Radiovagabond

224 INTERVIEW: Soulshock fik succes i USA

47 min · 23 dec 2020
aflevering 224 INTERVIEW: Soulshock fik succes i USA artwork

Beschrijving

Denne episode, som du får her lillejuleaftensdag, er et lille afbræk fra mine almindelige episoder, hvor vi i øjeblikket bevæger os rundt i Østeuropa. Dette er noget, jeg har optaget, mens jeg var i Los Angeles. Som du ved, så opsøger jeg ofte udenlandsdanskere, som er landet et eller andet sted i verden. Og ham jeg er på vej til at besøge bor i Hollywood Hills – nærmest i skyggen af det ikoniske HOLLYWOOD skilt. Han er født i 1968 i Gug ved Aalborg. Han hedder Carsten Højer Schack, men de fleste af os kender ham bedre som Soulshock. Siden 1993 været han været bosat her i Los Angeles. Han flyttede herover for at få succes med at lave musik og det må man sige er lykkedes. I sin tid I USA har han skrevet og produceret numre for Seal, Backstreet Boys, Mary J. Blige, 2Pac, Toni Braxton, Usher, Kelly Rowland, Pitbull, Craig David og Sting. Og ikke mindst Whitney Houston. Du husker ham måske også fra TV-skærmen. I begyndelsen af 2010 var Soulshock dommer i tredje sæson af talentkonkurrencen X Factor, hvor han erstattede Thomas Blachman. Trafikken mod Hollywood Hills fra, hvor jeg bor i Santa Monica, er præcis lige så tæt, som jeg havde frygtet (10 km på 40 minutter). Måske endda endnu mere, for jeg er tæt på at komme for sent til min aftale. Det lykkedes mig dog at få indhentet lidt tid og finde hans dejlige hus. Jeg parkerer min lejebil og går op ad trappen til døren, som står åben. Her bliver jeg mødt af en meget smilende mand, som sender mig ud på terrassen med en utrolig udsigt over Los Angeles, mens han selv henter lidt vin og snacks til os. Glæd dig til en snak om, hvordan han sammen med Mick Cutfather Hansen fik succes med at remixe danske kunstnere mens de stadig var meget unge, om hvorfor det var nødvendigt at flytte til USA for at få succes herovre og om forskellen på USA og Danmark. Hør også om hvor ambitiøs og drevet han var, om bruddet med Cutfather, om hvordan succesen var ved at stige ham til hovedet, om hvordan han mistede sin kone i en tragisk ulykke hjemme i huset, og om han stadig føler sig dansk efter så mange år i overhalingsbanen i USA. Alt i alt kommer vi langt omkring og det er en meget spændende snak, med en dreng fra Gug ved Aalborg, der fik stor succes i USA. Det var alt for denne gang. Mit navn er Palle Bo – du må have en fantastisk jul og et godt nytår.

Reacties

0

Wees de eerste die een reactie plaatst

Meld je nu aan en word lid van de Radiovagabond community!

Probeer gratis

Probeer 14 dagen gratis

€ 9,99 / maand na proefperiode. · Elk moment opzegbaar.

  • Podcasts die je alleen op Podimo hoort
  • 20 uur luisterboeken / maand
  • Gratis podcasts

