187 - Searching For Sugar Man

Efter at have kommet ned igen fra min vin og gin-gennemvædet eufori efter at have modtaget den fantastiske nyhed om, at jeg officielt er kræftfri (yay!), fik jeg muligheden for at sludre med Stephen 'Sugar' Segerman, inspirationen bag Oscar-prisvindende dokumentarfilm Searching for Sugar Man [https://youtu.be/QL5TffdOQ7g]. Hvis du ikke har set dokumentaren endnu (hvor har du gemt dig?), så se lige traileren, så du kan være ajour med hvad denne episode handler om. Gør det nu. Jeg venter her imens. Færdig? Okay, lad os så komme igen. Sugarer en af hovedpersonerne i dokumentaren. Han ejer en vinyl pladebutik i Cape Town kaldet Mabu Vinyl [https://mabuvinyl.wordpress.com]. Butikken er et ikonisk mødested for byens kunst- og musikscene og ligger lige rundt om hjørnet fra, hvor jeg bor. Så jeg gik indenfor, købte en t-shirt og bad spurgte om det var muligt at møde Stephen til et interview. Et par dage senere modtog jeg et opkald fra manden selv, og da et par dage senere ringede jeg på dørklokken i hans hjem her i Cape Town. Han åbnede døren og hilste mig velkommen med et varmt smil – og selvfølgelig en klassisk sydafrikansk 'howzit'. "Jeg er Sugar," sagde han, som om jeg ikke allerede vidste (jeg har set dokumentaren flere gange, end jeg vil indrømme). Sugar fik sit kaldenavn fra hans tid i militæret, da hans venner foretrak at kalde ham Sugarman i stedet for Segerman – og hurtigt blev det til bare "Sugar". Henvisningen kommer fra sangen 'Sugarman' et af de største hits fra en utrolig populær musiker i Sydafrika på det tidspunkt – den amerikanske singer-songwriter Rodriguez. DE KOLDE FAKTA Sixto Rodriguez var en bemærkelsesværdig musiker fra Detroit, USA. Selvom han var yderst dygtig, var hans musikkarriere en kæmpe skuffelse i USA, hvor hans første album Cold Fact (1970) kun solgte en håndfuld kopier. Men ved en tilfældighed eller "guddommelig indblanding" fandt bootleg-kopier af Cold Fact hele vejen til Afrika i starten af 70'ere, hvilket resulterede i en massiv fanbase i Sydafrika. Cold Fact LP'en var en fast del af de fleste sydafrikanske pladesamlinger på det tidspunkt, og sangeren var mere populær end The Beatles og The Rolling Stones i Sydafrika. Han anede det bare ikke selv. Og hans sydafrikanske fans vidste heller ikke meget om stjernen. Den eneste information, som de kunne få om Rodriguez, var fra musikken på Cold Fact. Musikerens identitet var et mysterium, og så begyndte rygter og fortællinger at svirre om ham, og al den mystik var bare med til at gøre ham endnu mere populær i landet. Det kan lyde underligt, men du skal huske på, at det var før internet og at Sydafrika på det tidspunkt var meget isoleret under Apartheid. Landet var isoleret fra omverdenen gennem handelstakster og embargoer. Så kun meget lidt information kom ind og ud af landet. Sugar var, som enhver sydafrikaner i den tid, en kæmpe Rodriguez-fan og forsøgte at finde ud af mere om sangeren [http://sugarman.org], blandt andet ved at kigge efter skjulte beskeder og geografiske referencer i teksterne til sangene. For at gøre lang og fascinerende 30-årig historie kort – som bliver beskrevet så fantastisk i dokumentaren, så kom Sugar og journalisten Craig Bartholomew til sidst på sporet af Rodriguez i Detroit. De kunne fortælle ham, at han var en kæmpe berømthed i Sydafrika. Sixto Rodriguez havde boet i det samme lille hus i Detroit hele tiden og arbejdet som bygningsarbejder meget en meget lille indkomst. Selvom han solgte hundreder af tusinder af plader – måske millioner – i et andet land, så han aldrig en krone af de penge. I filmen antydes det kraftigt, at nogen ved hans pladeselskab "glemte" at sende nogle af de penge, der kom fra Sydafrika, videre til Rodriguez, så han ikke fik det stjernestatus-liv, han fortjente. Da han blev fyret fra pladeselskabet i 1971, stoppede han sin musikalske karriere. Efter år med at prøve at finde ham, lykkedes det at få Rodriguez og hans familie til Sydafrika, hvor han spillede 6 udsolgte shows i arenaer fyldt med jublende fans – noget sangeren aldrig havde oplevet før. Det er en absolut hjertevarm historie, der stadig giver mig kulderystelser – og den er langt fra forbi. MUSIK-DETEKTIVER Lad os gå tilbage til begyndelsen af historien om, hvordan Sugar fik muligheden for at møde hans idol. Da Rodriguez' musik