
Videnskab fra vilde hjerner
Podcast de Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Otros podcasts exclusivos
Tu oferta:
Los últimos episodios
Hun bygger universer i sit laboratorium – Liv Hornekær, eksperimentalfysiker, om jagten på livets oprindelse
Hvordan opstod liv – og hvor i universet skete det? Som én af ganske få forskere i verden undersøger Liv Hornekær det gennem unikke astrokemiske eksperimenter i sit laboratorium i Århus. Hun har næsen helt nede i vuggen, hvor stjerner og planeter bliver til, når hun undersøger, hvor i universet livets molekylære byggesten – aminosyre, DNA-baser, sukker og fedtsyre – dannes. For hvis de molekyler er til rådighed i alle stjerne- og planetsystemer fra fødslen af, er liv muligt … overalt.
Hør også Liv Hornekær – der er professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi og Interdisciplinært Nanoscience Center på Aarhus Universitet – fortælle, hvordan hun i laboratoriet laver eksperimenter under ekstremt lavt tryk og temperatur for at genskabe vilkårene fra forskellige steder i universet og observere, hvad der foregår på overfladen af interstellart støv. Som Anja siger, så kan man lidt fortegnet sige, at Liv Hornekær tryktester, om de ideer, astrofysikere verden over udgiver på baggrund af deres observationer, ikke kun ’lyder sandsynlige’ men rent faktisk holder i virkeligheden. Velkommen til den første episode af podcasten, hvor vi har to stjernestøvs-nørder i samme rum!
*
Liv Hornekær er leder af grundforskningscentret Center for Interstellar Katalyse. Hun er internationalt anerkendt for sin forskning i eksperimentalfysik og har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a EliteForsk-prisen i 2016, ERC Starting Grant, ERC Consolidator Grant og Friedrich Wilhelm Bessel Research Award 2019.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Liv Hornekær
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
29 min - 24 nov 2023
Skal journalister gøre verden bedre? – Peter Bro, medieforsker, om nødvendigheden af de gode historiers genkomst
Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afslører af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har også andre, lige så vigtige opgaver – som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse år med fokus på ’konstruktiv journalistik’, hvor journalisten skifter fokus fra det, der ikke virker, til det, der allerede virker eller som kunne være en løsning på problemet. Læserne begynder at slukke for de deprimerende, problemorienterede historier, og vil gerne have mere opbyggelig inspiration, så måske er mediernes fremtid her: I løsningernes land?
Konstruktiv journalistik er faktisk ikke en nyt påfund – vi har gjort det før. Til Peter Bros egen overraskelse havde faget bare … glemt det. Både Henrik Cavling i København og Joseph Pulitzer i USA satte deres journalister i gang med at arbejde på løsninger på fælles problemer som fattigdom, alkoholisme, arbejdsløshed og vuggestuepladser til kvinder, der ville have et arbejde. “Den slags journalistik har en historik. Nu prøver vi at genaktivere den,” som professoren siger.
Hør også Peter Bro – der er professor i journalistik ved SDU – forklare, hvorfor journalistik er så vigtigt et fagområde, og hvorfor Danmark er et foregangsland indenfor journalistisk innovation, blandt andet på grund af det høje faglige niveau på danske journalistuddannelser og den forskningsbaserede formidling, som både praktikere og forskere rejser verden rundt med.
Og køleskabstesten for journalistik, kan du udføre den derhjemme? Det kan du lige om lidt!
*
Peter Bro står som leder af Center for Journalistik i spidsen for journalistuddannelserne på Syddansk Universitet og er forfatter til en lang række fagbøger om journalistik på dansk og engelsk, senest ’Constructive Journalism: Precedents, Principles, and Practices’ (Routledge, 2023) med støtte fra Carlsberg Fondens Monograph Fellowship.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Peter Bro
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
33 min - 10 nov 2023
Privatliv: Et privilegie til forhandling – Mette Birkedal Bruun, kirkehistoriker, om det flydende forhold mellem individ og samfund
Hvem har sit eget værelse hjemme hos dig? Hvor meget privatliv skal du afgive for at få hjælp fra det offentlige? Er tilbagetrækning fra ’de andre’ en ret – eller et privilegie?
Forskellen på ’privat’ og ’offentligt’ har altid været til forhandling, og afslører en masse om sin samtid og sin kontekst, fortæller kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun i denne episode.
Hun forsker i mennesker, der trækker sig fra verden for at være tættere på Gud – særligt munkebevægelsen set gennem prominente middelaldermunke – men det tilsyneladende smalle fagområde har ført historikeren vidt omkring i begrebet ’privathed’. Hun leder lige nu et grundforskningscenter, hvor historikere, jurister og arkitekter forsker i tilbagetrækning og de måder, som individer og små grupper trækker grænser om sig selv i forhold til det omgivende samfund. For begreber som privatliv og det private har ikke samme betydning op gennem historien – eller på tværs af kontinenter.
Hør også Mette Birkedal Bruun – der er professor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet – forklare, hvad plantegninger af historiske hjem afslører om datidens opfattelse af retten til privatliv og fordelingen af den rettighed (’fordelingsgang’ bliver pludseligt et spændende ord), og hvad det egentligt kræver af forskere fra forskellige felter at arbejde ’tværfagligt’.
*
Mette Birkedal Bruun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies, PRIVACY, som undersøger, hvordan skiftende opfattelser af privatliv og det private former forholdet mellem individ og samfund i forskellige historiske sammenhænge. Hun er grundlægger af og chefredaktør for det tværfaglige videnskabelige tidsskrift Privacy Studies Journal og forfatter til to videnskabelige bøger om historiske munke.
Mette Birkedal Bruun er hædret med bl.a. Carlsbergfondets Forskningspris, Tagea Brandts Rejselegat og Einar Hansens forskningspris. Medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Medlem af Videnskabernes Selskab og har siden 2022 været repræsentant for den humanistisk-samfundsvidenskabelige klasse i selskabets præsidium.
Nysgerrig på klosterforskning? Se mere her >>> https://www.royalacademy.dk/da/Global/Delt-indhold/Arrangement-Archive/100314-Off-Mette-Birkedal-Bruun
Læs portrættet af Birkedal Bruun som hos Carlsbergfondet: >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Mette-Birkedal-Bruun
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Mette Birkedal Bruun
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
29 min - 27 oct 2023
Audiolibros populares
Muy buenos Podcasts , entretenido y con historias educativas y divertidas depende de lo que cada uno busque. Yo lo suelo usar en el trabajo ya que estoy muchas horas y necesito cancelar el ruido de al rededor , Auriculares y a disfrutar ..!!
Fantástica aplicación. Yo solo uso los podcast. Por un precio módico los tienes variados y cada vez más.
Me encanta la app, concentra los mejores podcast y bueno ya era ora de pagarles a todos estos creadores de contenido
Disponible en todas partes
¡Escucha Podimo en tu móvil, tablet, ordenador o coche!
Un universo de entretenimeinto en audio
Miles de podcast y audiolibros exlusivos desde $99.00/Mes
Sin anuncios
No pierdas tiempo escuchando anuncios cuando escuches los contenidos de Podimo.