Alle afleveringen

615 afleveringen

aflevering 418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian artwork

418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian

Hvad skal der egentlig til for at besøge alle verdens lande? I denne episode får jeg igen besøg af Ric Gazarian – også kendt som Global Gaz – vært på podcasten Counting Countriesog manden bag Extraordinary Travel Festival i Bangkok. Vi dykker ned i den lille, globale verden af ekstreme rejsende – mennesker, der jagter alle 193 FN-lande … og nogle gange endnu mere end det. Hvor mange har faktisk gjort det? Hvilke typer mennesker bruger år – nogle gange årtier – på den mission? Og hvad sker der, når det ikke længere er nok at besøge alle lande én gang? Vi taler også om Extraordinary Travel Festival – et anderledes samlingspunkt for rejsende, eventyrere, digitale nomader, content creators og nysgerrige globetrottere fra hele verden. Du kommer blandt andet til at høre om: * Det overraskende tætte fællesskab blandt ekstreme rejsende * Hvorfor Ric skabte Extraordinary Travel Festival * Folk, der har besøgt alle verdens lande … to gange … eller endda tre * Hvorfor du ikke behøver at have været i 150+ lande for at føle dig hjemme på ETF * Rejseindhold, dokumentarer, bøger og storytelling * Hvorfor fællesskab betyder mere end landelister Uanset om du er sofarejsende, digital nomade, weekendeventyrer – eller i hemmelighed går med planer om din egen 193-lande-mission – så er denne episode noget for dig. Relevante links: * Extraordinary Travel Festival: https://www.extraordinarytravelfest.com [https://www.extraordinarytravelfest.com/] * GlobalGaz: https://globalgaz.com/ [https://globalgaz.com/] * Counting Countries Podcast: https://globalgaz.com/counting-countries/ [https://globalgaz.com/counting-countries/] * Nomad Mania: https://nomadmania.com/ [https://nomadmania.com/] * Every Passport Stamp (Facebook-gruppe): https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp [https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp] Extraordinary Travel Festival 3 Bangkok, Thailand 22.–25. oktober 2026 Få $100 rabat på din ETF-billet med rabatkoden: VAGABOND (Rabatten bliver mindre jo tættere vi kommer på eventet.)

2 jun 202633 min
aflevering 417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen artwork

417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen

Hvad kræver det egentlig at skabe et liv med rejser som omdrejningspunkt? I denne episode af Radiovagabond sætter jeg mig ned i Bangkok med to travel content creators, der er gået vidt forskellige veje – Matt Bowles og Phil Marcus. Matt er vært på The Maverick Show – en podcast i langformat, der dykker ned i identitet, kultur og livet som digital nomade. Phil står bag "Phil's Guide to the World", hvor han dokumenterer sine rejser til nogle af de mest misforståede steder på planeten. Vi taler om, hvordan en fejlet virksomhed kan blive starten på en rejse gennem 170 lande… hvordan en fyring kan skubbe dig i en helt ny retning… og hvorfor rejser ofte giver dig troen på mennesker tilbage. Det her er en samtale om meget mere end destinationer. Det handler om, hvad der sker, når du vælger friheden – og hvordan det egentlig ser ud bag kulisserne. Key Takeaways * Hvordan fiasko, modgang og uventede øjeblikke kan ændre hele din livsbane * Forskellen på at rejse hurtigt og langsomt – og hvorfor det betyder mere, end du tror * Hvordan det at skabe content åbner døre og skaber dybere menneskelige relationer * Hvorfor lande som Iran og Pakistan ofte er misforståede – og hvordan de egentlig er * Balancen mellem at opleve øjeblikket og dokumentere det * Hvordan rejser kan ændre dit verdenssyn og give dig troen på mennesker tilbage * Hvorfor friheden til at bevæge sig frit er et af de største privilegier, vi har Relevante links * Phils Guide to the World! (Phils YouTube-kanal): https://youtube.com/@phils_guide [https://youtube.com/@phils_guide] * Se videoen med den forsvundne drone i Pakistan her: https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919 [https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919] * Phil Marcus på Instagram: @philsguide – https://www.instagram.com/philsguide/ [https://www.instagram.com/philsguide/] * The Maverick Show (Matts podcast): https://www.themaverickshow.com [https://www.themaverickshow.com/] * Interviewet med Palle Bo på The Maverick Show: https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/ [https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/] * Matt på Instagram: @maverickshowpod – https://www.instagram.com/maverickshowpod/ [https://www.instagram.com/maverickshowpod/] Hvis du kan lide episoden, så husk at følge eller abonnere på Radiovagabond i din podcast-app – og del den gerne med én, der også elsker gode rejsehistorier.

6 mei 202646 min
aflevering ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage artwork

ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage

I denne sidste episode fra Elk Horn, Iowa – den mest danske by i USA – besøger jeg kirkegården sammen med den lokale historiker Warren Whatson, der fortæller om de første danske nybyggere og hvordan navne og traditioner har ændret sig gennem årene. Senere møder jeg byens karismatiske borgmester, Stan Jens, med det store skæg og de to Harley-motorcykler i garagen. Her drikker vi øl og taler om dansk kultur, fællesskab og stolthed over rødderne. En perfekt afslutning på mit besøg i "Dane Country." Lyt med – og hvis du vil se billederne og læse mere om turen, finder du det her: https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/ [https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/]

6 nov 202538 min