
Luister naar Kærlighedshistorie
Podcast door Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Berømte og berygtede par er gået over i historiebøgerne, fordi deres kærlighed inspirerede, fascinerede eller skræmte folk– eller måske fordi den ændrede historiens gang. I Kærlighedshistorie dykker den kærlighedslystne vært Pernille Brunse ned i de største og mest fascinerende danske kærlighedshistorier gennem tiden.Historierne binder vores mest intime følelser sammen med store historiske karakterer, som vi ellers kun kender gennem årstal, slag og bedrifter. Her hører vi om hvordan de har elsket, bedraget og længtes.Undervejs læses op fra gamle kærestebreve og dagbøger. Var det stor kærlighed? Hvordan håndterede de jalousi, utroskab og hjertesorg?76% af danskerne tror på kærligheden og det livslange monogame parforhold. Vi er draget af kærligheden og dyrker de fiktive fortællinger som Romeo og Julie. Men virkeligheden overgår ofte fantasien, og i denne podcastserie hører du om de mest interessante og rørende kærlighedshistorier gennem tiden.Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden.
Probeer 7 dagen gratis
€ 9,99 / maand na proefperiode.Elk moment opzegbaar.
Alle afleveringen
21 afleveringen
Marie Krøyer blev kaldt Nordens smukkeste kvinde i sin samtid – blandt andet pga. de verdensberømte malerier, som hendes mand P.S. Krøyer malede af hende på strandene ved Skagen. På papiret havde hun det hele fra barnsben af: Et smukt ydre, en god opvækst, ambitioner, talent og drømme. Men alligevel mistede hun det hele og døde ensom og ulykkelig på et hospital i Stockholm. Hvordan kunne en kvinde med så mange fordele få så trist en skæbne? Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse og Emma Juul. Gæst: Mette Bøgh Jensen, Museumsinspektør ved Skagens kunstmuseer og forfatter til bogen ”Marie Krøyer: der skal mod til at have talent”. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Midt under Reformationen og Grevens Fejde i 1500-tallets Danmark udfolder sig en af Danmarkshistoriens mest kontroversielle og sagnomspundne kærlighedshistorier – nemlig forholdet mellem biskop Stygge Krumpen og den fraskilte adelskvinde Elsebeth Gyldenstjerne. I 16 år levede de ulovligt sammen på en herregård i Nordjylland, trods kirkens krav om cølibat for præster og at samliv uden for ægteskab var ulovligt. Deres kærlighed brød med tidens love og normer, og derfor opstod der et væld af både ondsindede og humoristiske myter om parret, især om biskoppen med det grumme navn. Ifølge gæst Maria Helleberg ignorerede de både sladder og modstand og holdt fast i hinanden lige til det sidste pga. stor kærlighed. Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse og Emma Juul. Gæst: Maria Helleberg, romanforfatter. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

H.C. Andersen er kendt for sine vidunderlige eventyr, men hans eget kærlighedsliv var langt fra en lykkelig fortælling. Den folkekære forfatter forelskede sig mange gange gennem sit 70-årige liv – i både mænd og kvinder – men det endte altid uforløst og ugengældt. Ifølge H.C. Andersen-ekspert Dag Hedde var det ikke noget tilfælde, men et helt bevidst valg fra HC Andersens side altid at falde for dem, han ikke kunne få. I denne episode dykker vi ned i eventyrforfatterens romantiske liv og udfolder nogle af hans mange forelskelser – og selvfølgelig den største af dem alle, som ifølge afsnittets gæst er at finde i fortællingen om Den lille havfrue. Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse og Emma Juul.Gæst: Dag Heede, PHD i litteraturvidenskab, lektor ved SDU og forfatter til bogen “Hjertebrødre”. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond

N.F.S. Grundtvig, den store danske filosof, præst og digter, mødte sin anden kone, Marie Toft, da hun ofte sad i menigheden ved hans populære prædikener i Vartorv Kirke. Men deres ægteskab varede kun tre år, før hun på tragisk vis døde. Det kastede Grundtvig ud i en dyb og livslang sorg, som han skrev om resten af livet og i sine tekster ophøjede Marie til noget nærmest guddommeligt. Men var det et forhold fyldt med dyb kærlighed, eller handlede det mere om en gammel mands begær efter en ung kvinde? Og har døden idealiseret forholdet hos os i eftertiden? Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse og Emma Juul. Gæst: Birgitte Stoklund Larsen, teolog og forfatter til bogen ”Paradisskyggen - Med Grundtvig i kærlighed og krise”. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond

Han var Danmarks mægtige konge, hun var den unge adelskvinde, der fangede hans hjerte. Men kærlighedshistorien mellem Christian 4 og Kirsten Munk var langt fra et romantisk eventyr, men tættere på en græsk tragedie med sex, konflikt, utroskab og rejsningen af en sørgesten. Kampen om Kirsten Munks kærlighed endte med at blive en af de sværeste og mest smertefulde for den berømte konge. Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse og Emma Juul. Gæst: Maria Helleberg, romanforfatter. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.
Probeer 7 dagen gratis
€ 9,99 / maand na proefperiode.Elk moment opzegbaar.
Exclusieve podcasts
Advertentievrij
Gratis podcasts
Luisterboeken
20 uur / maand