Et barn i himlen og et barn i armene

2:4 Han var så fin

❤️🕊️26.7K1011 h 6 min · 9. kesä 2026
jakson 2:4 Han var så fin kansikuva

Kuvaus

"Jeg ville aldrig have været ham foruden." I anden episode af Et barn i himlen og et barn i armene får Lea beskeden, ingen forældre ønsker sig at få: hendes søn er der ikke længere. Sammen med Ane fortæller Lea om fødslen af sin søn, P, og om at vælge at mærke ham. Om et personale, der var der for dem hele vejen, som forberedte dem varsomt på det, der skulle ske, og greb dem, da gulvet forsvandt. Om at møde og sige farvel på én og samme gang. Og om en kærlighed, der ikke forsvandt, men forandrede sig. Værter: Ane Øland Bækgaard og Lea Engelhardt Jakobsen Redaktør: Vera Høj Jabcke Producer og tilrettelægger: Camille Bloch Ravn Photo: Mathias Weber Artwork: Sam Boxer Musik: Jakob Ranum

Kommentit

101
Vera
Vera

❤️‍🩹 Du er så stærk, og en meget stærkere fortæller end du tror - Dit budskab skinner igennem ❤️‍🩹

mlaaml
mlaaml

When one mom cries, we all cry💔

14 vrk ilmainen kokeilu

Kokeilun jälkeen 7,99 € / kuukausi. · Peru milloin tahansa.

  • Podimon podcastit
  • 20 kuunteluaikaa / kuukausi
  • Lataa offline-käyttöön

Kaikki jaksot

4 jaksot

jakson 4:4 Drømmen vandt over frygten kansikuva

4:4 Drømmen vandt over frygten

"Den hjemløse kærlighed." I fjerde episode af Et barn i himlen og et barn i armene fortæller Lea om tiden efter, om en krop i alarmberedskab, der hverken kunne sove eller spise, og om en længsel efter P, der ikke havde noget sted at gå hen. Sammen med præst Ane fortæller hun om Mark, som hun ikke kunne undvære, og om de kvinder, hun møder i en sørgegruppe, et rum, hvor man kunne sænke skuldrene og være helt åben i sind og hjerte. Langsomt får lyset lov at skinne igennem igen. Elleve måneder på dato efter at have født P kommer Oli til verden, med fuld lydstyrke. Ikke som en erstatning for det tabte, men som et nyt liv, der får lov at eksistere side om side med sorgen. For her vandt drømmen over frygten. "Sorgen og glæden kan godt være der på samme tid." Tak fordi du lyttede med. Vi håber, at Et barn i himlen og et barn i armene har givet sorgen lidt mere plads og vist, at den ikke skal fikses, men bæres, deles og bevidnes. Pas godt på dig selv og på hinanden. ❤️ Har du brug for nogen at tale med, er du ikke alene. Du kan altid kontakte Livslinien på 70 201 201 - anonymt, alle årets dage. Livslinien er der både for dig, der har det svært, og for dig, der er efterladt eller pårørende.

❤️🕊️7.8K3123. kesä 202650 min
jakson 3:4 Urets tid og hjertets tid kansikuva

3:4 Urets tid og hjertets tid

"Der er ikke så mange minder at skabe, så det handler om at gøre dem til det, man gerne vil." I tredje episode af Et barn i himlen og et barn i armene er Lea og hendes familie på hospitalet, i en stemning, der mod alt forventning er tryg og fin midt i mørket. For det er også et tillykke. De er blevet forældre. Sammen med Ane fortæller Lea om tiden, der skulle bevidne, hvem hendes søn var. Om de små ritualer, der får lov at betyde noget, som goplerne, familien bytter, så forældrene beholder den, barnet har haft, og barnet får forældrenes med. "Urets tid tæller minutter. Og så er der hjertets tid - der, hvor du kan mærke, at alt er forandret." Værter: Ane Øland Bækgaard og Lea Engelhardt Jakobsen Redaktør: Vera Høj Jabcke Producer og tilrettelægger: Camille Bloch Ravn Photo: Mathias Weber Artwork: Sam Boxer Musik: Jakob Ranum

❤️🕊️9.4K3816. kesä 202657 min
jakson 1:4 Lyset før mørket kansikuva

1:4 Lyset før mørket

"Jeg kan blive helt rørt af at elske ham så meget." I første episode af Et barn i himlen og et barn i armene tager Lea os med tilbage til begyndelsen. Til graviditeten, til forventningen, til den helt særlige tid, hvor en lille familie er ved at blive til. Sammen med Ane fortæller hun om en ren og bekymringsfri kærlighed. Om kroppen, der bærer nyt liv. Om barslen, der nærmer sig. Om at elske et menneske, man endnu ikke har mødt. Det blev ikke ved med at være sådan. Men det fandtes. Og det er dér, vi starter - i lyset, før mørket. For sorgen, der kommer senere, er også kærlighed. Og de to ting kan sagtens være der på samme tid. Værter: Ane Øland Bækgaard og Lea Engelhardt Jakobsen Redaktør: Vera Høj Jabcke Producer og tilrettelægger: Camille Bloch Ravn Photo: Mathias Weber Artwork: Sam Boxer Musik: Jakob Ranum

❤️🕊️39.2K1172. kesä 202644 min