263 FLORIDA: Op ad bakke med globetrottende advokat Cynthia

Listen to all episodes on Podimo. Start your free trial now.

14 days free trial with access to all Podimo content, after that 4.99 kr./month Cancel any time. The offer only applies to new users, who has never had a trial before.

263 FLORIDA: Op ad bakke med globetrottende advokat Cynthia

Et varmt hello fra solrige Florida, USA. En af de fantastiske ting ved CouchSurfing er, at man får venner rundt omkring i hele verden. Faktisk er dette møde et eksempel på, at man også kan blive venner med sine venners venner. Da jeg CouchSurfede gennem New England lærte jeg Jason at kende ved et CouchCrash i Connecticut [https://www.radiovagabond.dk/232-couchsurfer-i-connecticut/]. Og nu, hvor jeg var ankommet til Florida, spurgte jeg ham, om han kendte nogen her, jeg burde møde. Svaret var et højt og rungende: ”Ja, du skal helt bestemt møde Cynthia!” Så efter jeg fik kontakt med hende, arrangerede vi at mødes ved den smukke Lake Wales, præcis i midten af den solrige stat. Hun bor i nærheden, og da jeg ankommer, ser jeg en kvinde siddende på en bænk iført en sydafrikansk cowboyhat. Noget sagde mig, at dette måtte være ”Cynthia Globe”. Vi udveksler en varm Corona-krammer og jeg sætter hende straks på arbejde, ved at bede hende om at fortælle mig lidt fakta om hvor vi er. FAKTA OM DENNE DEL AF FLORIDA (IFØLGE CYNTHIA) 1. LAKE WAILES VAR EN STRAND Cynthia fortæller mig at denne sø faktisk engang var ved kysten – tilbage i dinosaurernes tid. Så undergrunden her er meget anderledes end resten af Florida. 2. BYEN WALES / SØEN WAILES Tæt på søen Lake Wailes ligger der en by, der hedder Lake Wales. Det underlige er, at de to er stavet forskelligt. I det tidlige 1900-tal fik søen sit navn Lake Wailes. Om der er tale om en ordblind offentlig ansat står hen i det uvisse. 3. LANDLIGT For 30 år siden havde byen kun omkring 10.000 indbyggere og kun ét trafiklys. Nu er der omkring 18.000 mennesker og lidt flere lyskryds. 4. CENTRALT Lake Wales ligger lige midt i Florida. Det er omkring en time syd fra Orlando og tæt på fire timer fra Miami. Der er omkring en time til kysten – både til øst- og vestkysten. Cynthia har en halskæde med et verdenskort, som en påmindelse om, hvilken globetrotter hun er. Indtil videre har hun været i 117 lande og samtlige 50 stater. Og hun har absolut ingen planer om at lægge sit pas i skuffen lige foreløbigt. Vi taler om, hvor fantastisk det er, at mødes her, efter at være blevet introduceret af en fælles CouchSurfing ven. ”For mig er noget andet og meget mere end blot at låne en sofa at overnatte på. Det handler meget mere om de mennesker man møder. Jeg har personligt mødt mere end 1100 mennesker gennem CouchSurfing – ja, jeg tæller mange ting… ikke kun lande. Jeg har været på CouchSurfing i meget lang tid og er faktisk en af bare fem CouchSurfing Ambassadører i USA. Vi tror helhjertet på det med at samle verden én ven ad gangen”. TRILLER OP AD SPOOK HILL Efter vores snak ved søen ville Cynthia vise mig Spook Hill [https://en.wikipedia.org/wiki/Spook_Hill], en halvberømt attraktion på disse kanter. Spook Hill er en bakke, der skulle være mystisk og uhyggelig – hvad angår tyngdekraften. Det siges, at biler triller op ad bakke, når man holder i bunden og sætter bilen i frigear. Cynthia ville have mig til at se det med egne øjne. Da vi træder ud af bilen, er mine første ord: ”Wow, ja den bakke går helt sikkert op ad”. ”Gør den det?”, spørger Cynthia med et sigende grin. Ved foden af den uhyggelige bakke er der et skilt, der fortæller legenden (ved siden af en tegning af et spøgelse): ”Ages ago, an Indian Torn on Lake Wailes lake was plagued with raids by a Huge Gator. The town’s Great Warrior Chief and the gator was killed in the Final Battle that created the huge swampy depression nearby. The chief was buried on its north side. Later, pioneer haulers coming from the foot of the old army trail atop the ridge above found their horses laboring here… at the foot of the ridge … and called it Spook Hill. Is it the gator seeking revenge or the chief protecting his land??? Skiltet fortsætter: “Stop bilen ved den hvide streg, sæt den i frigear og se den rulle baglæns”. Og det gjorde jeg så. Jeg stoppede ved den hvide streg i bunden af bakken. Satte bilen i frigear og så bredte uhyggen sig, da jeg trillede lagsomt baglæns op ad bakken. Det var virkelig ”spooky”. Eller var det mon blot synsbedrag? Se