Café Eddy
Der er forårsstemning i caféen, når journalist Rasmus Nowak og tidligere cykelrytter Peter Meinert er på besøg. Seneste nyt fra cykelsporten vendes, og ugens store cykelløb gennemgås, hvor flere danskere har blandet sig helt oppe i toppen. Der er ballade i DCU, hvor direktør Niels Bo Daugaard er gået af, og den tilsyneladende kaotiske tilsand i unionen analyseres i caféen inden Maitre Jacques skal tage stilling til dansgulve og selveste Jylland. Værter: Brian Holm og Bastian Emil Gæster: Rasmus Nowak og Peter Meinert Producer: Andreas 'Lydmand' Saxild Redaktør: Sarah Ørsted
61 Episoder
Kommentarer
22Ved ikke, hvad der er mest imponerende; at Bastian hverken kender til Viktor Axelsen eller Tupperware.
Chapeau Samurai. En samurai hoppede ikke over hvor gærdet var lavest. De mødte modgang med rank ryg. De accepterede konsekvensen af egne valg og at levede med en indre disciplin, også når ingen kiggede. Dette mindede mig om cykelrytterens livsfilosofi. I forlængelse af jeres snak om gamle klassiske film, kan man kun nyde film som Throne og Blood (1957). En samuraiparafrase over Macbeth og Harikiri (1962) af Masaki Kobayashi. En legendarisk film og æresselvmord, hævn og hykleri.
Det var smuk skrevet. 🏆
Hvad sker der for, at Bastian Emil ikke ved hvem Victor Axelsen er… Jeg har hele vejen igennem fulgt Café Eddie, bl.a. fordi jeg oplever mangfoldighed og bred intelligens!
Hvad vil Maitre Jacques mene om at gå ned med pant?
Hvor finder man den bedste fortovscafe i København ?
I forlængelse af Bastian Emil’s gode chapeau til filmklassikerne, bør man sætte sig ned og se Viscontis mesterværk “Leoparden” med Burt Lancaster og Claudia Cardinale. Den foregår under tilblivelsen af Italien - perfekt optakt til Giroen!
Paternoster er også navnet på de elevatorer hvor man træder ind i en åben kabine mens de kører (for eksempel på Christiansborg) - i øvrigt en type elevator som Maitre Jacques må have elsket!
Maitre Jacques dansede helt klart argentinsk tango, hvor reglerne er klare og stilen er i top💃🏻🕺
Hvad vil Maitre Jacques sige til reklamer midt i transmissionen af cykelløb?
Hvad siger i til at INEOS Grenadiers har droppet de hvide shorts i praksis, når det var en del af det officielle look? Brian kan ikke være tilfreds her.
@Bastian Emil - elsker at du ikke kender til Tubberware og at selve navnet ikke kan klinge ind i dig. Tak for at være så kompromisløs og ærekær om dine værdier. Virkelig beundringsværdigt. Jeg sætter stor pris på dit sprog og din appel om at dyrke det analoge og gøre sig umage ♥️
En Godverdomme for at Sebastian Emil ikke ved hvem Viktor Axelsen er. Og hvad Tupperware er… 😂 Men hvad ville Maitre Jacques mene om, at få invitationer på Facebook til fødselsdage, istedet for et personligt opkald eller en sms. (Nu til dags er portoen nok for dyr til at sende afsted på gammel manér) og der er kun DAO til at levere posten 😩
Bastian Emil - jeg kan anbefale filmatiseringen af Milan Kunderas “Tilværelsens ulidelige lethed” med Daniel Day-Lewis, Juliette Binochet og Lena Olin fra 1988. Dejlig langsom, 3 timer lang skønhedsåbenbaring.
Hvad ville Maitre Jacques mene om kvinde-cykling?
Hvad vil Maitre Jacques mene at sorter affald
Nej. Han havde råd til at sidde i baren.
Hvad ville Maitre Jacques mene om æseløre i bøger?
Bastian, Tupperware har vi brugt siden min barndom i 60’erne. Utroligt du først møder det nu
Jeg har et spørgsmål: Hvad ville maitre jacques sige til vor tids konstante trang til selvdokumentarisme? Man kan ikke løbe sig en tur, gå en tur til bageren, stå i kø ved bageren, danse på klubben, gøre noget som helst uden, at det skal lægges på sociale medier?
Den har vi vendt. Maitre Jacques ville ikke bryde sig om selvdokumentarisme
Meinert❤️
Ved ikke, hvad der er mest imponerende; at Bastian hverken kender til Viktor Axelsen eller Tupperware.
Chapeau Samurai. En samurai hoppede ikke over hvor gærdet var lavest. De mødte modgang med rank ryg. De accepterede konsekvensen af egne valg og at levede med en indre disciplin, også når ingen kiggede. Dette mindede mig om cykelrytterens livsfilosofi. I forlængelse af jeres snak om gamle klassiske film, kan man kun nyde film som Throne og Blood (1957). En samuraiparafrase over Macbeth og Harikiri (1962) af Masaki Kobayashi. En legendarisk film og æresselvmord, hævn og hykleri.