Verdens klogeste land

S5 E13: Mettes rygebrøler, Politiets store vaskedag og ny danmarksmester i jubel

🔥💜2.2K1253 min · 14. mai 2026
episode S5 E13: Mettes rygebrøler, Politiets store vaskedag og ny danmarksmester i jubel cover

Beskrivelse

I denne uge i verdens klogeste land er AGF blevet danmarksmestre, noget som grædefærdige århusianske mænd har fejret ved endelig at købe en AGF-trøje. På Hotel Scandic i København forsøger Danmarks nye kedelige, kongelige undersøger Troels Lund Poulsen at danne en regering, som - hvis Lars Løkke får sin vilje - slår rekorden for bredeste midterregering nogensinde. Tilbage i virkelighedens verden kan Rigsrevisionen fortælle, hvor mange sager politiet smider ind i en magisk forsvindingsmaskine, hvilket frustrerer rigspolitichef Thorkild Fogde, som opfordrer danskerne til også lige at huske alt det gode, politiet gør. Samtidig har kvinder verden over nu endegyldigt forladt Tinder, men da Jesper hører om den nye trend ”Powerpoint Dating”, beslutter han sig for at finde en kæreste til journalistpraktikanten Emil, som ikke overraskende stadig er single. Sidst, men ikke mindst, har Rasmus Munch Søndergaard haft endnu en stor uge - faktisk så stor, at den kræver sin egen true crime.

Kommentarer

12
jesperjensen3

Underligt at der nu HVER torsdag er god podcast 😁😁😁😁

iluna
iluna

Jeg elsker True crime i jeres version 🤩 🤣 og dejligt at rygning nu er sundere end sociale medier 😅 🫶🏻

Prøv gratis i 14 dager

99 kr / Måned etter prøveperioden. · Avslutt når som helst.

  • Eksklusive podkaster
  • 20 timer lydbøker i måneden
  • Gratis podkaster

Alle episoder

85 Episoder

episode S5 E16: Ny regering og Tingbjerg-eksperimentet cover

S5 E16: Ny regering og Tingbjerg-eksperimentet

I denne uge i Verdens Klogeste Land kom forløsningen endelig: Danmark har fået en ny regering bestående af den dynamiske kvartet Mette, Lars, Pia og Martin, som noget overraskende har valgt at indføre stort set hele Pelles politik. Helt i Enhedslistens ånd er der naturligvis ingen økonomisk dækning for de ellers generøse gaver til danskerne, så praktikant Emil er blevet sendt til Marienborg med en spørgeplan indeholdende kun ét spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Derudover har Kristoffer været dybt optaget af DR-dokumentaren “Tingbjerg-eksperimentet”, som følger syv ressourcestærke familier, der får 40 procent rabat på et lækkert rækkehus i den tidligere ghetto — dog med det ene forbehold, at de rent faktisk skal leve i en bydel uden mikrobryggerier og pop-up-michelinrestauranter i mindst fire år. Sidst, men ikke mindst, konfronterer Jesper Kristoffer med hans road rage og påpeger det idiotiske i at hade offentlig transport, mens man samtidig brokker sig over at sidde i bilkø på det ellers metrovenlige Amager.

💜😂6367I går58 min
episode S5 E15: Årets største dag cover

S5 E15: Årets største dag

I denne uge i verdens klogeste land er det blevet til årets største begivenhed, hvis man altså arbejder ude på TV 2 - nemlig Royal Run. Kendte og kongelige har sammen med mere end 100.000 andre danskere iført sig løbetøj, og det kunne TV 2 få intet mindre end 10 timers live tv ud af. Højdepunkterne var dog også mange, især når Kongen forsøgte at fremstamme noget meningsfyldt til journalisterne før og efter løbene. Hos det andet statsmedie DR har journalisterne også haft nok at se til, hvor det nu er lykkedes at være i tomgang foran regeringsforhandlingerne på Marienborg i mere end 60 dage. Nu ser det dog endelig ud til snart at være overstået, for Lars Løkke har sagt nej tak til at spise skovsneglen fra Troels Lund Poulsens hånd, og er ikke overraskende i stedet rendt tilbage til de røde for at finde musikken sammen med Mette og Pelle Dragsted. Overraskende er det til gengæld, hvordan politiet kan blive ved med at overgå sig selv i uduelighed. Som noget helt nyt er man også begyndt at true med at politianmelde de borgere, der ikke bryder sig om at få vasket deres sager. Og så er der endelig kommet dato for retssagen mod podcastens huspoet, og Jesper har planlagt et indædt forsvar. Ny episode hver torsdag.

