13. Om Yggdrasil og Odins indvielse i livets træ

15. Om Guldvejg og den første krig

I dette afsnit af Vølvens Spådom ser jeg nærmere på stroferne om Gullveig og Heiðr og det, vølven kalder den første fejde i verden. Gullveig optræder kun i få, gådefulde vers, hvor hun brændes tre gange i Højs hal og alligevel vender tilbage i live. Jeg udfolder en fortolkning, hvor Gullveig ikke forstås som en konkret person, men som et billede på begæret efter rigdom og magt, der opstår i takt med overskud i samfundet og som bliver kilden til konflikt. Afsnittet undersøger også forbindelsen mellem Gullveig og Heiðr, den seiðr-kyndige vølve, og inddrager sagaernes Heiðr-skikkelser for at vise et mønster, hvor vølven træder ind som en uundgåelig kraft, der sætter skæbner i bevægelse. Til sidst præsenterer jeg en mere direkte, mytisk læsning, hvor Gullveigs brænding kan forstås som en shamanistisk indvielse, en symbolsk død, der frembringer Heiðr som vølve. Afsnittet kredser dermed om begær, magt, skæbne og den kraft, der forandrer både guder og verden og som baner vejen for krigen mellem aser og vaner.

14. Om Nornerne, skæbnen og de forskellige skæbneguder

Denne gang handler podcastet: "Vølvens Spådom" om Nornerne, skæbnen og de forskellige skæbneguder. Skæbnen er den forudbestemte historie, der afgøre, hvad der skal ske med os i fremtiden. Skæbnen står i kontrast til den fri vilje, hvor man forestiller sig, at vi helt selv afgøre, hvordan vores fremtid kommer til at forløbe. Dette afsnit handler bl.a. om de overordnede skæbnegudinder nornerne: Urd, Verdande og Skul, der sidder under under livets træ og spinder de levendes skæbnetråde. I Njals Saga hører vi om hvordan skæbnen kan bøjes, ved at udøve magi forbindelse med et slag. (c) copyright, Carsten Cederholm

13. Om Yggdrasil og Odins indvielse i livets træ

Denne gang handler podcastet: "Vølvens Spådom" om Livets Træ, også kaldet for Yggdrasil, og om Odins ofring i Yggdrasil. Verdenstræet kendes fra mange forskellige steder i verden. I den nordiske mytologi berettes om Yggdrasil, hvis altid grønne krone, når helt op til himlen og his rødder breder sig ud og ender tre forskellige verdner. En af rødderne ender i Asgård, gudernes verden; en anden til Jotunheim, jætternes verden; en tredje i underverdenen Hel.  Den gud man typisk knytter til shamanisme er asernes høvding Odin. I Eddadigtet Hávamál beskrives det hvordan Odin, som jeg tolker det, foretager en shamanistisk indvielse ved at hænge sig i Yggdrasil. Odin kaldes også for den hængte gud, pga. den måde han blev indviet som shaman.  Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien er Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op.  (c) copyright, Carsten Cederholm

12. Skirners Rejse (2 af 2)

I dag handler podcastet om Vanerne, som måske i virkeligheden er Alfer. Vi kender kun til de vaner, der bor i Asgård, fordi de er blevet udvekslet som gidsler, i forbindelse med fredsaftalen mellem Aser og Vaner. De vaneguder vi kender er personificeringen af nogle overordnede følelser eller karaktertræk som kærlighed (Freja) og frugtbarhed (Frej) og sømandskab (Njord). I  Skírnismál forsøgte Frejs tjener Skirner at købeslå sig til jætten Gerds kærlighed på Frejs vegne. Skirner har lovet Gerd adgang til Asernes æbler, der holder dem evigt unge og Odins ring Draupner, der giver nærmest uendelig rigdom; men hun har afslået ham.  I dag skal vi hører hvordan det går når Skirne tyger til trusler og runemagi. Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien er Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op. I dag hører vi om skabelsen af de to første mennesker Ask og Embla.  (c) copyright, Carsten Cederholm

11. Skirners Rejse (1 af 2)

Alferne er guddommelige væsener, der besidder magisk kræfter, som de kan bruge både til fordel og ulempe for mennesker. De kan opdeles to grupper, en lys og en mørk. Hvor lysalferne har mange ligheder med gudeslægten Vanerne, minder Sortalferne mere om underjordiske væsner som dværge. Jeg regner Vanerne for at være de lysalfer, der bosatte sig i Asgård, da der blev byttet gidsler, i forbindelse med fredsslutningen efter den første krig; krigen mellem Aser og Vaner.  I Edda-digtet Skírnismál høre vi om Frejs tjener Skirner, der bliver sendt ud for at overtale Jættemøen Gerd til at mødes med Frej, så han kan gifte sig med hende. Det hele startede med at Frej sætter sig i Odins Trone, Lidskjalf, hvorfra man kan man skue ud over alle  verdener. Her får Frej øje på Gerd og kan ikke få hende ud af hovedet. Skirner låner Frejs hest Blodughofi, som har den egenskab, at den kan ride gennem ild og Frejs sværd, der  kan fægte af sig selv og drager mod Jotunheim. Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien er Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op. (c) copyright, Carsten Cederholm