Anden til Venstre
Devrim Ülgü lever sammen med Özlem Cekic, der er en tidligere politiker og nuværende generalsekretær i foreningen Brobyggerne, debattør og forfatter. Özlem kæmper for at bygge bro mellem mennesker og har blandt andet opfundet begrebet 'dialogkaffe', der tager afsæt i hendes samtaler og møder med mennesker, der har sendt hende hademails. Devrim fortæller, hvilken pris Özlems arbejde har, og hvad det gør ved ham, når den han elsker, får hadefulde mails og trusler. Mødet mellem mennesker, der er meget forskellige, har Özlem også øvet sig på i sit privatliv, for Devrim og Özlem kalder sig selv for modsætninger. Alligevel var det med julelys i øjnene og kæmpe kærlighed, at de fandt sammen for 18 år siden. Og det var en stor kontrast til det arrangerede og ulykkelige ægteskab, Özlem forinden var brudt ud af. Devrim fortæller, hvordan de mødte modstand fra deres familier og omgangskreds, da de fandt sammen, fordi deres religiøse baggrunde er forskellige og bærer på en stor bagage både familiært og historisk. Özlem er nemlig sunni-muslim og Devrim er vokset op i et alevittisk hjem.
106 jaksot
Kommentit
0Ole ensimmäinen kommentoija
Rekisteröidy nyt ja liity Anden til Venstre-yhteisöön!