Martinus Kosmologi

Sygdommens årsagsstadium og symptomstadium Enhver sygdom har ifølge Martinus to stadier: årsagsstadiet og virkningsstadiet. (Kosmos nr. 5/1997). Årsagsstadiet findes ikke på det fysiske plan, men på det psykiske eller mentale område. Her har alle sygdomme deres oprindelse. Årsagsstadiet kendetegnes ved en længere periode med fejltænkning, der efterhånden udvikler sig til en konkret sygdom. Når symptomet mærkes, og det gør ondt, er det for sent, for da er virkningen eller sygdommen allerede en realitet. Virkningsstadiet er altså det samme som symptomstadiet. Mentale elektriske kortslutninger opstår ved en vanemæssig fejlagtig indgriben i den normale og automatiske livsudfoldelse. Hvis tænkningen er baseret på vrede og bitterhed, jalousi og misundelse, skuffelse og sorg, pessimisme og sortsyn, selvmedlidenhed og martyriumsfornemmelser, giver det negative, mellemkosmiske, elektriske impulser, som ikke alene svækker psykens og organismens funktion, men også talentkernerne for organdannelse i kommende liv. For eksempel kan talentkernerne for dannelse af en normal og funktionsdygtig hjerne beskadiges. Nydelse af alkohol, nikotin og narkotika, tilvænning til perverse seksuelle nydelser, virker også ligesom negative og fejlagtige tanker nedbrydende på de normale elektriske sanse- og tankeimpulser, og det virker også alt sammen nedbrydende på talentkernerne. (LB6 stk. 2160-2163). I skæbneelementet kan der også dannes talentkerner, der ligefrem koder for dårlige vaner og forkerte tankemønstre, som så bliver overført til kommende liv. Martinus: “Enhver tilbøjelighed, enhver karakteregenskab, enhver dyd eller last er rodfæstet i dette skæbneelement”. (LB2 stk. 326). Hvis et menneske fødes med dispositioner for psykiske lidelser og sindssyge, skyldes det altså ifølge Martinus en vanemæssig fejltænkning i tidligere tilværelser. Ved en permanent, fejlagtig, viljemæssig indgriben i det normale tanke- og bevidsthedsliv skabes de mentale kortslutninger, som efterhånden fører til en beskadigelse af talentkernerne for normal livsførelse. (Læs om elektriske kortslutninger i bevidstheden i LB6 stk. 2160-2163). Martinus: “Med næstekærligheden i sind og væremåde forsvinder den dødbringende tankespekulation, igennem hvilken man dygtiggør sig til at se “splinten i sin broders øje” uden nogen sinde at ville se “bjælken i sit eget øje”. Med fjernelsen af denne skævhed i den daglige livsopfattelse har man fundet alle sygdommes og mørke skæbners medicin nr. 1. Kun igennem den går vejen tilbage til livet. For kærlighedens strålende solskin må lidelsernes domæne vige.” (Unaturlig træthed, Bog 16C, kap. 11). Martinus: Den største lægedom er sand kristendom eller næstekærlighed The post OT030. Bodø 4. Om søvn, helse, sygdom og skæbne [https://oletherkelsen.dk/ot030-bodoe-4-om-soevn-helse-sygdom-og-skaebne/] appeared first on Ole Therkelsen [https://oletherkelsen.dk].

