Hvis tribunerne kunne tale

I dag, den 5. juni 2025, er det 40 år siden den nok mest berømte kamp i Københavns Idrætsparks historie mellem Danmark og Sovjetunionen. Den kamp bliver der talt og skrevet om mange andre steder, så i denne episode fortæller Torkil Fosdal om en række andre kampe, der blev spillet i Københavns Idrætspark på Grundlovsdag. Denne dato vandt B1903 og AGF således sine første danske mesterskaber, og under besættelsen viste danskerne for første gang tydelig, offentlig modstand mod den tyske besættelsesmagt netop på Grundlovsdag i Idrætsparken. Du hører også om Stævnets møde i 1925 med Nederlandsche Corinthians, og i 1929 med Belfast Celtic FC, der led en hård skæbne, inden klubben ophørte med at eksistere. AB's 75-års jubilæum blev fejret Grundlovsdag i 1964, og til Idrætsparkens sidste klubkamp den 5. juni så blot 2.497 tilskuere, at Michael Laudrup scorede to gange, da Brøndby IF slog B1903 i 1983 - ligesom han gjorde to år senere i den allersidste kamp i Idrætsparken på Grundlovsdag, hvor Danmark slog Sovjetunionen 4-2.

Fra 1951-64 var der 19 brasilianske klubbesøg i Københavns Idrætspark til venskabskampe mod primært de to fodboldsammenslutninger, Stævnet og Alliancen. I den anden af to episoder om kampene fra 1958-64 fortæller Torkil Fosdal blandt andet om besøg fra Vasco da Gama, Cruzeiro, Bangu og Gremio, der lagde vejen forbi København, når de turnerede i Europa. Brasilianerne blev fortsat modtaget med en blanding af begejstring og forargelse fra spillere, tilskuere og aviser. Deres sublime teknik var milevidt fra, hvad vi ellers havde set, men de opfyldte ikke altid vores noget fordomsfulde - og gennem årtier britisk dominerede - forventninger til, hvordan spillet skulle spilles....

Fra 1951-64 var der 19 brasilianske klubbesøg i Københavns Idrætspark til venskabskampe mod primært de to fodboldsammenslutninger, Stævnet og Alliancen. I den første af to episoder om kampene fra 1951-57 fortæller Torkil Fosdal blandt andet om besøg fra Flamengo, Corinthians og Botafogo, der lagde vejen forbi København, når de turnerede i Europa. De kom med en række store navne, som havde haft VM-skuffelser med Brasiliens landshold - og med stjerner i svøb, som spillede store roller ved kommende VM-slutrunder. Brasilianerne blev mødt med en blanding af fascination og forargelse, for dels begejstrede med de tekniske færdigheder af en anden verden og dels repræsenterede de en fodboldkultur, som langt fra harmonerede med den opfattelse af spillet, som vi gennem et halvt århundrede havde tilegnet os fra britisk fodbold.

ØB, Østerbro Boldklub, var en af de mange fælledklubber, der havde en meget tæt tilknytning til Københavns Idrætspark.  Dels havde klublokaler og omklædningsrum i Idrætsparken, og dels spillede de ca. 250 kampe derinde, hvilket kun overgås af de fem store københavnerklubber, KB, B.93, AB, Frem og B1903. Podcastvært Torkil Fosdal fortæller om nogle af ØB’s største kampe i Idrætsparken - og gennemgår i korte træk klubbens lidt over 100 år lange historie, der svingede mellem topfodbold og seriefodbold. ØB-historien giver også indblik i, hvordan dansk klubfodbold udviklede sig i det 20. århundrede - og ikke kun kampene mellem kridtstregerne, men i de københavnske fodboldkulisser. ØB følte sig flere gange forbigået i nogle magtspil, som giver associationer til noget af det, vi ser på internationalt niveau i dag mellem de små og de store – og dem, der føler sig hævet over de små og de store og helst kun vil spille mod hinanden. Men ØB-historien er også historien om en klub, der kun har klaret sig takket være hundredvis af frivillige ildsjæle, der har lagt et enormt stykke arbejde for at skabe rammerne – både når klubben kæmpede for livet nede i glemslens rækker, og når klubben strålede i rampelyset på det allerhøjeste niveau i dansk fodbold med store profiler som Carl Aage Præst og Helge Bronée. ØB slog sig sammen med Ryvang FC i 1998, og de spiller i dag under navnet Østerbro IF.

I foråret 1954 lod Frems landsholdsmålmand Per Henriksen sig hypnotisere før en divisionskamp for at fremme sine præstationer, men det kostede ham i stedet pladsen på holdet. Den historie gav Torkil Fosdal anledning til at se nærmere på forhistorien - og på hele Per Henriksens karriere for Boldklubben Frem og landsholdet. Ud over at være en dygtig målmand, var han nemlig en spændende, underholdende og populær fodboldpersonlighed, der havde mange jern i ilden. Det foregik først og fremmest i 50’erne, hvor Frem både havde sæsoner på det jævne og vandt medaljer og pokal, inden Per Henriksen stod sin sidste førsteholdskamp i 1960 - et år, hvor Valbyklubben desværre blev hårdt ramt både på og uden for banen.