
OUH Talks
Podcast de OUH Talks
På Odense Universitetshospital sætter vi altid patienten først. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle smartere behandlingsmetoder, og der opstår hele tiden nye indsigter, nye opdagelser og ny viden. Dén viden vil vi gerne dele (med dig) i podcast-serien OUH Talks. Slå ørerne ud og bliv klogere! OUH Talks kan findes i en hvilken som helst podcast-app - helt gratis.
Empieza 7 días de prueba
$99.00 / mes después de la prueba.Cancela cuando quieras.
Todos los episodios
99 episodios
Hepatitis B er en virusinfektion, der angriber leveren og kan føre til alvorlige komplikationer som skrumpelever og leverkræft. Sygdommen smitter via blod og kropsvæsker og rammer især globalt – men også i Danmark lever omkring 15.000 mennesker med hepatitis B. Mange af dem uden at vide det. Men hvem er især i risiko for at blive smittet med hepatitis B? Hvorfor kan hepatitis B ikke helbredes? Og hvordan holder du sygdommen nede? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Anne Øvrehus, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital Vært: Susan Olaf Lindvig Musik: Ketsa

Hepatitis C er en kronisk virusinfektion i leveren, som kan føre til alvorlige sygdomme som skrumpelever og leverkræft, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Omkring 10.000 danskere skønnes at være smittet – men op mod 2.000 ved det ikke selv. Heldigvis findes der i dag en effektiv og bivirkningsfri behandling, der kan helbrede næsten alle. Men hvordan smitter sygdommen? Hvorfor er der stadig mange, der ikke ved, at de er smittet? Og hvordan kan du blive behandlet i dag, hvis du havde en lidt for vild ungdom? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Peer Brehm Christensen, professor på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital Vært: Susan Olaf Lindvig Musik: Ketsa

Når du er indlagt, spiller kosten en afgørende rolle for, hvor hurtigt og godt din krop heler. Mange patienter har nedsat appetit, men kroppen har netop i sygdomsforløb brug for ekstra energi og næringsstoffer. Kliniske diætister arbejder derfor målrettet med at sikre, at patienterne får det rette brændstof til kroppens indre "fabrikker" – fra immunforsvaret til sårheling. Men hvordan adskiller sygehuskost sig fra almindelig sund kost? Hvorfor er ernæring så afgørende for heling og genoptræning – især hos ældre og svækkede patienter? Og hvordan tilpasses kosten til patienter med særlige sygdomme som skrumpelever eller nyresygdom? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Trine Banke Hansen, klinisk diætist på afdelingen for medicinsk mave- og tarmsygdomme på Odense Universitetshospital Vært: Johanne Kragh Hansen Musik: Ketsa

Fibromer er godartede muskelknuder i livmoderen, som rammer op mod 40% af kvinder i Danmark. Selvom mange aldrig oplever symptomer, kan fibromer give blødningsforstyrrelser, smerter og i nogle tilfælde påvirke fertiliteten. Heldigvis findes der flere behandlingsmuligheder – fra medicin til avancerede kirurgiske indgreb. Men hvordan opstår fibromer, og hvorfor rammer de nogle kvinder hårdere end andre? Hvilke symptomer skal man være opmærksom på, og hvordan stilles diagnosen? Og hvilke nye og skånsomme behandlingsmetoder er på vej? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Martin Rudnicki, professor og overlæge i gynækologi på Afdeling D på Odense Universitetshospital Vært: Susan Olaf Lindvig Musik: Ketsa

Gaming disorder, også kendt som computerspilsafhængighed, er en anerkendt diagnose, hvor spil overtager hverdagen og skader livskvaliteten. Det anslås, at mellem 0,6% og 5% af befolkningen oplever problematisk spiladfærd, hvilket svarer til, at mindst én elev i hver skoleklasse kan være ramt. For nogle bliver gaming en strategi til at håndtere stress, ensomhed eller angst – men hvornår bliver det et problem? Hvad sker der i hjernen, når gaming bliver afhængighedsskabende? Og hvordan kan pårørende opdage og håndtere problematisk spiladfærd? Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK [https://www.lydtrykpodcast.dk/]. Medvirkende: Gæst: Jakob Linnet, klinisk lektor, doktor Med. og Ph.d., leder af Klinik for Ludomani og BED på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Vært: Susan Olaf Lindvig Musik: Ketsa
Empieza 7 días de prueba
$99.00 / mes después de la prueba.Cancela cuando quieras.
Podcasts exclusivos
Sin anuncios
Podcast gratuitos
Audiolibros
20 horas / mes