Børsen investor

De værste investeringer: Syv gæster om deres dyreste fejltagelser

31 min · 13. juli 2026
episode De værste investeringer: Syv gæster om deres dyreste fejltagelser cover

Description

Selv de mest succesfulde investorer rammer ved siden af. I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" fortæller syv investorer og erhvervsfolk om de investeringer, de helst ville have været foruden – og de erfaringer, de tog med sig. Petter Stordalen tabte en milliard kroner på sin første store satsning i Danmark. Martin Thorborg stolede på bankens råd og købte obligationer i Lehman Brothers kort før kollapset. Mick Øgendahl købte en Audi TT, som han selv kalder en "frisør-Porsche", og fandt senere ud af, at både er præcis så dyre, som rygtet siger. Anne Glad forelskede sig i et hus i Toscana og endte med et milliontab. Børsens investorredaktør Simon Kirketerp gik fra en lottogevinst på 1,6 mio. kr. til gæld efter finanskrisen, mens Bo Rygaard var blandt de første danskere til at købe en Tesla – en investering, der kostede ham en halv million kroner. Kim Fournais fortæller, hvorfor hans drømmeprojekt på Vejrø foreløbig har kostet omkring 300 mio. kr. Lyt med, når gæsterne fortæller om milliardtab, fejlkøb og dyre lærestreger – og om de erfaringer, der stadig præger den måde, de investerer på i dag. Vært: Journalist Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

Comments

0

Be the first to comment

Sign up now and become a member of the Børsen investor community!

Get Started

1 month for 9 kr.

Then 99 kr. / month · Cancel anytime.

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts

All episodes

158 episodes

episode De værste investeringer: Syv gæster om deres dyreste fejltagelser artwork

De værste investeringer: Syv gæster om deres dyreste fejltagelser

Selv de mest succesfulde investorer rammer ved siden af. I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" fortæller syv investorer og erhvervsfolk om de investeringer, de helst ville have været foruden – og de erfaringer, de tog med sig. Petter Stordalen tabte en milliard kroner på sin første store satsning i Danmark. Martin Thorborg stolede på bankens råd og købte obligationer i Lehman Brothers kort før kollapset. Mick Øgendahl købte en Audi TT, som han selv kalder en "frisør-Porsche", og fandt senere ud af, at både er præcis så dyre, som rygtet siger. Anne Glad forelskede sig i et hus i Toscana og endte med et milliontab. Børsens investorredaktør Simon Kirketerp gik fra en lottogevinst på 1,6 mio. kr. til gæld efter finanskrisen, mens Bo Rygaard var blandt de første danskere til at købe en Tesla – en investering, der kostede ham en halv million kroner. Kim Fournais fortæller, hvorfor hans drømmeprojekt på Vejrø foreløbig har kostet omkring 300 mio. kr. Lyt med, når gæsterne fortæller om milliardtab, fejlkøb og dyre lærestreger – og om de erfaringer, der stadig præger den måde, de investerer på i dag. Vært: Journalist Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

13. juli 202631 min
episode Skibsaktie gav Jakob Have 1000 pct. i afkast på én dag: “Markedet overså en kæmpe mulighed” artwork

Skibsaktie gav Jakob Have 1000 pct. i afkast på én dag: “Markedet overså en kæmpe mulighed”

Jakob Have startede karrieren som revisor, blev koncernskattechef i Demant og siden finansdirektør i det børsnoterede selskab Skako og Micro Matic. Men det er som aktieinvestor, han for alvor er slået igennem på den danske erhvervsscene. På seks år har han lavet et gennemsnitligt årligt afkast på 21,5 pct. og sendt totalafkastet i sin aktiefond Nordic Compound Invest op på 225 pct. Her har han markeret sig med sin aktivistiske tilgang til aktieinvesteringer, og så er han kendt fra børspanelet, der her i Børsen vurderer nye aktier på vej på børsmarkedet. Modsat mange andre investorer mener han ikke, at lav risiko går hånd i hånd med at have mange aktier i porteføljen. Selv har han helst kun otte aktier i sin portefølje. “Jo mere du ved, jo mindre er din risiko,” siger Jakob Have. Den tilgang og mere fortæller han om i podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg”. Her løfter han også sløret for sine pletskud og fejltrin gennem karrieren som investor.

🔥😢68. juli 202641 min
episode De bedste investeringer: Syv gæster fortæller om deres største gevinster artwork

De bedste investeringer: Syv gæster fortæller om deres største gevinster

Drømmen om at blive rig gennem investeringer lever hos mange af os. Men vejen til de største gevinster kan se vidt forskellig ud. I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" har vi samlet nogle af de bedste fortællinger om investeringer, der ændrede vores gæsters økonomi – og i flere tilfælde deres liv. Den norske hotelkonge Petter Stordalen fortæller, hvordan et enkelt frimærke blev begyndelsen på en milliardformue. Investor Ulla Brockenhuus-Schack købte Nvidia længe før resten af markedet for alvor fik øjnene op for selskabet og fik pengene 14-15 gange igen på fem år. Kunstsamler Jens Peter Brask købte et kunstværk med tyggegummi for 5.000 euro og solgte det mange år senere for et millionbeløb. Komiker Mick Øgendahl fortæller, hvordan et lille hus i Greve Landsby lagde fundamentet for familiens boligrejse, mens iværksætterne Louise Herping Ellegaard og Mads Peter Veiby peger på deres egne virksomheder som deres bedste investeringer. Investor Peter Garnry afslører, hvordan et hurtigt kig på en kollegas computerskærm førte til en aktie, der gav ham pengene mere end ti gange igen. Lyt med, når syv investorer og erhvervsfolk fortæller historierne bag deres bedste investeringer – og de beslutninger, der kom til at gøre den største forskel for deres formue. Vært: Journalist Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

😲16. juli 202633 min
episode Her er de danske aktier, investorerne tror på i andet halvår artwork

Her er de danske aktier, investorerne tror på i andet halvår

Første halvår er gået med masser af geopolitisk uro og massive investeringer i kunstig intelligens. Mens flere globale aktieindeks er steget, står det danske eliteaktieindeks C25 bomstille, men der er store udsving i enkeltaktierne. I Danske Bank har Esben Saxbeck Larsen, chef for danske aktier, købt Demant til porteføljen sidste år, aktien er den næstmest stigende C25-aktie i årets første seks måneder. Hør også, hvorfor aktiechefen fortsat holder fast i aktier som Netcompany og Vestas, mens Jesper Langmack, chef og partner i kapitalfonden Polaris Flexible Capital, udlægger den langsigtede trussel i svenske Ericsson og hans forventning til finans-aktierne. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen [https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen]

😂😲71. juli 20261 h 7 min