Videnskab.dk Podcast

S1 Ep6: Fredagsessay: ’Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv’

Måske er svinelort ikke noget, du tillægger en stor værdi. Måske er det primært en lugt, du forbinder med at være på landet. For andre kan den dog have enorm betydning. For ‘Pig-Pooh-Patrick’ ændrer en opdagelse i dansk svinelort hele hans forståelse af liv. Patrick Munk er mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet. En dag bliver han ringet op af sit store forskeridol, Jillian Fiona Banfield fra Australien, der er interesseret i et samarbejde pga. Patricks forskning i afføring fra danske grise. Det var også her, Jillian fandt på øgenavnet ‘Pig-Pooh-Patrick’. Så han rejser til Australien, nervøs for at møde sit idol og de to indgår i et intenst samarbejde i jagten på nye fund.  Men hvad er det dansk svinelort kan fortælle os? Hvad er det, der får Patrick Munk til at se verden i et nyt lys? Og hvorfor bliver dét at lave fejl et vigtigt fremskridt for ham?  Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk [http://videnskab.dk]’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.  Patrick Munks essay hedder: Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv Du kan læse essayet her [https://videnskab.dk/naturvidenskab/?p=321540&preview=true] Medvirkende Forsker, forfatter og oplæser: Patrick Munk, mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet Forskerens redaktør: Matilde Pallesen  Producer: Johanne Hoffmeyer  Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk [http://Videnskab.dk] [http://videnskab.dk] og serien er støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

S1 Ep5: Fredagsessay: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livet

Er du til smooth jazz, hård metal eller bare en god banger, som man kan rocke til på dansegulvet?  Så er det ikke helt tilfældigt. Din musiksmag er nemlig noget, der formes og påvirkes af flere faktorer lige fra vores alder, vores evne til at forstå rytmer og de oplevelser og følelser, som vi knytter til musik vi hører. Hvordan et bestemt minde, hvor man har lyttet til et stykke musik og oplevet nogle særlige følelser i forbindelse med det, er noget Peter Vuust kender til. Han er professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet. Da han som 13-årige får et Beatles-album af sin far, der ellers kun lytter til klassisk musik, bliver lyden af ‘Abbey Road’ et soundtrack, der kører på repeat og siden følger ham langt op i voksenlivet.  Men hvad er det, der afgør, at nogle musiknumre følger os gennem hele livet? Og hvad er det, der bestemmer, om vi finder et stykke musik godt og et andet skidt?  Altså hvad er det, der i bund og grund skaber vores musiksmag. Det beslutter Peter Vuust sig for at finde ud af bl.a. ved at MR-scanne folks hjerner, mens de lytter til dansevenlig musik.  Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk [http://videnskab.dk]’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.  Peter Vuusts essay hedder: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livet Du kan læse essayet her [https://videnskab.dk/kultur-samfund/?p=317212&preview_id=317212&preview_nonce=d1e375a7d4&preview=true&_thumbnail_id=321001] Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk [http://Videnskab.dk] [http://videnskab.dk] og serien er støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet. Medvirkende Forsker, forfatter og oplæser: Peter Vuust, professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet. Forskerens redaktør: Matilde Pallesen  Producer: Johanne Hoffmeyer  Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Musik:  ‘Still Crazy’ – James Brown (1974), Polydor Records ‘Get Up (I Feel Like Being a) Sex Machine’ – James Brown (1970), King Records

