts and audio books

Podcasts & Audiobooks – all in one app

Try for free – cancel anytime

Constantly growing selection of content


Get 30 days free, then DKK 59/month. Cancel anytime

Use PayPal or Credit Card.

Latest episodes

Show all