
Bløde Værdier
Podcast door Skæg & Ballade
En hands on podcast om storytelling udfoldet af dem, der elsker og behersker kunsten. Bag podcasten står Skæg & Ballade - en kommunikationsbiks med voldsomme ambitioner og kraftigt skæg...
Probeer 7 dagen gratis
€ 9,99 / maand na proefperiode.Elk moment opzegbaar.
Alle afleveringen
51 afleveringen
Når livet gør ondt - for det gør det - danser Alexandra Staffensen sig op, og arbejder målrettet med at bryde tabuerne. Det gør hun både på sin instagram, hvor hun som influencer dagligt er i kontakt med sine knapt 65.000 følgere, og til sine foredrag/shows, der bliver udsolgt på ganske få timer. Alexandra er kandidat i teater- og performancestudier med sidefag i dansevidenskab, bachelor i dramaturgi og NLP coach. Men hun er også alenemor, soloselvstændig, tidligere plaget af angst og PTSD samt en pokkers dygtig storyteller. Vi har sat Alexandra stævne i Aalborg, hvor hun har base, og dykker her ned i hvilke fortælle-værktøjer hun benytter, når hun med dans og dramaturgi som afsæt kommunikerer digitalt og live om nogle af livets allersværeste emner. God fornøjelse! Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk [http://www.skaegogballade.dk] Lydpedel: Dennis Guldmann Meier Jensen | www.podcaster.dk [http://www.podcaster.dk] Gæst: Alexandra Staffensen | www.alexandrastaffensen.dk/ [http://www.alexandrastaffensen.dk/] Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk [http://www.henrikpahlke.dk] Derudover benyttes lydklip fra “Operarejsen” på DR2 med Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen produceret af A&M Productions. Denne podcast er præsenteret i Psyko Audio - det nye Dolby!

Med 62 udgivelser og 2 Orla-priser i rygsækken befinder Jan Kjær sig solidt blandt toppen af danske børnebogsforfattere. Han både skriver og tegner sine fortællinger, og især hans børneunivers om fantasi-krigerne Nomerne, har høstet stor succes gennem de sidste 10 år. Vi tager en snak med Jan om hans tilgang til at fortælle historier for børn, hvordan han kombinerer storytelling i ord og billeder, og især hvordan han arbejder med at udvide sine universer, så de også indeholder bl.a. rollespil, billedlotteri, lydstudier og perlepladeforme som en gratis go-to inspirationskasse til børns fantasi og lege. Desuden er Jan en umådelig aktiv foredragsholder og workshopleder, der alene i 2021 besøgte over 120 skoler, SFO’er, biblioteker mv. for at mødes med, og samle inspirations hos, sine læsere. Det bliver også til en snak om, hvordan det kommercielle og det kreative sømløst kan gå hånd i hånd, om vilkårene for at selvudgive børnebøger i 2022 og om, hvorvidt Jules Verne og Mark Twain ville have haft en webshop med skumsværd, hvis de udgav i dag. God fornøjelse! Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk [http://www.skaegogballade.dk] Lydpedel: Dennis Guldmann Meier Jensen | www.podcaster.dk [http://www.podcaster.dk] Gæst: Jan Kjær | www.jankjaer.dk [http://www.jankjaer.dk] Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk [http://www.henrikpahlke.dk] Derudover benyttes lydklip fra “Kandis for livet” instrueret af Jesper Dalgaard på DR og “Sigurd fortæller om Naturvidenskab” af Sigurd Barrett udgivet på Politikens Forlag. Vi siger mange tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar af spil og bog. Denne podcast er præsenteret i Psyko Audio - det nye Dolby!

Rasmus Kaae Dunvad kastede sig efter 20 meget succesfulde år i reklamebranchen sidelæns ind i en modeindustri, han ikke kendte en skid til. Ud fra en glødende indignation og en tyrkertro på at kunne ændre noget til det bedre, opstod hans eget tøjmærke: Dunville Apparel. Mærket har ti tidsløse produkter på bøjlerne og bæredygtigheden er så gennemtænkt, at man nærmest får tårer i øjnene. Vi taler knapper i genanvendt metal, tråde af reinkarneret nylon og jeans, der er præget med laser, og derved sparer 70% af vandet i produktionen væk. I nakken står der Best Before 2039 og alt stinker af Rock n’ Roll, Land Rover, bålrøg, romantik og ikke mindst storytelling. Faktisk er storytellingen bag Dunville Apparel så altoverskyggende, at det var et enkelt blik på butiksfacaden i Ebeltoft, der som det første fangede Bløde Værdiers interesse. De tanker, fotos og ikke mindst tekster, der ligger bag det bæredygtige brand, dykker vi ned i sammen med Rasmus. Det bliver til en snak om, hvordan 17.616 amerikanske penisulykker kan blive til en annonce i Politiken, som får Københavnere til at bestille sommerhus i Ebeltoft for at møde brandet bag teksten. Vi taler også om den ældgamle men pivsvære disciplin; at tænke sin modtager først, når man kommunikerer sit produkt. Endelig kommer vi omkring, hvorfor det affortryller den gode historie at skulle ride algoritmerne, og hvorfor helsides annoncer i landsdækkende dagblade er og bliver det mest sexede kanvas at udkomme på. Punktum! I øvrigt må vi beklage den lidt sketchy lyd i dette afsnit. En noisegate havde sneget sig ind fra højre, og den måtte vi desværre slås lidt med i redigeringen. Undskyld! God fornøjelse! Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk [http://www.skaegogballade.dk] Lydpedel: Dennis Guldmann Meier Jensen | www.podcaster.dk [http://www.podcaster.dk] Gæst: Rasmus Kaae Dunvad | www.dunvilleapparel.com [http://www.dunvilleapparel.com] Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk [http://www.henrikpahlke.dk] Derudover benyttes lydklip fra “Gifted” instrueret af Marc Webb på Disney+ og “Margrete den første” instrueret af Charlotte Sieling på TV2 Play. Denne podcast er præsenteret i Psyko Audio - det nye Dolby!