OT031. Rejsen gennem dødsriget er et foredrag af Ole Therkelsen i Bodø Norge. Temabog 1, Gennem døden blev udgivet af Martinus institut i 2022. Forholdet mellem jeget og det afsjælede legeme Titlen på kap. 170 i bogen Bisættelse er “Jegets forhold til dets afsjælede, fysiske legeme eller lig”. Her skriver Martinus, at liget normalt bliver opfattet som en slags ligegyldig materie, som man bare skal skaffe sig af med. Men liget er i virkeligheden ikke et lig, for det rummer en stor kraftkoncentrering pga. de levende mikroindivider. Selv om den afdøde er helt frigjort og ved den begyndende nedbrydning oplever liget som en ydre verden, er der stadig varme følelser for den krop, som har givet den pågældende så mange oplevelser både i medgang og modgang og i sorg og glæde. Den afdøde er derfor ikke uberørt af, hvad der sker med liget. Nogle afdøde kan ved en speciel form for clairvoyance direkte følge med i, hvad der sker med liget, men selv om de fleste afdøde ikke direkte kan følge med i, hvad der sker på det fysiske plan, kan de alle gennem mikroverdenens samlede astrale eller overfysiske liv indirekte følge enhver proces, der sker i liget. (Bisættelse, kap. 170). Man er således ikke færdig med sit fysiske legeme, når man dør. Der består stadig en særlig kærlighedsforbindelse eller sympatisk forbindelse mellem jeget og legemet. Ligesom ved ligbrænding vil man efter døden også opleve en skærsildspine på det åndelige plan ved at opleve sit kære legeme blive læderet eller gå i forrådnelse. Hvis man skænker sit lig til videnskaben, må man være opmærksom på, at efter endt dissektion på hospitaler og universiteter bliver ligresterne sendt til forbrænding. Det at skænke sit lig til videnskaben er således i sidste ende ensbetydende med ligbrænding. The post OT031. Bodø 5. Rejsen gennem dødsriget [https://oletherkelsen.dk/ot031-rejsen-gennem-doeden/] appeared first on Ole Therkelsen [https://oletherkelsen.dk].

Bisættelse og balsamering i den gamle og den ny verdenskultur Et nyt tema i fremtidens høje verdenskultur vil være, hvordan man bedst kan praktisere kærlighed til livet i mikrokosmos – også til det mikroliv, der fortsat måtte findes i liget efter dødens indtræden. Martinus skriver, at det ville være forkert af ham og forræderi mod livets virkelige sandhed, hvis han gik uden om de felter, hvis analysering måtte forekomme ubehagelig og kedelig. Den ny verdensmoral skal netop frigøre mennesker fra de forestillinger, der ligger til grund for fejlagtig levevis og forkerte vaner, også selv om disse vaner måtte være god tradition, skik og brug, religion eller levebrød. (Bisættelse, kap. 135). At stimulere mennesker til at udvise større næstekærlighed over for livet i mikrokosmos hørte ikke med til Bibelens opgave, det hørte med til det “meget”, som Jesus godt kunne fortælle, men som hans samtidige endnu ikke kunne bære, hvorfor det måtte vente til “talsmanden den hellige ånds komme” – i form af Martinus Åndsvidenskab. Det kræver en fuld indvielse i mikrokosmos at kunne analysere forholdene omkring kærlighed til mikrokosmos. Martinus skriver, at når man får fuld kosmisk bevidsthed, bliver man tredobbelt indviet, man bliver indviet i alle tre kosmos: mikro-, mellem- og makrokosmos. (LB6 stk. 2117). The post OT032. Bodø 6. Om rejsen gennem døden. 02.06.2018 [https://oletherkelsen.dk/ot032-rejsen-gennem-doeden/] appeared first on Ole Therkelsen [https://oletherkelsen.dk].

Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen. Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet. Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden. Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918). Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke, og de har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser. Enpolethed er krigens anatomi Dobbeltpolethed er fredens anatomi The post OT033. Bodø 7. Venskab, parforhold og seksualitet [https://oletherkelsen.dk/ot033-venskab-parforhold-og-seksualitet/] appeared first on Ole Therkelsen [https://oletherkelsen.dk].

OT034. Seksualitet og menneskets seksuelle struktur. Bodø nr. 8 OT034. Seksualitet og menneskets seksuelle struktur er foredrag nr. 8 afholdt af Ole Therkelsen i Bodø, Norge, den  03.06.2018 1. Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende … Læs videre "OT034. Seksualitet og menneskets seksuelle struktur" [https://oletherkelsen.dk/seksualitet-og-menneskets-seksuelle-struktur/] The post OT034. Seksualitet og menneskets seksuelle struktur [https://oletherkelsen.dk/seksualitet-og-menneskets-seksuelle-struktur/] appeared first on Ole Therkelsen [https://oletherkelsen.dk].