Radiovagabond - 240 AUSTIN, TX: House of the Rising Songs
% likes this
38M • 26/5 2021

240 AUSTIN, TX: House of the Rising Songs

HOWDY FRA AUSTIN, TEXAS Jeg nævnte det i min seneste episode fra Quebec, Canada [https://www.theradiovagabond.com/193-quebec-canada-therapeutic-horses-in-the-garden-of-eden/], at jeg var på vej til Finger Lakes i New York State efter mit korte ophold i Canada. Jeg var taget til Corning, New York for at deltage i en TBEX konference [https://tbexcon.com/]for alle os, der laver indhold omkring rejse (og jeg kan varmt anbefale det). Jeg var der kun I få dage, så jeg fik ikke tid til at opleve den skønne natur omkring de fem fingre-søer, og jeg fik ikke optaget nok til en episode herfra, inden jeg skulle videre mod Austin, hvor endnu en konference ventede på mig. Flyturen derned var ikke uden udfordringer og pludselig var jeg strandet i New Jersey. STRANDET I NEW JERSEY Mit fly fra Ithaca var forsinket, hvilket ikke var de bedste nyheder. Jeg havde endda besluttet mig for at tage ekstra tidligt i lufthavnen. Jeg tænkte, hvorfor sidde her med computeren i hotellets foyer i stedet for at sidde i en café med godt internet i en moderne lufthavn…? Men det viste sig at være en stor fejl. Lufthavnen var lille (jeg var næsten alene) og der bar stort set intet internet. Og så blev mit fly forsinket. Og så endnu en gang. Og så igen… Da jeg omsider ankom til Newark i New Jersey var det tæt på midnat, og mit fly mod Austin Texas var for længst fløjet. Da begge fly var med United Airlines, tænkte jeg, at de så ville give mig en overnatning og holde mig skadesfri. Men det var ikke tilfældet. Jeg kom hertil omkring midnat og var efterladt uden noget… Der var noget med småt, som man ikke læser … om at hvis det skyldes noget med vejret, så var det ikke deres ansvar. Her var vejret fint og skyfrit, men længere sydpå var der vist problemer, så det havde sikkert ret. Man skal bare læse det med småt. Men man er vel vagabond og med alt hvad der følger med. Omsider kom jeg dog til Texas. Så lad os give den gas, Austin. I denne episode kan du høre en masse om Austin og især musiklivet i byen. Jeg besøger et sted, der hedder House of Songs og taler med Troy Campbell, som var initiativtager til stedet efter et besøg hos Poul Krebs på Samsø.

Latest episodes in Radiovagabond