
Magten
Podcast door DR
Tijdelijke aanbieding
3 maanden voor € 1,00
Daarna € 9,99 / maandElk moment opzegbaar.

Meer dan 1 miljoen luisteraars
Je zult van Podimo houden en je bent niet de enige
Rated 4.7 in the App Store
Over Magten
En podcast om dem, der bestemmer. Kom ind i de lukkede rum i toppen af dansk politik, når to tidligere rådgivere i Statsministeriet sammen med DR's politiske analytiker Pia Glud Munksgaard vender ugens vigtigste historier fra de mest magtfulde kontorer på Christiansborg.
Alle afleveringen
24 afleveringen
Mette Frederiksen (S) har nu siddet som Socialdemokratiets formand i ti år, og der er ikke nogen i nærheden af at vælte hende af pinden. Heller ikke som statsminister efter næste valg - men hvilken regering foretrækker hun? Selv har hun erklæret blokpolitikken for død, så hvem skal hjælpe Socialdemokratiet til magten? Også venter det sprængfarlige kommunalvalg lige om hjørnet, hvor Socialdemokratiet virkelig har meget på spil i de større byer, hvor de bløder vælgere. Partiets kandidat til overborgmesterposten i København Pernille Rosenkrantz-Theil spiller højt spil og vil kun pege på sig selv, også hvis Socialdemokratiet ikke bliver hovedstadens største parti. Er det klogt eller alt for risikabelt? I tre sommerudgaver af Magten zoomer vi ind på de tre regeringspartier og gør status på alt fra formændenes politiske sejre til udfordringerne, der venter efter sommerferien. Medvirkende: DR's politiske analytiker Pia Glud Munksgaard, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i PrimeTime og tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen og Jacob Bruun, der i dag har Bruun Advisory. Tilrettelægger: Theodora Renard.

Det er lidt som at invitere børnehaven til fødselsdag, når Danmark overtager EU-formandskabet fra Polen. Der skal holdes sammen på en masse uregerlige lande, der langtfra er enige om alt, og Danmark sidder ved bordenden og skal have styr på det hele. I dagens udgave af Magten dykker vi ned i det EU-formandskab, som Danmark har de kommende seks måneder. Hvad kommer det til at betyde for Mette Frederiksen, der om nogen har talt EU-projektet op det seneste halve år? Kommer regeringen i mål med at lave et klimamål? Thomas mindes sin tid som rådgiver for en europaminister, som han husker som en lang flyrejse, og Jacob fortæller om den europæiske sygdom, som rammer alle statsministre, når de sætter sig i Statsministeriet. Medvirkende: DR's politiske analytiker Pia Glud Munksgaard, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i PrimeTime og tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen og Jacob Bruun, der i dag har Bruun Advisory. Tilrettelægger: Theodora Renard.

Jacob Bruun har glædet sig, for i dagens udgave af Magten skal vi både tale om opjusteringen af det økonomiske råderum og den plan for besparelser i den offentlige administration, som regeringen har lagt frem. To knastørre temaer, der rummer flere perspektiver. For hvad kan regeringen bruge svimlende 58 milliarder kroner til? Bør det få Venstre til at kræve skattelettelser? Og bliver det nu nemmere for regeringen at lave en økonomisk plan? Det ser vi nærmere på i dag, hvor vi også vender besparelserne i staten, der får Bruun til at tegne et billede af finansminister Nicolai Wammen, som en anden Elon Musk, der aldrig rigtig lykkes med at komme i mål. For sandheden er, at det er en ekstrem svær manøvre, som regeringen lægger op til. Men er planen nok til at lukke munden på kritikerne, der mener, der er blevet ansat for mange kolde hænder i staten? Medvirkende: DRs politiske analytiker Pia Glud Munksgaard, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i PrimeTime og tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen, Jacob Bruun, der i dag har Bruun Advisory. Tilrettelægger: Theodora Renard.

I al hemmelighed optager folketingsmedlem Mike Fonseca de samtaler, hvor Moderaterne og partiformand Lars Løkke Rasmussen tilbyder ham næsten 370.000 kroner for at forlade Folketinget og opgive sit mandat. Fonseca giver optagelserne til en journalist og samtalerne bliver til en hel bog. Den giver et vildt indblik i, hvor brutalt politik kan være - og hvor langt Løkke er villig til at gå for at holde sammen på partiet. Hvordan kan Løkke igen havne i centrum for en møgsag? Og hvad bliver konsekvenserne for Moderaterne? Det ser vi nærmere på i dag, hvor vi også vender vi situationen i Mellemøsten, hvor der er udbrudt krig mellem Iran og Israel. Hvilke handlemuligheder har regeringen, og hvorfor er Mette Frederiksen så afventende, når hun giver den fuld skrue, når det kommer til krigen i Ukraine? Medvirkende: DRs politiske analytiker Pia Glud Munksgaard, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i PrimeTime og tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen og Jacob Bruun, der i dag har Bruun Advisory. Tilrettelægger: Theodora Renard.

Hvad gør man, når valget er udskrevet, og man pludselig er fyret som særlig rådgiver og skal aflevere adgangskort, telefon og computer? Mette Frederiksens tidligere rådgiver gik resolut ind i det hemmelige chokoladeskab i Statsministeriet og tømte en bøtte ned i tasken. I anledning af folkemødet er Magten taget til Allinge på Bornholm, hvor vi får fint besøg af special guest star, Sofie Findling Andersen, der har været rådgiver for Mette Frederiksen. Vi bliver klogere på det hemmelige sted i Statsministeriet, der går under navnet Rødt Område, vi får hemmeligheder om statsministrene - og så ser vi nærmere på Mette Frederiksen og Emmanuel Macrons besøg i Grønland. En lille fuckfinger til den amerikanske præsident, men er det noget, Mette Frederiksen kan bruge til noget herhjemme? Medvirkende: DRs politiske analytiker, Pia Glud Munksgaard, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, Thomas Juul-Dam og tidligere rådgiver for statsminister Mette Frederiksen, Sofie Findling Andersen. Tilrettelægger Theodora Renard.

Rated 4.7 in the App Store
Tijdelijke aanbieding
3 maanden voor € 1,00
Daarna € 9,99 / maandElk moment opzegbaar.
Exclusieve podcasts
Advertentievrij
Gratis podcasts
Luisterboeken
20 uur / maand