PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Bonden, digteren og havfruen

PORTRÆT #145 Grundlovsdag - fra slanket enevælde til demokrati

I dag, 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849. Men hvor fri var den, og hvor demokratisk var den? Det var ikke sådan, at man ville indføre republik i Danmark - og det var heller ikke sådan, at kongen mistede al sin magt. Det, man ønskede - og det, vi fik - var en slanket enevælde. Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen fortæller i denne episode af PORTRÆT om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over de rådgivende stænderforsamlinger i Danmark 1834 -48 og den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem. Vi kaster også et særligt blik på de 18 kvinder, der fra balkonen i baggrunden ivrigt følger debatten i rigsforsamlingen. De ved godt, at dette er et vigtigt øjeblik i Danmarkshistorien, hvor nye ideer bliver debatteret og folkestyret er på vej.

PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Grundlovsdag

I næste uge 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849. Et af hovedværkerne på Frederiksborg er Constantin Hansens kæmpestore maleri af Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde i 1848. Og i næste uges episode af vores podcast PORTRÆT ser vi på det maleri med lidt nye øjne. Vores forskningschef Lone Kølle Martinsen er næste uges gæst, og hun har fået et andet blik på billedet efter at have arbejdet med Constantin Hansens familie, hans hustru og døtre – i forbindelse med vores aktuelle udstilling ”Gobelin – i tråd med tiden”. Vi fortæller også om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over den danske grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk først bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.

PORTRÆT #144 Kongeligt queer - pligt, kærlighed og begær

Som konge eller dronning over et land er én af dine vigtigste opgaver at sikre arvefølgen. Frembringe en arving. Sikre dynastiet og sikre landets fremtid. Tænk på Henrik 8., der brutalt arbejdede sig gennem 6 hustruer for at få en mandlig arving til tronen. Det er ikke altid ligetil. Slet ikke, hvis regenten ikke har lyst til at gifte sig. Eller ikke har lyst til det heteroseksuelle samleje, der skal til for at sikre arvefølgen. Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige skæbner gennem 700 år – fanget mellem pligt, kærlighed og begær. I denne episode griber vi fat i 6 af skæbnerne i bogen.  Edward II, James I og dronning Anne af England. Dronning Kristina og Karl XII af Sverige, som begge nægtede at blive gift. Og Frederik den Store af Preussen, som efter en rædselsfuld barndom og ungdom selv blev et rædselsfuldt menneske.

PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Kongeligt queer mellem pligt, kærlighed og begær

Sidste uges episode af PORTRÆT her fra Frederiksborg handlede om havfruens spådom. Om den havfrue, der viste sig i 1577 på Samsø – og som til alles store lettelse kunne fortælle, at Danmark ville få en tronarving. At dronningen ville føde en søn – og at kongens og dronningens store forpligtelse dermed var opfyldt. Men hvad gør man, når regenten har svært ved at opfylde den forpligtelse? Det handler næste uges episode om. Hvad gør man f.eks., når der går ni år, før kongen og dronningen faktisk går i seng sammen? Eller hvad gør man, når kongen meget hellere vil muntre sig på lagenerne med sine unge adelsmænd? Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige normbrydere gennem 700 år – og det bliver emnet for næste uges episode. Om kongelige skæbner mellem pligt, kærlighed og begær – i næste uges PORTRÆT her fra Frederiksborg. Udkommer fredag den 22. maj.

PORTRÆT #143 Havfruens spådom

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen. Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år.  Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg.  Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste og meget bevægende roman “Rasmus Nielsøn”. Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.