100 års boksning

1990’erne. Hvis frigørelsen af de sorte er kommet så langt, at man tør at bruge sorte som reklamesøjler på lige fod med hvide, hvad er det så egentlig for en frihed, man har opnået? Med Mike Tyson tager vi fat i en historie om bokseren, der bliver et produkt, men desværre i skæret af alle de gamle og slidte stereotyper om sorte.

1980’erne. Når virkeligheden ikke skriver tilstrækkelige historier, træder USA’s ideologiske fiktionsmaskine til. I en tid hvor Den Kolde Krig raser både fysisk og psykisk, bringer Sylvester Stallone med Rocky-filmene det drama til boksning, som virkelighedens mester Larry Holmes aldrig formår.

1970’erne. I dette årti findes historien om fødslen af sportsverdenens uomtvisteligt største politiske ikon og stemme nogensinde. Historien om Cassius Clay, der konverterer til Islam og bliver til muslimske Muhammad Ali. Med sin kompromisløse personlighed, sine talegaver og en politisk stemme, der trodser alt og alle viser Muhammad Ali vejen for en ny og selvsikker sort identitet, der ikke står tilbage for noget eller nogen.

1960’erne. Det skulle være den perfekte historie om et land, der udvikler sig harmonisk, men i stedet begynder det at slå sprækker alle steder. Den sorte sværvægtsmester Floyd Patterson er en skikkelse de hvide kan acceptere i sin behagelige og “hvide” sorthed. Men gode fortællinger fjerner ikke et samfunds underliggende spændinger. Den ’sorte ondskab’ viser sig i form af den hårdtslående og brutale Sonny Liston, der er klar til at smadre den hvide fortælling.

1950’erne. Italienske Rocky Marciano er den hvide, hårdtarbejdende slider, der kommer fra ingenting, frelser sig selv, nationen og giver de fattige håb. Mafiaen er kommet for at blive og i Marciano finder “The Octopus”, aka mafiabossen Jimmy Carbo, den helt rigtige italienske hingst at bette på.