Videnskab fra vilde hjerner
Podcast de Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Este podcast se puede escuchar gratuitamente en todos las plataformas y en la app de Podimo sin necesidad de suscripción.
Todos los episodios
73 episodiosI hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester sprogmodellers evner og egenskaber, herunder hvordan vi måler deres ’forståelse’. Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at bruge menneskelige begreber som bevidsthed og vilje, der oprindeligt er skabt til at beskrive mennesker, til at forstå AI-systemer. Hør også, hvorfor begreber som fairness og transparens spiller en væsentlig rolle i Anders Søgaards udviklings- og forskningsarbejde, og forstå, hvorfor han ser AI som et værktøj til at teste hypoteser om menneskelig læring og forståelse, der i sidste ende kan give os indsigt i, hvordan mennesket selv skaber mening i verden. * Anders Søgaard er udover Datalogisk Institut også professor ved Sektion for Filosofi på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Han er leder af Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, hvor man arbejder på at bygge bro mellem datalogi og filosofi i et forsøg på at gøre udviklingen af kunstig intelligens mere ansvarlig. Anders Søgaard har modtaget en lang række udmærkelser, bl.a. Det Europæiske Forskningsråds Starting Grant, Google Focused Research Award og Carlsbergfondets Semper Ardens Advance. Han er forfatter til en lang række bøger, både skøn- og faglitteratur, senest ’Maskinerne kommer indefra’ (Gutkind, 2024) og ’Kunstig intelligens bagfra’ (Århus Universitetsforlag, 2022). Hør Anders Søgaard i DR-programmet ’Vildt naturligt’ med Johan Olsen og Vicky Knudsen >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2023/vildt-naturligt-er-kunstig-intelligens-en-slags-evolution-11032323121 [https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2023/vildt-naturligt-er-kunstig-intelligens-en-slags-evolution-11032323121] Læs portræt af Anders Søgaard hos Carlsbergfondet >>> https://www.carlsbergfondet.dk/viden/maanedens-forsker-1-2024-anders-soegaard/ [https://www.carlsbergfondet.dk/viden/maanedens-forsker-1-2024-anders-soegaard/] * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Anders Søgaard, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. Følg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregår i de fem verdenshave, er lige så væsentlig som den, der foregår på landjorden - og hvordan algefarme ville kunne bidrage til fremtidens produktion af bl.a. mad og medicin. Hør også, hvorfor en udstilling med kunstneren Tal R gjorde dybt indtryk på den erfarne forsker, der er professor i plantebiokemi ved Plantebiokemisk Laboratorium på Københavns Universitet. I denne episode deler han sit bud på, hvordan planter kan spille en vigtig rolle i fremtidens grønne løsninger og mindske vores behov for fossile brændstoffer. Der er kemi for både begyndere og viderekomne i dagens afsnit, hvor vi får hirse, mandler og cassava – verdens mest spiste knoldplante – under mikroskopet. * Birger Lindberg Møller er leder af forskergruppen i syntesebiologi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Villum Kann Rasmussens årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, Carlsbergfondets Forskningspris og Novo Nordisk Fondens Distinguished Investigator. Ridder af Dannebrog. Medlem af Videnskabernes Selskab. * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Birger Lindberg Møller, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når en statsminister uddeler undskyldninger til tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grønlandske eksperimentbørn, er det ikke bare tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ændringer i samfundets normer og værdier, og de udgør et af flere vigtige forskningsfelter for retoriker Lisa Villadsen. Hun forsker alt fra politiske taler til sociale mediers kommentarfelter for at forstå, hvordan vores samtaler i samfundet former de værdier og normer, vi lever efter. I denne udsendelse forklarer hun, hvordan undskyldninger effektivt skaber større anerkendelse og retfærdighed for grupper, der tidligere var udsatte, og hvorfor retorik har udviklet sig fra at handle udelukkende om veltalenhed til at være en prisme at betragte samfundsudviklingen igennem. Hør også Lisa Villadsen – der er professor i retorik på Københavns Universitet – forklare, hvordan forskningen i retorisk medborgerskab hjælper os med at forstå, hvem der får en stemme i debatten – og hvorfor det også er vigtigt at være opmærksom på dem, der ikke bliver hørt. Lisa giver også eksempler på, hvordan hendes data fra politiske taler, læserbreve og digitale platforme afslører både de tydelige og skjulte dynamikker i vores demokratiske dialog. * Lisa Villadsen er leder af Sektion for Retorik på Institut for Kommunikation. Hun var den første ikke-amerikaner til at sidde i bestyrelsen for Rhetoric Society of America og med til at etablere Rhetoric Society of Europe. Hun har bl.a udgivet ‘The Rhetoric of Official Apologies’ (Lexington Books 2021) og ‘Contemporary Rhetorical Citizenship’ (Leiden University Press 2015). Vil du vide mere om retorikken i officielle undskyldninger? Så dyk ned Lisa Villadsens foredrag ‘Når staten siger undskyld’ lige her [video] >>> https://youtu.be/hPWqGBs4Rlk?si=HU3d0Scj4gRLaVyy * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Lisa Villadsen, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
