Kvinde Kend Din Historie
I denne episode fejrer vi Dronning Margrethes 50 års jubilæum som regent i Danmark. I studiet har jeg Emma Påske som er historiker med stor forkærlighed for dronninger. Dronning Margrethe blev født i 1940 få dage efter at Danmark var blevet besat af tyskerne. På mange måder er dette et mørkt kapitel i danmarkshistorien, men Prinsesse Margrethe blev det lille lys i mørket som danskerne elskede og glædede sig over. I 1953 ændredes grundlovens bestemmelse om tronfølgearven og fra den dag var Margrethe bestemt til at blive dronning af Danmark en dag. Det blev hun i januar 1972 og nu har hun siddet på tronen i 50 år. Vi dykker ned i nogle af de største øjeblikke og taler om Margrethe som regent, mor, hustru og kvinde med alt hvad det indebærer. Vært og tilrettelæggelse: Gry Jexen Klip og produktion: Astrid Hald Musik: Frej Levin, Jakob Ranum Grafik: Thit Thyrring & Sofie Kampmark
49 episodes
Comments
0Be the first to comment
Sign up now and become a member of the Kvinde Kend Din Historie community!