Skal jeg være bekymret for min teenager?

Vil jeg altid være skyggebarn?

Hvordan former vores opvækst os som voksne? Hvorfor påvirker relationen til vores søskende os mere, end vi ofte er bevidste om? Og hvordan kan man skabe et sundere forhold til sine forældre – også som voksen? I denne episode dykker psykolog Maja Vain Gilbert og Benedicte Hvidtfelt ned i de komplekse relationer mellem forældre og børn, søskendes betydning for vores identitet og de spor, barndommen sætter i vores følelsesliv. Samtalen handler om, hvorfor gamle mønstre kan være svære at bryde, hvordan misforståelser opstår i familier, og hvordan større selvforståelse kan føre til stærkere relationer. Du får indsigt i: * Hvordan relationen til dine forældre påvirker dit voksne liv. * Søskenderelationers betydning for selvværd, personlighed og familieroller. * Hvorfor barndommens oplevelser stadig kan præge dine følelser og reaktioner. * Hvordan du kan kommunikere mere konstruktivt med dine forældre – også når relationen er svær. * Konkrete refleksioner, der kan hjælpe dig med at forstå dig selv og dine nærmeste bedre. En episode til dig, der ønsker større indsigt i familiedynamikker, følelsesmæssige mønstre og vejen mod sundere relationer. Det vigtigste fra episoden * Hvorfor forældre-barn-relationen er mere kompleks, end den umiddelbart ser ud. * Søskendes rolle i udviklingen af identitet og selvværd. * Hvordan barndommens oplevelser former vores følelsesliv som voksne. * Redskaber til at forstå og forbedre kommunikationen med sine forældre.

Må jeg være et besværligt menneske?

De fleste mennesker har svært ved at sige nej, mærke deres egne behov eller sætte grænser uden dårlig samvittighed. I dette afsnit dykker psykolog Maja Vain Gilbert og gæst Benedicte ned i de skjulte mekanismer bag lavt selvværd, tilsidesættelse af egne behov og frygten for at være "besværlig". Sammen undersøger de, hvordan mange af os tidligt i livet lærer at prioritere andres behov frem for vores egne – og hvordan det præger vores relationer som voksne, både i venskaber, familien og parforhold. Du får konkrete perspektiver på, hvordan du kan styrke din selvforståelse og følelsesmæssige bevidsthed. Vi taler om, hvordan irritation, frustration, skyldfølelse og andre følelser ofte er kroppens signaler om behov eller grænser, der ikke bliver taget alvorligt. Du får praktiske redskaber til at begynde at lytte til disse signaler – også i de små hverdagssituationer, som når du skal vælge aftensmad eller sige højt, hvad du egentlig har lyst til. Benedicte deler enkle øvelser, der hjælper dig med gradvist at blive mere tryg ved at udtrykke dine egne ønsker og behov. Vi taler også om, hvorfor følelsesmæssig selvindsigt er en proces, der tager tid, og hvordan vaner og strategier fra barndommen kan gøre det svært at mærke eller prioritere sig selv som voksen. Samtidig ser vi på, hvordan frygten for at blive opfattet som egoistisk eller besværlig kan fastholde os i et liv, hvor vi hele tiden forsøger at gøre andre tilfredse. Du får inspiration til, hvordan du kan bryde disse mønstre, sætte sunde grænser og opbygge et mere robust selvværd. Afsnittet er til dig, der ofte tilsidesætter dig selv, føler dig overvældet af andres behov eller oplever, at dine relationer bliver skæve. Hvis du ønsker at stå stærkere i dig selv, lære at sige nej med god samvittighed og skabe mere ærlige og ligeværdige relationer, finder du både viden og konkrete værktøjer, du kan tage i brug med det samme. Radiopsykologerne formidler psykologisk viden på en jordnær og lettilgængelig måde med afsæt i mange års klinisk erfaring. Lyt med og tag de første skridt mod et stærkere selvværd og et liv, hvor der også er plads til dig.

Er mit sunde liv usundt?