I mangel af en central global regering, hvordan kan vi så regulere forholdet mellem verdens nationer på en måde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gør det muligt at lave afgørende verdensomspændende aftaler, fx om klimaindsatser? Svaret er folkeretten – en betegnelse afledt af det tyske ’Völkerrecht’, men den engelske betegnelse ’international law’ afslører nok tydeligst, hvad vi taler om her: De regler, der styrer, hvordan lande opfører sig over for hinanden på den internationale scene. Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt øje med, hvordan folkeretten løbende udvikler sig, blandt andet for at politikere og beslutningstagere forstår og respekterer folkerettens natur: Folkeretten er nemlig ikke en samlet instans eller en institution, men principper og regler – fx som traktater, resolutioner og konventioner – der er aftalt mellem og gælder for stater og andre internationale aktører. Med nogle traktater opretter staterne en international domstol, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der får til opgave at fortolke og håndhæve reglerne. Andre regelsæt – f.eks. krigens love – har ikke et fast håndhævelsesorgan, og så bliver staternes egen praksis helt afgørende for retsudviklingen. Astrid Kjeldgaard-Pedersen er professor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og hun følger og fortolker udviklingen i de internationale relationer ved at nærstudere bl.a. traktater, domme, staternes udtalelser og de kilder, som viser, hvordan et land har valgt at udlægge teksten, fx i militærmanualer. Hør om de moralske og juridiske dilemmaer i at retsforfølge statsoverhoveder beskyttet af immunitet (Netanyahu og Putin, vi taler om jer), debatten om hvad folkeretten betyder for humanitære interventioner, især når der ikke er et klart mandat fra fx FN’s Sikkerhedsråd, og om hvad vi stiller op med de folkeretskrænkelser, som foregår på det grænseløse internet. * Astrid Kjeldgaard-Pedersen er prodekan for forskning ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og co-PI for forskningsprojektet International Law & Military Operations, InterMil. Hun er editor-in-chief på Nordic Journal of International Law og forfatter til ‘The International Legal Personality of the Individual’ (Oxford University Press, 2018), ‘Statsrepræsentanters immunitet’ (Thomson, 2005) og ‘Nordic Approaches to International Law’ (red.) (BRILL, 2017). Læs mere om InterMil-projektet her >>> https://jura.ku.dk/icourts/research/intermil/ [https://jura.ku.dk/icourts/research/intermil/] Hør Kjeldgaard-Pedersen om arrestordren mod Putin i podcasten ‘Juristeriet’ her >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/putin-og-den-omtvistede-arrestordre-kan-man-arrestere/id1539897785?i=1000606547726 [https://podcasts.apple.com/us/podcast/putin-og-den-omtvistede-arrestordre-kan-man-arrestere/id1539897785?i=1000606547726] * Vært: Anja C. Andersen Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob Staehelin Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
”En hovedløs digitalisering i benovelse over alt, hvad der kom fra Silicon Valley,” kalder han den årelange fest, vi nu er ved at vågne op efter – med stride tømmermænd og måske også en anelse dårlig smag i munden. Mikkel Flyverbom forsker i sammenhængen mellem teknologier og samfundet, især hvordan organisationer og samfund håndterer udfordringer og muligheder skabt af digitale teknologier som kunstig intelligens, sociale medier og internettet. Paradoksalt nok er nogle af de værktøjer, der var designet til at løse ét problem, endt med at skabe helt nye, som vi nu skal finde ud af at håndtere. Hans metoder spænder vidt: Fra feltstudier i Silicon Valley, empiriske undersøgelser i organisationer og udvikling af teknologiske løsninger for nyhedsproducenter til klassisk teoretisk arbejde, hvor han udvikler nye ordforråd og koncepter for at beskrive digitale teknologiers indflydelse. Hør også Mikkel Flyverbom – der er professor i kommunikation og digitale forandringer ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS – fortælle om hvordan tech-giganterne med trojanske heste har undermineret nyhedsmediernes forretningsmodel, hvorfor datingapps ikke virker, som du tror, og de to årsager til, at Big Tech opfører sig så tilsyneladende amoralsk. * Mikkel Flyverbom er studieleder for bacheloruddannelsen i Digital Management ved Copenhagen Business School. Han er medlem af regeringens Dataetisk Råd, modtager af The Google Research Award, og hans arbejde som formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har ført til lovændringer. Han er forfatter til ‘The Power of Networks: Organizing the Global Politics of the Internet’ (Edward Elgar, 2009) og ‘The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World’ (2019, Cambridge University Press, 2019), som kom blandt finalisterne til Academy of Managements George R. Terry Book Award året efter. * Vil du vide mere om overvågningskapitalisme? Dyk ned i et webinar med Mikkel Flyverbom, Shoshana Zuboff og Michael Power >>> https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8](https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8 Etik i anbefalingsalgoritmer? Oplev Flyverboms keynote fra ’AI in Media Summit’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=GiItMfHXniE [https://www.youtube.com/watch?v=GiItMfHXniE] Få Flyverboms perspektiver på menneskecentrerede tilgange til teknologi i podcasten 'Aftryk', >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/13-aftryk-mikkel-flyverbom-når-mennesket-er-centrum/id1587334592?i=1000580266124 * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Mikkel Flyverbom, CBS Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob Staehelin Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Disponible en todas partes
¡Escucha Podimo en tu móvil, tablet, ordenador o coche!
Un universo de entretenimiento en audio
Miles de podcast y audiolibros exclusivos
Sin anuncios
No pierdas tiempo escuchando anuncios cuando escuches los contenidos de Podimo.