S1 Ep4: Fredagsessay: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gaming

Er du pro gamer, der grinder XP, mens alle andre sover? Eller er gaming en verden, hvis portal du aldrig er trådt igennem?  Særligt forældre kan bekymre sig om den verden, deres børn bliver suget ind i, når de spiller bag skærmen. For er det sikkert, at lade sine børn færdes alene i online spiluniverser, hvor man kan støde på sexistiske chatfora og højreradikalisering? Og hvad hvis man faktisk ønsker at støtte sit barn i at spille, men ikke selv kender koderne ind i gamingens verden? Det kender Helle Strandgaard Jensen alt til. Hun er barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet. Udover at forske i barndom, har hun selv stået foran sin 6-årige søn, der havde trådt sine første skridt i et computerspil.  Hun er i tvivl om, hun skal lade ham spille selv eller forbyde det. Men hun vælger i stedet at lære at spille sammen med sin søn. Udover at blive klogere på gaming, lærer hun gennem noget nyt i relationen til sin søn.  Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk [http://videnskab.dk]’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.  Helle Strandgaard Jensens essay hedder: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gaming Du kan læse essayet her [https://videnskab.dk/teknologi/?p=317239&preview=true] Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk [http://Videnskab.dk] [http://videnskab.dk] og serien er støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet. Medvirkende Forsker, forfatter og oplæser: Helle Strandgaard Jensen, barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet Forskerens redaktør: Matilde Pallesen  Producer: Johanne Hoffmeyer  Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep1: Koldfronten: Hvorfor har danskerne så mange følelser i klemme, når det gælder Grønland?

Hvad er det første, der popper op, når du tænker på danskernes forhold til Grønland?  Er det fortællingen om danskerne, der byggede skoler og hospitaler til glæde og gavn for Grønland? Eller er det overskrifter om spiralkampagnen og bortførelser af grønlandske børn? Men hvad gør vi, når vores nationale selvforståelse udfordres - og hvad betyder det for relationen mellem Danmark og Grønland? I første afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvad der har formet danskernes følelser, når det gælder Grønland.  Sammen med forsker Kirsten Thisted folder vært Martin Breum historien ud gennem litteratur, musik, billeder og politik – fra kolonitidens begyndelse til nutidens voksende grønlandske stemmer.  Undervejs nærmer vi os de svære spørgsmål: Hvordan reagerer vi, når fortællingen om hjælpen og udviklingen møder modfortællingen om ulighed, tavshed og overgreb. Lyt med, og oplev, hvordan fortidens danske fortællinger om Grønland møder nutidens virkelighed i et følelsesmæssigt opgør – et opgør, der ikke kun handler om historie, men om vores relationer, identitet og om fremtiden for både Danmark og Grønland. Resten af serien kan du høre, hvis du søger på 'Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis' i dit podcastfeed. Læs mere her [https://videnskab.dk/serie/koldfronten-kampen-om-groenland-og-arktis/] Medvirkende Gæst: Kirsten Thisted, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.   Vært: Martin Breum  Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau  Projektleder: Jakob Gottschau Producer: Johanne Hoffmeyer  Podcastredaktør: Benjamin D’Souza  Musik: Sumé med sangen Pivfît Nutât på albummet Sumut fra 1973  Podcasten er produceret af Videnskab.dk [http://Videnskab.dk] [http://videnskab.dk/] og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

S1 Ep3: Fredagsessay: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig

Har du prøvet at gå en tur i bælgragende mørke? Ved du, hvad det vil sige at få nattesyn? Og kan du forestille dig, at dét at bevæge sig rundt i en skov i mørke faktisk kan give dig ro? Mette Hvass er lysforsker på Aalborg Universitet. Hun giver sig selv til opgave at konfrontere sin frygt for mørke. En frygt, hun mener, er noget, vi som art har tillært os.   Hun rejser til Anholt for at undersøge, hvad mørket kan – og hvorfor øboerne insisterer på, at mørket både er trygt, afstressende og fuldt af nye oplevelser.  På turen finder hun ud af, at mørket måske rummer mere lys, end vi tror. Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk [http://videnskab.dk]’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.  Mette Hvass’ essay hedder: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig Du kan læse essayet her [https://videnskab.dk/krop-sundhed/?p=314003&preview=true&_thumbnail_id=318425]  Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk [http://Videnskab.dk] [http://videnskab.dk] og serien er støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet. Medvirkende Forsker, forfatter og oplæser: Mette Hvass, lysforsker på Aalborg Universitet  Forskerens redaktør: Matilde Pallesen  Producer: Johanne Hoffmeyer  Podcastredaktør: Benjamin D’Souza