I dette afsnit af storytelling-podcasten Bløde Værdier har maskinerne overtaget magten! Vi har sat lektor og forsker ved ved UCL Erhverv, Simon Stochholm, stævne til en snak om machine learning, kunstig intelligens samt hvilke historier, der skabes, når vi lader computerne tolke videre på den kunst, som mennesket har skabt over flere hundrede år. Simon arbejder til dagligt med anvendt machine learning, og forsker sideløbende i, hvordan vi kan få computeren til at genkende menneskelige mønstre i transportsektoren, så bl.a. færgedrift kan optimeres på tid, brændstof og økonomi. Til det formål har UCL anskaffet et seriøst bæst af en maskine, der kan behandle voldsomme mængder af data med lynets hast. Når projektet holder fri, har Simon dog en anden interesse, han træner maskinen med; han skaber digitale kunstværker ud fra tilfældige stikord og databaser over flere hundrede års malerier. De bedste af værkerne sættes til salg online som NFT’er for kryptovaluta. Det bliver til en spændende snak om den fortælling, som vi mennesker har påført maskinerne, om den kunstige intelligens’ rettigheder og om brændpunktet mellem den menneskelige kreative skabertrang og maskinens ultra logiske tolkning. Selvfølgelig skulle vi også fjolle rundt med begreberne Bløde Værdier og Skæg & Ballade som inspiration til computeren. Resultatet kan ses her: https://www.skaegogballade.dk/kryptokunst [https://www.skaegogballade.dk/kryptokunst] Som lovet også link til Simons forskningsartikel: https://www.ucviden.dk/da/publications/the-need-for-an-updated-energy-decision-support-system-framework- [https://www.ucviden.dk/da/publications/the-need-for-an-updated-energy-decision-support-system-framework-] God fornøjelse! Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk [http://www.skaegogballade.dk] Lydpedel: Dennis Guldmann Meier Jensen | www.podcaster.dk [http://www.podcaster.dk] Gæst: Simon Stoccholm | https://bit.ly/Stochholm_AI_Kunst [https://bit.ly/Stochholm_AI_Kunst] Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk [http://www.henrikpahlke.dk] Derudover benyttes lydklip fra podcasten “Marketing Morgenmøde”, podcasten “Fisker i egen sø” på Podimo, podcasten “Den Hvide Væg” af Anders Matthesen og “Don’t Look Up” på Netflix. Denne podcast er præsenteret i Psyko Audio - det nye Dolby!

Mens pandemien raser med nye mutationer og folketingspolitikere bliver fængselsdømt har Gorm og Jakob søgt tilflugt i Fortællehulen, hvor de har sat Benjamin Andreassen fra Nordic Grooming stævne til årets juleafsnit af Bløde Værdier. Den 33-årige eksil-nordmand er egentlig kaospilot og digital projektleder, men i løbet af de seneste år har skægprodukter fyldt mere og mere i hans liv. Det bliver til en snak om hans hjertebarn, virksomheden Nordic Grooming, der bygger på en masse lækre værdier der rimer på økologi, kvalitet, globalitet og nordisk æstetik. For hvordan skaber man en effektfuld storytelling omkring et passionsprojekt? Hvornår er fortællingen vigtig, og hvornår skal produktet tale for sig selv? Vi runder selvfølgelig også årets Skæg & Ballade julegaver, som Nordic Grooming har kreeret, og diskuterer hvordan private labels kan styrke fortællingen hos små virksomheder. Hvad er egentlige ‘return on investment’ ved at gå den ekstra mil i sin branding? God fornøjelse, glædelig jul og godt nytår! Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk [http://www.skaegogballade.dk] Lydpedel: Dennis Guldmann Meier Jensen | www.podcaster.dk [http://www.podcaster.dk] Gæst: Benjamin Andreassen | www.nordicgrooming.com [http://www.nordicgrooming.com] Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk [http://www.henrikpahlke.dk] Derudover benyttes lydklip fra: podcasten “Vægttab & Velvære” produceret Bjarne Lynderup i samarbejde med Privathospital Aleris-Hamlet, “The Grand Budapest Hotel” af Wes Anderson på Disney+ og “Get Back” af Peter Jackson på Disney+. Denne podcast er præsenteret i Psyko Audio - det nye Dolby!
Probeer 7 dagen gratis
€ 9,99 / maand na proefperiode.Elk moment opzegbaar.
Exclusieve podcasts
Advertentievrij
Gratis podcasts
Luisterboeken
20 uur / maand