112 For Knuste Hjerter
Eksklusivt på Podimo

112 For Knuste Hjerter

Podcast af Maria Jencel

Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com 
Lyt til preview00:00

Alle episoder

171 episoder
episode Rosa Lund artwork
Rosa Lund

“Du skal ikke tage hjem til ham. Han vil ikke have dig Rosa”, siger Rosas venner til hende, da hun står til en Rihanna koncert i totalt altoverskyggende hjertesorg og vil tage hjem til sin ekskæreste. I dagens afsnit fortæller Folketingspolitiker for Enhedslisten Rosa Lund om at blive forladt som 30-årig. Lige der hvor hun troede, de skulle giftes, få børn og skabe det gode lange liv sammen. Hun fortæller om at have et mønster med at overtale mænd til at elske hende, og selv når det lykkes, går det i stykker til sidst. Hun fortæller om at køre forbi hans bolig igen og igen og igen - og om at opleve samme slags drøm om for evigt nogle år senere og blive single igen med et knust hjerte. Og så fortæller hun om drømmen om børn, og hvordan hun som 37-årig single arbejder med den. Rosa giver selvfølgelig også dig, der lytter med, sit bedste råd til at komme igennem hjertesorgen. Følg '112 For Knuste Hjerter' i appen og lyt til nye episoder hver onsdag. Følg '112 For Knuste Hjerter' og Maria Jencel på instagram @112forknustehjerter @mariajencel Vært og tilrettelæggelse: Maria Jencel Klipper: Olivia Nagel Bisleth Musik: Peter Sejersbøl Redaktør: Sarah Ørsted

16. okt. 2024 - 1 h 16 min
episode Morten Mortensen - Gift Ved Første Blik artwork
Morten Mortensen - Gift Ved Første Blik

SPOILER ADVARSEL: Du skal kun lytte til dette afsnit og læse følgende tekst, hvis du har set sidste afsnit af ‘Gift Ved Første Blik’ sæson 10. “Verdens værste samtale. Vi siger så mange ting til hinanden, som jeg fortryder den dag i dag. Det er det mest beskidte og uværdige minde i forhold til, hvad vi har været igennem”, siger Morten om det skæbnesvangre opkald, der ændrede alt. I dagens afsnit fortæller Morten fra ‘Gift Ved Første Blik’ om det perfekte match, der alligevel ikke kunne lykkes. Han fortæller om sin indre homofob, om en svingene lyst og en følelse af skam over ikke at kunne gribe den her vidunderlige mand, der stod foran ham. Han fortæller om at sige ‘ja’ i sidste afsnit, og bagefter opføre sig som en kæmpe idiot, selv føle sig såret undervejs og om til visningsdagen på TV-programmet at få et hjertesorgs-sammenbrud, som får produktionen, Søren og de andre deltagere til at slå alarm. Og så svarer han på, om han stadig har følelser for Søren, og om han tror, de nogensinde kan finde sammen. Morten giver selvfølgelig også dig, der lytter med sit bedste råd til at komme igennem hjertesorgen. Følg '112 For Knuste Hjerter' i appen og lyt til nye episoder hver onsdag. Følg '112 For Knuste Hjerter' og Maria Jencel på instagram @112forknustehjerter @mariajencel Vært og tilrettelæggelse: Maria Jencel Klipper: Olivia Nagel Bisleth Musik: Peter Sejersbøl Redaktør: Sarah Ørsted

11. okt. 2024 - 1 h 10 min
episode Søren Staun Petersen - Gift Ved Første Blik artwork
Søren Staun Petersen - Gift Ved Første Blik

SPOILER ADVARSEL: Du skal kun lytte til dette afsnit og læse følgende tekst, hvis du har set sidste afsnit af ‘Gift Ved Første Blik’ sæson 10. “I det her sekund, der skyller der sådan en lettelse ind over mig. Jeg er vant til at klare mig selv. Men her går det op for mig: Jeg behøver ikke at klare alt selv. Der er en anden, der hjælper mig”, siger Søren om et afgørende øjeblik i hans og Mortens historie. I dagens afsnit fortæller Søren fra dette års ‘Gift Ved første blik’, hele hans og Mortens kærligheds- og hjertesorgshistorie fra før og efter kameraerne slukkede og frem til nu. Han fortæller om en stor forelskelse - om et håbefuldt JA i sidste afsnit og om en total katastrofe af et efterspil, da psykologer og kamerafolk var væk. Han fortæller om usikkerheder, manglende intimitet, afstand og om et skæbnesvangert opkald, som ødelagde alt og aldrig skulle have været sket. Og så svarer han på, om han stadig har et lille håb i hjertet om, at ham og Morten skal finde sammen igen. Søren giver selvfølgelig også dig, der lytter med sit bedste råd til at komme igennem hjertesorgen. Følg '112 For Knuste Hjerter' i appen og lyt til nye episoder hver onsdag. Følg '112 For Knuste Hjerter' og Maria Jencel på instagram @112forknustehjerter @mariajencel Vært og tilrettelæggelse: Maria Jencel Klipper: Olivia Nagel Bisleth Musik: Peter Sejersbøl Redaktør: Sarah Ørsted