kunne høres fra enhver stue i Sydafrika, troede alle hans fans, at han var lige så berømt i sit hjemland, som han var i Sydafrika. Og hvorfor ikke? Når alt kommer til alt, var hans talent ubestrideligt, hans tekster fantastiske og politiske, og han blev betragtet som en værdig rival til Bob Dylan og Simon og Garfunkel. Hans navn var omgivet af mysterium på grund af manglende information om kunstneren og mange mennesker troede, at han var død. Nogle sagde, at han skød sig selv på scenen i en underjordisk bar i Moskva, andre, at han havde sat ild på sig selv og brændt ihjel før et publikum et andet sted, eller at han var død af en overdosis. Andre rygter sagde, at han var i live, men i en mental institution, en anden om, at han sad i fængsel for at have myrdet sin kæreste. Efter at apartheid slutter i midten af 90'erne, slår Sugar sig sammen med journalisten Craig Bartholomew om at finde ud af sandheden og løse mysteriet om den gådefulde sanger, især hvem han var, og hvordan han døde. Det startede, da Rodriguez-eksperten Sugar, blev bedt om at skrive et par linjer til bookletten, da det sydafrikanske pladeselskab udgav Rodriguez' andet album, Coming from Reality (1971) på CD for første gang. I den anden ende af landet, i Johannesburg, så journalisten Craig Bartholomew dette som en invitation til at deltage i søgningen efter den Rodriguez. Det var ikke let, og efter næsten to års frustration og blindgyde gav de næsten op. Men så fik de et gennembrud. Deres detektivarbejde førte dem til sidst til Detroit, Michigan og til sidst til Mike Theodore, der producerede Rodriguez' Cold Fact LP. Craig formåede at få ham i telefonen, hvor han fik at vide, at Rodriguez faktisk stadig var i live og levede et tilbagetrukket liv i Detroit. Han havde arbejdet som bygningsarbejder i over 25 år siden den dag, han blev droppet fra sit pladeselskab. Et år senere i 1998, efter de havde talt med Rodriguez og fortalt ham om sin bemærkelsesværdige historie, fløj Sugar og Craig Rodriguez og hans døtre til Sydafrika, hvor han spillede 6 udsolgte shows for flere tusinde måbende fans, der så en død mand komme til live. Men stadig var der ikke mange mennesker uden for Sydafrika hørt om Rodriguez og hans bemærkelsesværdige historie. Det var indtil den svenske filmskaber Malik Bendjelloul hørte historien fra Sugar. BRING FARVERNE TILBAGE TIL MIN DRØM Det tog Bendjelloul tæt på 5 års hårdt arbejde – næsten uden budget – at lave filmen. Den blev udgivet i januar 2012, og et år efter hørte jeg selv historien fra min ven Toby under mit første besøg i Cape Town. Jeg fik også at vide, at Rodriguez var på vej tilbage for at spille flere shows i Sydafrika, mens jeg boede i Cape Town. Jeg ville være i Cape Town på samme tid som Rodriguez, så jeg ville naturligvis se om jeg kunne få fingrene i en billet. Jeg var utrolig heldig, at alle koncerterne var udsolgt så hurtigt, for de havde besluttet at lave en ekstra koncert og starte salget netop i det øjeblik jeg gik på nettet. Jeg slog straks til og købte den bedste billet, jeg kunne finde, og det lykkedes mig at sikre mig en billet i midten af første række. Mit sæde var "A1". Selvom jeg på dette tidspunkt endnu ikke havde hørt en eneste sang fra manden. Dagen efter gik jeg ned i en pladebutik og købte CD'en og filmen på DVD (ja, det var i 2013 – og dengang, hvor vi faktisk købte CD'er og DVD'er). Og herefter havde jeg stort set albummet til at køre på repeat, så jeg kunne forberede mig. Og jeg blev grebet af musikken. Det er virkelig et fantastisk album. Rodriguez er en ægte kunstner, og hvis du endnu ikke har oplevet musikken, opfordrer jeg dig til at gøre dig selv en tjeneste og gøre det. Du vil ikke fortryde det. Er du spændt på at høre, hvordan det var at være med til koncerten, hvor jeg hørte Rodriguez spille live for første gang på denne tourné? Så gå ikke glip af del 2, som kommer i morgen. LINKS: Radiovagabond er produceret af Radioguru [http://radioguru.dk/]. Mabu Vinyl [https://mabuvinyl.wordpress.com] Sponsor Hotels25.dk [http://hotels25.dk/] Se billeder på Radiovagabond.dk [http://radiovagabond.dk/] Følg også RadioVagabond på Facebook [http://facebook.com/palleradiovagabond], Twitter [https://twitter.com/radiovagabond], Instagram [https://www.instagram.com/radiovagabond/] og YouTube [http://youtube.com/TheRadioVagabond].