Zetland
“Vi er ved at blive juridisk steriliseret af samfundet.” Sådan stod der i emnefeltet på den mail, som journalist Line Gertsen modtog fra Ruth og hendes kæreste Malte tidligere i år. Parret ønsker sig et barn, men havde – som mange andre – brug for hjælp til at få det. Men så møder de et system, der ikke vil hjælpe dem og vurderer, at de er uegnede til at blive forældre. Ruth har diagnosen bipolar type 2, og pludselig bliver hendes journaler, psykiatriske historik og kommunale oplysninger en del af vurderingen. I første afsnit af serien De uegnede undersøger journalist Line Gertsen, hvordan staten træffer nogle af de mest indgribende beslutninger, man kan forestille sig: Hvem får lov til at blive forældre – og hvem gør ikke? Og flere eksperter, som hun har talt med, mener, at der er alvorlige fejl i Ruth og Maltes sag. En professor i sundhedsjura kalder dem ligefrem “uhyrlige”. De uegnede er en ny serie om de mennesker, som det danske samfund afviser, og næste afsnit udkommer på Zetlands app i den kommende uge. Få to måneders medlemskab for en 50'er her. [https://www.zetland.dk/nytmedlem/podcast] ---------------------------------------- Hosted on Acast. See acast.com/privacy [https://acast.com/privacy] for more information.
199 jaksot
Kommentit
0Ole ensimmäinen kommentoija
Rekisteröidy nyt ja liity Zetland-yhteisöön!