Aarhus under Besættelsen

Aarhus under Besættelsen

Den 4. juli 1944 eksploderede 180 tons ammunition på en pram i Aarhus havn. Med 40 dræbte er det den største katastrofe i byens historie. Eksplosionen er en af flere dramatiske historier fra besættelsestidens Aarhus, som bliver fortalt i bogen ”Besat og Befriet – Aarhus 1940-1945”. Den tyske besættelse kom i høj grad til at præge livet i Jyllands hovedstad. For på grund af byens store havn og jernbanen var Aarhus i perioder fyldt til randen med tyske soldater, der var i transit til og fra Norge, hvilket gav anledning til store konflikter. Den aarhusianske modstandsbevægelse var tidligt aktiv og voksede sig med tiden bemærkelsesværdig stor, men oplevede også betydelige tab og blev optrevlet af en meget effektiv lokal Gestapo-afdeling, som i øvrigt fik god hjælp af den lokale storstikker Grethe Bartram. Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet blev dog siden ødelagt ved et spektakulært luftangreb udført af Royal Air Force. Aarhusianerne blev også ramt af Peter-gruppens terroraktioner, der blandt andet bombesprængte en af byens forretningsgader og ødelagde alle byens sporvogne. I programmet medvirker historiker og museumsinspektør ved Besættelsesmuseet i Aarhus Søren Tange Rasmussen, som er forfatter til bogen. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Mørklagt musik under Besættelsen

Sang og musik var storpolitik under tyskernes besættelse af Danmark. Særligt revyerne blev allerede censureret, før tyske soldater stod i landet, og forfatterne skulle sno sig for at udtrykke modstand i de tekster, der alligevel slap gennem censurens nåleøje. Særligt swingmusikken var populær hos ungdommen, der signalerede modstand mod besættelsesmagten. Til de danske nazisters vrede. De var mere til svulstig nationalistisk musik og militære marcher. Dansk nationalromantik fik en opblomstring med alsangs-stævner over hele landet og skuespillet ”Elverhøj” på Det Kongelige Teater blev spillet for fulde huse. Tyskerne sværmede for deres egen romantiske klassisk musik, mens de forsøgte at holde jøder ude af musiklivet. De blev forment adgang til Statsradiofonien sammen med de kunstnere, der havnede på en ”forbudsliste”. Imens gjorde spærretid og andre benspænd det sværere for musikere, sangere og deres publikum at holde koncerter. I den sidste tid inden befrielsen sprængte de nazistiske terrorgrupper koncertsale og dansesteder i luften, mens populære kunstnere risikerede at blive mål for de såkaldte ”clearingdrab”, som hævn for Modstandsbevægelsens aktioner. I programmet medvirker musikkenderen Henrik Engelbrecht, der er forfatter til bogen ”Den mørklagte musik – dansk musikliv under besættelsen”. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Danskere oplevede Berlins fald

2. maj 1945 faldt Det Tredje Riges rigshovedstad Berlin til Den Røde Hærs styrker. Det var en katastrofe for byens civilbefolkning og dets mange flygtninge, der måtte gennemleve ufattelige lidelser med bombninger og kampe i gaderne og siden de sovjetiske soldaters plyndringer og voldtægter.   Midt i dette kaos fulgte en lille gruppe danskere, deres professionelle kald og blev frivilligt tilbage i byen trods stor personlig risiko. Det var diplomaterne, der forsøgte at hjælpe deres fængslede eller nødlidende landsmænd med bistand og mad og som satte sig for at møde Sovjetmagten i Berlin som repræsentanter for et selvstændigt Danmark. Dertil kom også et par journalister, der var drevet af ansvaret og muligheden for at være blandt de kun få øjenvidner, der kunne rapportere hjem og til resten af verden fra Hitler-styrets undergang. I anden del af sin beretning om Berlins undergang, der har titlen ”Russerne kommer”, fortæller forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty den dramatiske historie med udgangspunkt i danskernes breve, artikler og bøger. Tom Buk-Swienty medvirker i podcasten. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Det retlige opgør efter Besættelsen

Gik det egentligt retfærdigt til, efter at politikerne og modstandsbevægelsen efter Besættelsen med et nyt straffelovstillæg iværksatte et retligt opgør med forrædere, tyskernes håndlangere, de økonomiske kollaboratører ”værnemagere” samt de tyske krigsforbrydere? Ikke helt, hvis man spørger professor i retshistorie emeritus, Ditlev Tamm, som for 40 år siden undersøgte emnet i en opsigtsvækkende doktordisputats med titlen ”Retsopgøret efter Besættelsen”.  I 2025 udkom professorens nye bog om emnet ”Opgør og retfærdighed”, hvor han skærper sine synspunkter og uddeler kritik til de ansvarlige. Tamm medvirker i udsendelsen, og han er især kritisk overfor dommerstanden og ”systemet”, som han mener både greb opgaven forkert an og heller ikke evnede at løse den tilfredsstillende. Det førte til for mange forkerte domme, hvor nogle blev dømt for hårdt, mens andre slap for billigt.   See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Krigen i Sønderjylland 9. april 1940

”Der var krig den morgen”, siger historiker og rigarkivar Hans Schultz Hansen i denne udgave af Hitlers Æselører. Vi taler om hans bog ”Firetimerskrigen – den 9. april i Sønderjylland. 11 danske soldater og ca. en håndfuld tyskere faldt denne morgen i kampene, der blev indledt ved firetiden med træfninger langs forsvarslinjerne lige nord for grænsen og endte med kampene i Haderslev omkring kl. otte. Tre grænsegendarmer blev også dræbt sammen med fire civile, mens 60 blev sårede. I podcasten taler vi om, hvordan de danske tropper slog hårdt fra sig mod en langt overlegen fjende, hvorfor den danske militære ledelses plan aldrig holdt, og vi ser også på, hvordan dele af det tyske mindretal i Sønderjylland optrådte denne morgen til stor forargelse for det danske flertal. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.