Carlas Visdomskilde
I denne episode af Carlas Visdomskilde dykker vi ned i to af de mest sårbare sider af kærligheden: at elske én, der har det svært – og at turde tro på kærligheden, når man selv er bange for at blive forladt. Carla har besøg af en varm og ærlig duo: kreativ konsulent og Instagrammer Vibeke Lentz, og sangerinde, breathwork-facilitator og terapeut Saszeline. Vi tager fat i to dilemmaer fra lytterne, som rammer lige ind i hjertet: Dilemma 1: "Min kæreste er trist – og jeg føler, jeg har mistet ham." En lytter beskriver, hvordan hendes kæreste i et halvt år har virket lukket og ked af det. Han er begyndt hos en psykolog, men hun sidder tilbage med en sorg og en følelse af ikke at være god nok. Vibeke og Saszeline – der begge har mistet nære relationer – deler, hvordan man holder rum uden at fikse, hvorfor "safety is the treatment", og hvorfor man aldrig må blive sin kærestes terapeut. Dilemma 2: "Jeg er bange for, at han også går." En lytter har fundet "the one" – men efter et tidligere brud nytårsaften sidder knuden i maven og hvisker, at han nok også forlader hende. Saszeline og Vibeke åbner op om tilknytningsmønstre, om at forlade sig selv, før andre når at gøre det, og om hvorfor det indre arbejde altid starter ved én selv. I denne episode lærer du blandt andet: Hvorfor du som pårørende selv har brug for støtte – og hvorfor du aldrig skal spejle dine egne svære følelser tilbage i den, der har det svært. Forskellen på at være alene og ensomhed – og hvorfor du aldrig er ensom, når du elsker dig selv. Hvordan vores barndomsmønstre helt ubevidst styrer, hvem vi tiltrækker som voksne. Konkrete redskaber til at skabe tryghed uden ord: berøring, massage, fælles vejrtrækninger og binaurale beats. Uanset om du står ved siden af én, der lider, eller selv kæmper med frygten for at blive forladt, giver denne samtale dig nogle blide, men ærlige skub i retning af dig selv. For som Saszeline siger: "Selvom andre vælger at forlade mig, så forlader jeg ikke mig." Har du også brug for et godt råd? Så hold øje med Carlas Instagram-profil @Carlachloe og Carlas Visdomskildes Instagram-profil @Carlasvisdomskilde, hvor Carla ofte giver dig mulighed for at indsende de tanker, du går og bakser med lige nu. Vært: Carla Mickelborg Gæster: Vibeke Lentz og Saszeline Producer, post-produktion og SoMe-videoer: Kasper Møller Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
15 episodios
Comentarios
0Sé la primera persona en comentar
¡Regístrate ahora y únete a la comunidad de Carlas Visdomskilde!