10. okt. 2024 - 1 h 2 min
episode Bathsheba artwork
Bathsheba

“Han skulle hjem og se fodbold med drengene”, siger Bathsheba om den dag, hun er blevet indlagt, og hendes kæreste forlader hospitalet, da hun har allermest brug for ham. I dagens afsnit fortæller sangerinde Bathsheba om sit livs største hjertesorg. Hun fortæller om at være en ung pige med alvorlige mentale udfordringer, men udadtil være en toptjekket gymnasieelev, der har styr på det hele. Hun fortæller om at mangle en tryg familie selv - og få det foræret i sin nye svigerfamilie. Hun fortæller om for første gang virkelig at føle sig elsket og at høre til, og om at ville gøre alt, hun kan for at holde fast i det. Og så fortæller hun om, da facaden til sidst krakelerer, fordi hun bliver indlagt - og det både bliver dråben for forholdet - men også begyndelsen på vendepunktet i hendes liv… Bathsheba gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Følg '112 For Knuste Hjerter' i appen og lyt til nye episoder hver onsdag. Følg '112 For Knuste Hjerter' og Maria Jencel på instagram @112forknustehjerter @mariajencel Vært og tilrettelæggelse: Maria Jencel Klipper: Olivia Nagel Bisleth Musik: Peter Sejersbøl Redaktør: Sarah Ørsted

02. okt. 2024 - 1 h 22 min
episode Andrea Hjejle artwork
Andrea Hjejle

“Jeg er blevet vild med en anden”, siger Andrea til sin kæreste, da hun endelig tager sig sammen til at slå op. Men den hårde sætning var løgn. Hun kunne bare ikke få sig selv til at sige sandheden: Jeg har aldrig været forelsket i dig... I dagens afsnit fortæller skuespiller og hovedrolleindehaver i den nye film ‘Kontra’ Andrea Hjejle om en romantisk drøm, som hun kun troede fandtes på film. Hun fortæller om at mødes på en shawarmabar og opleve følelsen af kærlighed ved første blik, om at smelte sammen i en symbiose og rejse væk på en lyserød sky. Hun fortæller om at stå som helt ung pige og opleve det som så mange andre drømmer om, men leder længe efter i unge mænd. En stor modenhed, en tilregnelighed, lyst til at forpligte sig, omsorg og stærke kommunikationsevner. Men det her afsnit handler også om noget, der kan føles skamfuldt og tabuiseret at sige højt: At man nogen gange kan have svært ved at blive forelsket, hvis mennesket overfor dig er “FOR sød”. For smider vi helt selvdestruktivt bare guld på jorden, fordi vi vil have badboys? Eller er forelskelse ikke noget, vi kan styre om kommer eller ikke gør? Andrea gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Følg '112 For Knuste Hjerter' i appen og lyt til nye episoder hver onsdag. Følg '112 For Knuste Hjerter' og Maria Jencel på instagram @112forknustehjerter @mariajencel Vært og tilrettelæggelse: Maria Jencel Klipper: Olivia Nagel Bisleth Musik: Peter Sejersbøl Redaktør: Sarah Ørsted

25. sep. 2024 - 59 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Tilgængelig overalt

Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!

Et univers af underholdning på lyd

Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts

Ingen reklamer

Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.

Det får du

Ubegrænset adgang til eksklusive podcasts
Ingen reklamer
20 timers lydbøger / måned
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned. Ingen binding.

Andre eksklusive shows

Livet ifølge Emil og Thomas
Casper ringer til Frank
Narkobetjenten
Mads og A-holdet
Her Går Det Godt
Casper 3080 Tikøb
Det, Vi Taler Om
Skyggekvinder
Grebet af GVFB

Populære lydbøger

Hvidvaskeren
Det begynder med os
Bad Company- Fire år i Bandidos
Syv m2 med lås
Løgnen
Hærdet
Det ender med os
Bandekrigerne fra Værebro
I seng med eliten
Hushjælpens skygge