Nadjas historie 1:2

Nadjas historie 2:2

NADJA: Jeg oplevede, at når jeg prøvede at udtrykke nogle af mine ønsker, og det ikke lige passede ind i, hvordan det forventedes, at jeg skulle være, såeh, den første gang fik jeg lige nogle over hovedet. Og så lærte jeg simpelthen bare at lade være med at diskutere. Jeg kunne ikke se, at jeg skulle skabe en konflikt og et stort problem ud af det. Jeg ville ikke sætte min familie i en situation, hvor de lige pludselig stod med en fraskilt datter, og jeg fandt mig bare i, at sådan var det, mit liv skulle være. Jeg kunne ikke se, at jeg var anderledes end for eksempel mine søstre, så jeg fandt mig i det.

Nadjas historie 1:2

NADJA: Jeg tror, at man har tænkt, "Det er deres kultur, og det er sådan, de gør. Det vil vi ikke blande os i." Men det her det handler ikke om kultur, det handler om menneskerettigheder, børns vilkår, overgreb. Det er ikke noget, man skal undskylde med kultur. Man kan prøve at forstå kulturen for at se, hvordan man kan støtte og hjælpe og rådgive. Men kultur er ikke undskyldningen for, at børn skal giftes væk for eksempel. Eller at det er okay at slå sine børn. Det har intet med kultur at gøre. Men jeg tror, man har tænkt det i sin tid.