🔥😂2.2K1728. mai 202644 min
episode S5 E14: Børnelokker til Grønland, Gajolshots til mindehøjtidelighed og Troels Lund Poulsens mødelokale cover

S5 E14: Børnelokker til Grønland, Gajolshots til mindehøjtidelighed og Troels Lund Poulsens mødelokale

I denne uge i verdens klogeste land har Kongelig undersøger Troels Lund Poulsen og resten af blå blok planlagt et godt gammeldags overraskelsesangreb på Moderaterne, der har til formål at få Lars Løkke til at ligne en idiot. De politiske eksperter lader til at synes, at det er et klogt træk, hvilket formentlig betyder, at det ikke er det. Hvis Venstres plan mislykkes, kan man i partiet til gengæld lune sig ved tanken om, at man har fået Amanda Heitmann ind i Folketinget, som er det helt store håb for fremtiden. Især hvis man ikke er bange for lidt sølvpapirshat, afpresning og uddeling af Gajolshots til mindehøjtideligheder. In other news har Trump sendt Louisianas guvernør, børnelokkeren Jeff Landry, til Grønland for at forsøge at få venner, mens BT’s husfilosof Eva Agnete Selsing herhjemme har lanceret en ny banebrydende teori om konsekvenserne af MeToo. På den private spillebane har Jesper været til noget så sjældent som en vellykket konfirmation, og så er det gået op for Kristoffer, at han måske alligevel er lidt AGF-fan ligesom Kongen. Ny episode hver torsdag!

🔥💜1.5K2921. mai 202653 min
episode S5 E13: Mettes rygebrøler, Politiets store vaskedag og ny danmarksmester i jubel cover

S5 E13: Mettes rygebrøler, Politiets store vaskedag og ny danmarksmester i jubel

I denne uge i verdens klogeste land er AGF blevet danmarksmestre, noget som grædefærdige århusianske mænd har fejret ved endelig at købe en AGF-trøje. På Hotel Scandic i København forsøger Danmarks nye kedelige, kongelige undersøger Troels Lund Poulsen at danne en regering, som - hvis Lars Løkke får sin vilje - slår rekorden for bredeste midterregering nogensinde. Tilbage i virkelighedens verden kan Rigsrevisionen fortælle, hvor mange sager politiet smider ind i en magisk forsvindingsmaskine, hvilket frustrerer rigspolitichef Thorkild Fogde, som opfordrer danskerne til også lige at huske alt det gode, politiet gør. Samtidig har kvinder verden over nu endegyldigt forladt Tinder, men da Jesper hører om den nye trend ”Powerpoint Dating”, beslutter han sig for at finde en kæreste til journalistpraktikanten Emil, som ikke overraskende stadig er single. Sidst, men ikke mindst, har Rasmus Munch Søndergaard haft endnu en stor uge - faktisk så stor, at den kræver sin egen true crime.

🔥💜2.2K1214. mai 202653 min
episode S5 E12: Lars Boje sætter bundrekord, TV2 lefler for Løkke og katastrofen på Bakken cover

S5 E12: Lars Boje sætter bundrekord, TV2 lefler for Løkke og katastrofen på Bakken

I denne uge i verdens klogeste land, er der blevet sat den ene danmarksrekord efter den anden. De langstrakte regeringsforhandlinger har stået for hele to styks, mens altid leveringsdygtige Lars Boje og Borgernes Parti også har formået at skrive sig selv ind i historiebøgerne. Alligevel valgte Nadja Natalie Isaksen at forlade Bojes i forvejen synkende skude, og dermed har Folketinget fået sig endnu en løsgænger til samlingen. Ekstra Bladet har leveret det perfekte ekstramateriale til dokumentarserien Udenrigsministeren, og kan fortælle hvordan TV2 leflede for at få eksklusiv adgang til Lars Løkke. Eva Selsing er ude med endnu et hot take, og denne gang gør hun op med en udbredt misforståelse, nemlig at unge mænd hader kvinder - det viser sig nemlig at forholde sig helt omvendt. Sidst, men ikke mindst, har en 27-årig kvinde haft en rigtig øv-oplevelse på Bakken, hvilket har ført til lukningen af en 80 år gammel bod.

💜😂3K147. mai 202650 min