PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

Det er den 17. maj. Norges nationaldag. Optog og parader. Nationaldragter og norske flag overalt.  Norge fik sin frie forfatning den 17. maj 1814 – og i nogle få berusende sommermåneder var Norge et frit land med egen konge – indtil svenskerne i efteråret tvang Norge ind under den svenske konge.  Norge blev svensk.  Nordmændene blev ikke spurgt. I 434 år havde Norge været i union med Danmark. Frederiksborg er et dansk-norsk slot, bygget og beboet af dansk-norske konger. Holberg og Tordenskjold var dansk-norske borgere – født i Bergen og Trondhjem. Danmark og Norge havde fælles konge fra 1380 til 1814. Henrik Ibsen kaldte det satirisk for 400 års nat, men dansketiden var ikke kun mørke. Vores to lande har givet hinanden meget, og vi har fælles helte.  Sidste år inviterede jeg Norges ambassadør i Danmark, Katja Nordgaard, sammen med historikeren Rasmus Glenthøj, for at se på Frederiksborg som dansk-norsk slot for dansk-norske konger og museum for 434 års fælles dansk-norsk historie. Her er ugens PORTRÆT fra Frederiksborg – med Tore Leifer.

Danmarks første astronaut - Danmarks første astronautportræt. Lørdag den 4. maj blev Maria Wandels helt nye portræt af Andreas Mogensen afsløret på Frederiksborg, hvor det nu indgår i den permanente samling og kan ses på 3. sal. Portrættet blev afsløret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt sammen med Andreas Mogensen i stue 84, og derefter blev portrættet fejret i Riddersalen med denne udsolgte talk for 250 siddende gæster. Andreas Mogensen blev interviewet sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung i vores faste format ’Talk med Tore Leifer’. Denne uges episode er altså optaget i Riddersalen foran et publikum. Mød Andreas Mogensen - og hør, hvordan det var at blive portrætteret svævende vægtløs på den internationale rumstation. Hvad ser han selv i billedet? Og hvad er det for en særlig evighedskasse, kunstneren har givet ham i hænderne? Er det selve universets hemmelighed?

Det bliver som sørgelig ruin, at Christian 4.s børs i år må fejre sit 400-års-jubilæum. Historikeren Anders Ravn Sørensen (også kendt for Maleriets forbandelse - hør episode 36) har i det seneste år arbejdet på en bog om Børsens historie. Det er både erhvervs- og kulturhistorie, der bringer os fra renæssancens voldssamfund til et moderne, velstående og demokratisk Danmark. For Christian 4. var Børsen et dyrt prestigeprojekt, der ikke lykkedes. Men efterhånden blev den en succes, og rummede Københavns Fondsbørs helt til 1974. I ugens PORTRÆT går vi fra sal til sal på Frederiksborg, fra maleriet af Børsen til 1600-tallets velstående borgerskab af købmænd og vinhandlere, 1700-tallets slaveejere og 1800-tallets industrimænd med høj hat og aktier.

23. april 1924 blev NINA BANG ikke bare Danmarks første kvindelige minister - men også den første kvinde i hele verden, der var minister i en demokratisk valgt regering. Som kvinde og socialist mødte hun stor modstand og blev en af Danmarks mest karikerede personer.  Nina Bang var en af de første kvindelige akademikere og kæmpede for kvinders stemmeret og kvinders faglige organisering, men hun var ikke superfan af kvindebevægelsen. For hende var klassekampen vigtigere. Historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen fortæller om pioneren Nina Bang.

"Hun slår en knytnæve i bordet, hver gang hun udgiver en roman," skrev Tom Kristensen om forfatteren Hulda Lütken. Tove Ditlevsen beundrede hende og var en lille smule jaloux. Knut Hamsun roste hende i høje toner, men syntes samtidig, at hun var en tand for hård og ubarmhjertig i sine romaner. Hulda Lütkens roman "De uansvarlige" (1933) er en  mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam, og er lige blevet genudgivet. Hun er også en af de 12 "Damer der fik nok" i Sara Alforts nye bog om generationen af kvinder, der tæller Tove Jansson, Ester Nagel, Cora Sandel, Karen Blixen og Thit Jensen.  Sara Alfort er litteraturhistoriker og er slået igennem med de to bøger ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”.  Om skamløse, umættelige og længselsfulde kvinder, der ikke ville tie stille og sidde pænt i hjørnet af en stue.  De ændrede grænserne for, hvad en kvinde var og kunne – og banede vejen for det samfund, vi har i dag. Og Hulda Lütken (1896-1946) er hovedperson i denne episode af PORTRÆT.