denne video [https://youtu.be/CUlF5bjVLqQ] og lad mig høre, hvad du tænker. COUCHSURFING Lad os tale lidt mere om CouchSurfing. Jeg er sikker på, at faste lyttere allerede ved det, men her er et par ord – i tilfælde af, at du har levet under en sten. CouchSurfing.com [https://www.couchsurfing.com/] er en online platform, hvor du kan overnatte hos en fremmed. Der er ingen penge, der skifter hænder, men du giver måske en lille have, en middag eller ”betaler” blot ved at fortælle en historie, synge en sang eller på anden vis være en interessant gæst. Normalt sover du ikke på en sofa, som navnet ellers indikerer. Af de mere end 50 gange, jeg har overnattet hos nogen, har jeg kun én gang sovet på en sofa. Og det var en stor en – på en blåbærfarm i Maine [https://www.radiovagabond.dk/235-maine-blaabaer-og-syltede-snegle/]. Det vigtigste ved CouchSurfing er, at man som gæst møder spændende lokale – og at man som vært møder spændende rejsende fra spændende steder i verden. Det er en fed platform og et fantastisk værktøj for sådan en som mig. (COUCH)SURFER PÅ EN PANDEMI-BØLGE Naturligvis har Couchsurfing også haft problemer under Corona-pandemien. Derfor har de fornylig bedt deres brugere i USA om en hjælpende økonomisk hånd for at holde platformen i live. Det har vokset meget siden Cynthia blev en del af det tilbage i 2007. Her var der omkring 100.000 medlemmer, og hun kendte de fleste enten direkte eller ud i fjerde led (“four degrees of separation”). Dengang var der så få, at det kunne lade sig gøre, at vide, hvordan hvert medlem var forbundet. Siden er det vokset eksplosivt og der er i dag så mange, at man ikke kan kende alle – end ikke i flere led. Med så meget større trafik er det heller ikke muligt at blive ved med at gøre det gratis. Cynthia fortæller, at de har seks servere I Indien, der kører store mængder data igennem hver dag. Og den slags koster penge. ”Det er klart, at det ikke var alle, der var tilfredse med disse ændringer. Der var dem, der mente, at det ændrede den frie ”spirit”. Hertil kommer, at pandemien har haft en negativ effekt på Couchsurfing samfundet på grund af de mange rejserestriktioner og social afstand. Så hjemmesiden har skulle gennemgå mange ændringer. Jeg håber meget på, at Couchsurfing.com kommer ud på den anden side meget stærkere. Og jeg troler meget på den overordnede mission: At samle verden”. Det er ikke meget hver enkelt bruger skal betale for at holde siden i live. Kun omkring 15 dollars om året. MULTITALENTET CYNTHIA Cynthia og jeg sludrer meget om hendes baggrund og om, hvordan det lykkedes hende at sikre sig et stipendium til en eksklusiv skole i Kensington i Storbritannien. Og det var mere end eksklusivt … hendes lærer var parlamentsmedlem i det britiske parlament og gennem ham kom hun til at møde den daværende Premierminister, Minister Margaret Thatcher. Vores samtale bevægede sig fra skole til rejser – både tidligere og nuværende. Og vi kommer langt omkring. Fra oplevelser i Swaziland (Eswatini), til ture til bade Nordpolen og Sydpolen – og en sjov historie med et toilet på en ekspedition hertil. For at få alle historierne skal du lytte til episoden – og det skal du helt sikkert gøre. Cynthia er en fantastisk person og det var både sjovt, hyggeligt og inspirerende at møde hende. Vi talte også lidt om hendes planer om nye rejser nu, hvor restriktionerne er ved at blive løftet. Vores møde var for et par måneder siden, i august i år. Og siden har hun faktisk været på en tur til Balkan regionen. Hun besøgte otte lande på fire måneder – hvoraf seks var nye for hende. Hun er dermed på 123 besøgte lande. Og nu taler vi seriøst om at besøge Uganda og Kenya sammen. Så hvem ved om der bliver en “Podcast 2.0 fra Nairobi”. Du kan følge Cynthia på Facebook som Cynthia Globe (Globetrotting LadyLawyer Cynthia) [https://www.facebook.com/ladylawyer.cynthia]. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. COVID-19 RESTRIKTIONER TIL USA Overvejer du en tur til USA? Vær sikker på, at du kender de seneste indrejse-regler omkring COVID-19 inden du booker din billet. Besøg USA’s officielle website [https://travel.state.gov/content/travel.html] for de seneste regler.

Listen to unlimited podcasts and audio books

Podcasts & Audiobooks – all in one app

Try for free – cancel anytime

Constantly growing selection of content


Get 30 days free, then DKK 59/month. Cancel anytime

Use PayPal or Credit Card.

Latest episodes

Show all