Sørine & Livskraften

Forfatter Eva Tind var et år gammel, da hun blev sat på en flyver fra Pusan i Sydkorea til Danmark, hvor resten af hendes liv har udspillet sig. Hun fortæller om de mange spørgsmål og refleksioner, hendes liv har været præget af, fordi myndighederne havde skåret båndet mellem hende og hendes ophav over. Og så fortæller hun, hvorfor sætningen "slægt skal følge slægters gang" i salmen Dejlig er jorden får hende til at græde.

Tidligere cykelrytter og politiker Brian Holm var et skrøbeligt og usikkert barn. Han gik til talepædagog, fik tæsk i skolen, og nederlag var en fast del af at gå til sport. Men midt i modgangen opdagede han, at han trods modstand og smerte var i stand til at klare sig igennem livet. Han brugte sit mindreværd og vreden som sin livskraft. Det gav ham en flot cykelkarriere, og lige siden har han brugt den drivkraft til at klare sig, når livet tester ham. Som da han var tæt på at dø af tarmkræft i 2004, eller da han blev anklaget - og senere frifundet - for blufærdighedskrænkelse af en mindreårig pige.

Skuespiller Peter Mygind mistede sin mor, Jytte Abildstrøm, på årets anden dag. Han var ved hendes side, da hun døde. I dagens afsnit forholder Mygind sig til et liv på jorden uden sin mor, og om hun lever videre, selvom hun er taget herfra. Han fortæller også om den ensomhed, han oplevede som barn. For mens moderen prædikede solidaritet og kærlighed på tv, sad han derhjemme og følte sig ensom. Noget, der kun blev forstærket, da forældrene sendte ham på drengekostskole i Schweiz og ikke ringede til ham den første måned. På kostskolen fandt han dog en indre styrke ved et simpelt trick, og det har han brugt lige siden.

Forsangeren i Blaue Blume, Jonas Schmidt, har hele livet kæmpet med sin følsomhed. Som barn led han af angst, hvilket udviklede sig til en depression, da han var i tyverne, og bandet stod over for deres store gennembrud. Siden har han dog ladet lyset og livskraften vinde over mørket i ham. Sammen med Sørine diskuterer han også, om det udelukkende er en god ting at være en “følsom dreng”, som Jonas synger det på bandets nyeste album.

Da kommunikationschef Anna Thygesen var 21 år, havde hun mistet begge sine forældre til selvmord. På trods af den ufattelige sorg, som tabet af forældrene medførte, var hun hurtigt til at tilgive dem begge. For deres opdragelse af hende og den store kærlighed, de altid havde givet hende, var det, der gav hende styrken til at klare sig igennem tabet af forældrene. På den måde gav forældrene hende en ballast så god, at hun kunne klare selv det, at de blev så syge, at de valgte livet fra. Siden har Anna Thygesen gjort det til sin livspligt at vise sine forældre, som begge havde et skrøbeligt sind, at de havde fået et stærkt barn, som var i stand til at leve livet på trods af deres valg. Derfor har hun heller aldrig selv været bange for, at hun skulle ende samme sted som dem.