Mord på internationalt farvand

Obduktion

Når en person er blevet slået ihjel, er et af de vigtigste beviser den afdødes krop. Den kan nemlig bære på helt afgørende indicier og argumenter, når det i retten skal afgøres, hvem der står bag forbrydelsen, og hvad offeret har været udsat for. Vi ved, at at man ser efter tegn på udvendige skader, og at kroppens indre organer undersøges. Men hvordan foregår en obduktion egentlig - sådan helt konkret? Hvor lang tid tager det? Og er man altid helt sikker i sin sag, eller kan selv retsmedicinere komme i tvivl? Til at besvare de spørgsmål - og mange flere - får vi besøg af retsmediciner Peter Mygind Leth her i studiet. Vi skal også vende to sager, begge fra USA, hvor obduktionsrapporten viste noget helt andet end det, de mistænkte forklarerede under deres afhøring.

Mord på internationalt farvand

For mange lyder en tur på et krydstogtskib nok som lidt af en drøm. Dage fyldt med underholdning, sol, varme og afslapning, mens skibet sejler mellem eksotiske øer. Men den drøm kan også ende som et mareridt - og hvis man har set filmen Birthday Girl, så forstår man hvorfor. For her spiller Trine Dyrholm en desperat mor til en 18-årig kvinde, der bliver voldtaget ombord på et krydstogtskib. Og netop den film har fået Kathrine til at undre mig en del over, hvordan det egentlig forholder sig med kriminalitet begået ombord på de store skibe. For I filmen er der intet politi ombord på skibet, og det forholder sig faktisk også ofte sådan i virkeligheden. Så er det måske ligefrem nemmere at slippe afsted med kriminalitet, hvis det er begået på et krydstogtskib? Det manglende politi på krydstogtskibe har i hvert fald fået Kathrine til at tænke på, om krydstogtskibe er det perfekte sted at begå en kriminel handling, og derfor dykker vi i dette afsnit ned i forskellige sager, der alle har sin begyndelse på de store, luksuriøse skibe - og ofte på internationalt farvand.

Fængsel i Danmark

Hvis du bliver idømt livstid og kan se frem til de næste mange år af dit liv bag tremmer, må du så tage din egen hovedpude med i cellen? Kan du netshoppe et par bukser fra Zalando, når de gamle er blevet slidte? Og har du lov at ringe til din gamle farmor og ønske hende tillykke med fødselsdagen? Alt det og meget mere får du svar på i dagens afsnit. Det skal nemlig handle om hverdagen bag tremmer i nogle af landets mest sikrede fængsler, hvor personer som Peter Lundin, Peter Madsen og Amagermanden gennem årene har haft adresse. For hvad er det egentlig for et liv, der venter, når man skal udstå lovens strengeste straf? Hvilke rettigheder har man? Og hvad går dagene med? Til at gøre os klogere får vi besøg af fængselsbetjent Peter Jørgensen, der har tilbragt over 24 år bag murene.

Varetægtsfængsling - Fra anholdelse til dom

Hvad er forskellen på at være mistænkt og sigtet? Hvorfor må vi ikke vide noget om, hvilke teorier politiet efterforsker i en drabssag? Hvilke rettigheder har man, når man bliver varetægtsfængslet? Og hvornår kan man overhovedet blive varetægtsfængslet? Det kan du blive meget klogere på i dagens særafsnit. Vi skal nemlig tale om, hvad der sker, fra man bliver mistænkt og varetægtsfængslet for en forbrydelse, til man bliver dømt - eller frifundet. Og til at hjælpe os med det får vi besøg af tidligere drabschef for rejseholdet Bent Isager Nielsen, vores husekspert og nok den mest rutinerede efterforskningsleder, vi har herhjemme i Danmark.

Fældet af ny kriminalitet

Det tager mindst tre minutter at kvæle et menneske. Så en forbryder har alle muligheder for at stoppe undervejs. Så Marcel Lychau Hansen ville dræbe, da han i 1987 kvalte den 73-årige enkefrue Edith Louise Andrup i Valby og i 1990 den 40-årige skolelærer Lene Buchardt i Fasanskoven på Amager. Det var anklager Anne Birgitte Stürups påstand under retssagen i 2011. For at vise, hvor lang tid det faktisk tager, havde hun taget sit æggeur med i retten. Tre minutter kan føles som en evighed. Sådan her lyder starten på en artikel fra Se & Hør, som vi har været i vores arkiv for at finde. Den omhandler retssagen mod Marcel Lychau Hansen, der siden fik tilnavnet Amagermanden, og som blev dømt for to drab og seks voldtægter. I 23 år vidste man ikke, hvem der stod bag de frygtelige gerninger. Indtil han glemte et kondom på gerningsstedet for sin sidste forbrydelse i 2010, og et vidne fra fortiden tog kontakt til politiet. Dagens afsnit skal handle om cold cases, der pludselig bliver brandvarme. Sager, hvor alt håb om at finde gerningsmanden synes at være ude, lige indtil vedkommende igen begår en grusom handling, og netop dén bliver nøglen til opklaringen. Til at tale mere om det, får vi besøg af tidligere efterforsker Bent Isager Nielsen.