Spiseforstyrrelser, kropsbillede og behovet for kontrol | Hvornår bliver sunde vaner usunde? I dette afsnit dykker vi ned i sammenhængen mellem spiseforstyrrelser, kropsbillede, selvværd og behovet for kontrol. Hvornår går en sund vane fra at være omsorg for sig selv til at blive en skadelig besættelse? Og hvilke følelser og behov kan gemme sig bag et kontrolleret forhold til mad og krop? Med udgangspunkt i et brev fra Mia undersøger psykologerne Charlotte og Maja de psykologiske mekanismer, der kan ligge bag restriktiv spisning. Samtalen kredser om usikkerhed, perfektionisme, præstationspres og følelsen af ikke helt at have fodfæste i en verden med høje forventninger. Vi taler også om sociale mediers indflydelse på unges kropsopfattelse, og hvordan mad, træning og kontrol nogle gange bliver strategier til at håndtere svære følelser. Afsnittet giver indsigt i de bagvedliggende årsager til spiseforstyrrelser og peger på mere hjælpsomme måder at forstå og møde sig selv på. Et afsnit for unge, forældre, fagpersoner og alle, der ønsker en dybere forståelse af spiseforstyrrelser, selvværd og mental trivsel. I dette afsnit taler vi blandt andet om: * Hvorfor spiseforstyrrelser ofte handler om mere end mad * Hvordan behovet for kontrol kan opstå i perioder med usikkerhed * Sociale mediers betydning for kropsbillede og selvværd * Hvornår sunde vaner udvikler sig til usunde mønstre * De følelsesmæssige behov, der kan ligge bag restriktiv spisning * Alternative strategier til at håndtere svære følelser og pres Nøgleord: spiseforstyrrelse, spiseforstyrrelser, kropsbillede, selvværd, mental sundhed, trivsel, restriktiv spisning, perfektionisme, præstationspres, sociale medier, unge, angst, kontrol, psykologi, recovery, følelsesregulering

Er det ADHD – eller er det mig?

Hvordan påvirker en diagnose vores syn på os selv – og måden andre ser os på? I denne episode dykker vi ned i de personlige og relationelle konsekvenser af at få en diagnose som ADHD. Vi taler om den ofte lange og komplekse proces med at forstå sine egne udfordringer og finde ord for dem over for omverdenen. For hvad gør man, når det, der foregår indeni, er svært at forklare til dem omkring én? Samtalen kredser om selvforståelse, selvtilgivelse og behovet for støtte fra mennesker, der er villige til at lytte og være nysgerrige. Vi undersøger også, hvordan en diagnose både kan skabe lettelse, nye spørgsmål og et ønske om at blive mødt som et helt menneske frem for en diagnose. En episode om identitet, forståelse og betydningen af at møde hinanden med åbenhed frem for hurtige forklaringer. I EPISODEN TALER VI BLANDT ANDET OM: * Hvordan en diagnose som ADHD kan påvirke selvforståelsen * Udfordringerne ved at forklare sine vanskeligheder til andre * Selvforståelse, selvtilgivelse og accept * Betydningen af støtte, anerkendelse og validering * Hvorfor diagnoseforløb sjældent er enkle eller entydige * Hvordan nysgerrighed kan styrke relationer og forståelse #ADHD #Diagnoser #Psykologi #MentalSundhed #Selvforståelse #UngesTrivsel #Radiopsykologerne #PsykologPodcast #Neurodiversitet #Relationer

Hvorfor har jeg Impostor Syndrom?

I dette afsnit dykker vi ned i impostor syndrom – følelsen af ikke rigtig at høre til, være “god nok” eller frygten for at blive afsløret som en bedrager. Vi taler om, hvorfor så mange kæmper med tvivlen på sig selv, og hvordan lavt selvværd, perfektionisme og hård selvkritik kan holde følelsen i live. Samtalen udforsker også de følelsesmæssige konsekvenser af impostor syndrom, hvordan det påvirker vores relationer og arbejdsliv, og hvorfor det kan være så svært at tage imod ros og anerkendelse. Vi deler konkrete refleksioner og strategier til at håndtere den indre kritiker, skabe større følelsesmæssig bevidsthed og styrke forbindelsen til kroppen og egne behov. Et ærligt og nærværende afsnit om selvkritik, præstationspres og vejen mod mere selvaccept og indre ro. Takeaways: • Impostor syndrom er et udbredt psykologisk fænomen • Følelsen hænger ofte sammen med lavt selvværd og perfektionisme • Selvkritik kan skabe stress, tvivl og følelsesmæssig udmattelse • Det er muligt at arbejde med mere selvaccept og indre tryghed • Ros og anerkendelse spiller en vigtig rolle i at bryde mønsteret